Dansk
BRUGERANMELDELSE

Splinter Cell: Blacklist

Superspionen Sam Fisher er tilbage og klar til at stikke væmmelige terrorister en på skallen for fædrelandet skyld. Men alt er ikke det samme som i de gode gamle dage.

Der er gået seks måneder efter hændelserne af Splinter Cell Conviction. Sam Fisher arbejder nu på en luftbase i Guam. Militærinstallationen kommer under angreb af en terroristgruppe kaldet "Ingeniørerne". Terroristerne stopper ikke med dette ene angreb, og Sam bliver endnu engang trukket tilbage i tjeneste, og ansvaret for at få stoppet fremtidige angreb bliver Sams opgave. Men han er ikke alene. Han bliver bakket af den nystartet gruppe, Fourth Echelon. Gruppen består af individer med hver deres evner og færdigheder. Nu er spørgsmålet bare: Kan Sam Fisher forhindre USA i at blive trukket ind i en altfortærende tredje verdenskrig?

I Splinter Cell Blacklist bliver spilleren sendt på forskellige missioner rundt omkring på kloden i jagten på at stoppe "Ingeniørerne". Hvordan spilleren vælger at håndtere disse missioner er helt op til den individuelle spiller. Der er tre forskellige måder at spille på: Ghost, Panther og Assault. Ghost og Panther er to spilstile, hvor man sniger sig frem. Skulle man derimod være Rambo-typen, som ikke kan holde fingeren fra aftrækkeren, så er Assault lige sagen. Her pløjer man sig igennem enhver opposition, som man støder ind i.

Ens håndtering af missionen bliver til sidst vurderet. Jo mere stilfyldt og humant man har gjort sit arbejde, jo flere klejner tikker der ind på kontoen. Pengene kan derefter, bruges på opgraderinger til våben, spion gadgets og flyet The Paladin.

Her er det passende at komme med et lille klagepunkt. Uanset hvilken spillestil man måtte vælge, så bliver spilleren engang imellem tvunget til åben konfrontation med fjenden. For anmelderen var disse episoder hamrende irriterende, og ikke fordi at disse øjeblikke var særlig svære at komme igennem. Det føltes dog som om, at hele snige-konceptet faldt til jorden, når disse konfrontationer forekom. Man skal dog ikke fortvivle, da der er våben, der kan gøre fjenderne ukampdygtige med ikke dødelig udgang.

Når det kommer til våben, så vil de løbende blive låst op. Splinter Cell Blacklist byder på et vidt udvalg af våben, så dermed skulle enhver våbentosse gerne blive tilfredsstillet. Våbnene kan opgraderes med forskellige dele, der forbedrer dem på flere måder. Dragten, som man har på under missionerne, kan også personificeres og gøres bedre. For bare at nævne et par eksempler, så kan nogle af de lidt dyre dragtdele, udstyre spilleren med flere magasiner og gadgets. Det er tydeligt, at udviklerne har haft for øje, at de ville have spillerne til at eksperimentere. Det er et rigtig godt initiativ fra deres side af.

The Paladin er den centrale base. Det er her, spilleren opholder sig, når man ikke er ude på missioner. Spilleren kan spadsere rundt på flyet og tale med sine holdkammerater. Man kan også vælge udstyr for kommende missioner, tjekke statistikker og hoppe ind i spillets multiplayer.

Multiplayer byder blandet andet på co-op. Der er 16 missioner, som man kan spille sammen med en anden spiller over nettet. Her spiller holdarbejde, færdigheder, strategisk koordination og held en stor rolle. Selve substansen i missionerne er virkelig god. Man får her et par opgaver på en given lokalitet og spillerne har dermed mulighed for at udforske banen. Sammen skal de to agenter, som spilles, finde en passende fremgangsmåde til at opfylde opgaverne på. Der er forskellige ruter og metoder til at komme rundt omkring i terrænet på. Efter hver gennemført mission bliver man, ganske vist som i singleplayerdelen, belønnet med kontanter.

En anden form for multiplayer er Spies vs Mercs. I Spies vs Mercs er der to fraktioner - spionerne og lejesoldaterne. De har vidt forskellige mål. Spionerne skal snige sig rundt på banen, og prøve at hacke de angivende computere, og det er så lejesoldaternes lod er at beskytte dem.

Splinter Cell Blacklist kører på Unreal 3 grafikmotoren. Kraften bag den nuværende generation af konsoller viser virkelig, hvad de stadig kan. Det er ikke noget, som man taber både næse og mund af at se på, men alligevel er Splinter Cell Blacklist uden tvivl det flotteste Splinter Cell-spil til dato. Personerne og omgivelserne er yderst troværdige. Grafikken skaber virkelig en følelse og illusion af en moderne spion thriller.

Stemmeskuespilleren, film produceren og instruktøren Michael Ironside (stemmen bag Sam Fisher i tidligere Splinter Cell spil) er ikke vendt tilbage i rollen som Fisher. Personligt er det utroligt ærgerligt. Ironside leverede virkelig en super performance som Fisher.

Nu gives faklen videre til skuespilleren Eric Johnson. Ud over film, så har Johnson spillet med i forskellige serier: F.eks. Smallville og Rookie Blue, og Splinter Cell Blacklist er hans første hovedrolle i et computerspil.

Hvordan er så det endelige resultat? Sam Fisher bliver portrætteret som en utrolig hidsigprop. Han vil ikke tøve med at smadre en persons hoved ind i en væg, hvis det er for den gode sags tjeneste. Personligt, så vil Ironside altid være den eneste rigtige Sam Fisher, men for at være helt ærlig, så er Johnsons arbejde med karakteren slet ikke dårligt. Det er lidt anderledes, men det er noget som man kan vende sig til. Kort og godt, så vil det være fedt, hvis Eric Johnson vender tilbage i hovedrollen i kommende titler.

Splinter Cell Blacklist er uden tvivl ET af de bedste Splinter Cell spil til dato. Det er selvfølgelig trist, at Michael Ironside ikke fortsatte som stemmen til spilbranchens ikoniske superspion. Men Eric Johnson gør et fortræffeligt stykke arbejde. Gameplayet er solidt. Spillerene bliver ikke slået oven i hovedet med en kødhammer for, at ville gribe missionen an på den måde, som de lyster. Det er også tydeligt at se, at spillet er et af de pæneste i serien, og efter singleplayerdelen kan man altid gå i krig med spillets multiplayerdel, eller som man lyster.

Samlet karakter: 8.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10