Dansk
BRUGERANMELDELSE

Colin McRae: Dirt

Der skulle til at ske noget med Colin Mcrae serien, for spillene udviklede sig, ligesom fifa-serien, ingen steder. Derfor var det med en vis skepsis at jeg kom spillet i maskinen. Men allerede efter et par timers spil stod det klart at Codemaster har gjort sig umage for at forny serien. Karrieredelen er en utrolig sjov oplevelse, især nu hvor de har blandet almindelig rally kørsel med mere arkadepræget ræs, alla motorstorm hvor man kører mod andre modstandere på banen samtidigt.
Grafikken er, som den altid har været i denne serie, i topklasse, og det kombineret med en god lyd får man en god fornemmelse for fart. Menuerne er lette at overskue og der er i det hele taget kræset for detaljerne.
Gameplayet er, som tidligere nænvt, ændret en del fra de forrige titler. Alene det at køre mod andre modstandere gør spillet til en helt anden oplevelse, og karriedelen bygger langsomt sværhedsgraden op, så man aldrig når at blive frustreret. Man har desuden også den mulighed at man inden hvert løb selv vælger hvilken sværdhedsgrad man vil køre på, og hvor mange penge man dermed vil tjene ved en eventuel podie plads.
Holdbarheden i spillet er moderat. Mange spils levetid er i dag afhængig af deres online muligheder. Det samme gør sig gældende i Dirt, da karrieredelen er overstået på en 8-9 timer. Men onlinedelen halter en smule, selvom man har muligheden for at køre op mod 100 andre spillere, så er man den eneste bil på vejen, mens man får tider på de andre mens man kører. Det fungerer udmærket, men man savner muligheden for at køre mod de andre face to face.
Colin Mcrae Dirt er et fremragende bilspil. Codemaster har formået at forny serien, samtidig med at deres dyder fra de forrige titler ikke er forsvundet. De har gjort gameplayet mere varieret og styringen en smule mere arkadepræget, men det er kun med til at gøre køreoplevelsen sjovere og lettere tilgængelig for nytilkomne spillere. Det eneste der trækker ned er levetiden på spillet, men hvis man er fan af bilspil så er det ikke grund nok til ikke at købe dette spil.

Grafik 9
Gameplay 8
Lyd 9
Holdbarhed 7

Overall 8

Samlet karakter: 8.8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10