Dansk
BRUGERANMELDELSE

Eternal Sonata

Skrevet af: thargh   2008-02-14

Den berømte musiker Frédéric Chopin ligger døende, og inde i hans egen sind er et univers skabt, som han nu er endt i, hvorfor og til hvilket formål? Det er noget af det du skal finde ud af i Eternal Sonata.
I Eternal Sonata skal du følge en gruppe af mindeværdige personer igennem et eventyr, i en så smuk verden, med så smuk musik, at det bare skriger "fred og lykke!".
First things first dette er et RPG, men et anderledes et af slagsen.
I hver kamp har du et hold mod et hold af fjender, kampene udkæmpes per tur, men du vælger ikke bare hvilket angreb du vil bruge, nej du får et timeglas og så har du et stykke tid til at gøre lige hvad du vil, om det at løbe rundt, bruge items, eller Special Attacks.
Får at gøre kamp systemet endu mere indbydende har Tri-Cresendo tilsat et lille system, så du kan blokke en fjendes angreb og reducere skaden under en fjendens tur.
Dette system bliver sværere at mestre alt efter hvem du kæmper imod, og selvom det er et simpelt trick, holder det dig fokuseret på kampen, istedet for at lade dig falde i søvn som almindelige J-RPGer gør det.
Lige meget hvor nyt og sjovt kampsystemet er til at begynde med, virker systemet ikke lige sjovt for altid.
Til allersidst laver du det samme i hver eneste ene runde, du kan forudse hvornår fjenderne vil dø og hvornår du har vundet, du kan bruge de absolut samme taktikker i hver kamp, bortset fra bosserne.
Bosserne i Eternal Sonata er underligt nok meget vellykkede, der er ikke meget dybte i dem, bare store fjender med stærke angreb, men der er nu altid noget underholdene over at omringe en fjende med hele sit hold og prøve at overmande den, som det power-house den er.
Men hvad der reder Eternal Sonata er billesiden og lyden.
Spillet er designet så det ligner noget fra en manga, desuden er der flotte detaljer sådan set lige meget hvor du kigger i spilverdenen.
Karaktererne har detaljeret og farvefuldt gammeldags tøj, og fjenderne er meget originale, og det indeholder smuk orkestralsk musik fra Motoi Sakuraba, samt en håndfuld af Chopins egen piano numre.
Både det visuelle og lyden er sat ind på de helt rigtige steder, der forsikre at dit første møde med en fredelig by bliver uforglemmelig.
Samtidig - selvom plottet advancere meget langsomt - bliver det også meget episk hen mod slutningen, med mildt sagt overdesignede monstre og områder.
Selvom Eternal Sonata er en af de spil der ender med at blive død kedeligt pga. ensformetheden, er der alligevel noget dragende ved historien og universet, og når du endelig bliver færdig - efter en hel del timers spil - vil Eternal Sonata brænde sig fast i din hukommelse, som et smukt og anderledes spil, imellem alle de apokalyptiske dødsskydespil

Samlet karakter: 8.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10