Lords of the Fallen (2014)

Lords of the Fallen anmeldelse

Det tyske Deck 13 slår sig sammen med udviklerne af Sniper: Ghost Warrior, for at lave en kopi af det ekstremt svære action RPG Dark Souls til den nye generation af konsoller. Vær beredt på at dø... Mange gange!

Da spil traileren af det ukendte Lords of the Fallen udkom, blev alle overrasket. Spillet var pænt, med dens fine grafik og det så nærmest fejlfrit ud. Når man ser spillet er det første man tænker på er Dark Souls, da det har lånt mange aspekter fra det japanske spil. Souls-serien er nok en af de sværeste franchises til Playstation 3, og det er det som Lords of the Fallen prøver på at efterligne. Netop grunden at Souls-serien er så svær er de realistiske fjender, da de oftest er lige så stærke som en selv. Det gør at man bliver nød til at overveje hver eneste lille duel med en fjende. Selvom udviklerne prøvede på at ramme Dark Souls-formularen med hensyn til sværhedsgraden, har de ikke ramt hovedet på sømmet. En gennemsnitlig spiller som mig vil måske blive overrasket over lidt man egentlig dør i Lords of the Fallen.

Når du starter spillet, får man nogle få men vigtige valgmuligheder. Man vælger hvordan ens egen karakter skal være. Først vælger du din magi type, hvor man har tre valgmuligheder, og forhåbentligt passer en af dem til din spillestil. Brawling er den langsomme men stærke, hvor den er mest baseret på angreb. Deception er den svage men hurtige og udholdende. Og sidst men i hvert fald ikke mindst Solace som holder sig mest til forsvar og magi. Hver magi type har fire forskellige besværgelser. Hvis du er nybegynder til denne type spilgenre, vil jeg råde til at vælge Solace, da det klart er den letteste at bruge. Derefter når du har valgt din magi type, får man muligheden for at vælge sit udstyr. Der har man også tre valgmuligheder, hvor man kan vælge imellem tungt, medium eller let rustning. Det er ikke mange muligheder man vælge i mellem, men det er vigtig hvad man vælger, da ens karakter skal passe til ens spillestil, ellers får man det meget svært med dette spil.

I Lords of the Fallen spiller vi som den kriminelle Harkyn, og hvis man kun må beskrive ham med et ord så er det bad-ass! Alt fra hans ligeglade attitude efter han har dræbt en halv hær, til hans meget dybe stemme. Det hele udstråler bad-ass. Harkyn er blevet løsladt fra det fængsel han var fanget i af den mystiske mentor Kaslo, for at redde verdenen fra dæmonerne styret af Rhogar. Rhogar som levede for mange år siden og truede verden er nu vendt tilbage, så vores antihelt Harkyn bliver nød til at stoppe ham. Man får ikke så meget af vide angående historien i Lords of the Fallen, men rundt omkring kan man finde skriftruller som forklarer lidt mere om historien, hvis man er interesseret.

Eftersom Lords of the Fallen er en Dark Souls-kopi er der mange ting de har tilfælles, men en ting som Lords of the Fallen gør bedre, er den fantastiske grafik. Overordnet er det et meget pænt spil med rigtig gode våbendesigns, og fantastik udsigt, hvis man kommer til et åbent område. Efter at man har dræbt nogle fjender i en ødelagt borg, er det bare rart at se en lille smule solskin gennem skyerne oppe i himlen. Nogle gange føltes det som om man kiggede på et rigtig pænt maleri. Et par gange kom jeg selv til at falde over noget rigtig pænt, så jeg bare blev nød til at stoppe med at redde verden og nyde udsigten. En ting som jeg også elsker ved spillet er de få dødsanimationer, når man dræber en fjende på en speciel måde, som at dræbe en bagfra. Der er bare noget med når ens karakter skærer halsen over på fjenden er det så sindssygt tilfredsstilende. Alt fra de mindste fjenders våben og rustning til de største bosser og deres mange detaljer er rigtig pæne, og jeg må sige at tyske Deck 13 har gjort et fantastisk job med hensyn til grafikken, da det er deres første "store" spil. Men selvfølgelig er der også nogle dårlige ting vedrørende Lords of the Fallen, og en af dem er dialogen. Alt fra det ekstremt upassende manuskript som udviklerne har skrevet til det middelmådige stemmeskuespil. Det er upassende, for selvom få øjeblikke efter Harkyn har myrdet sine fjender, har han stadigvæk tid til over til at joke med en anden karakter. Inden jeg startede med at spille Lords of the Fallen, læste jeg rigtig mange artikler og anmeldelser. En af de ting som mange af anmelderne havde kritiseret vedrørende dette spil var netop dialogen, og jeg giver dem fuldstændig ret i det. Dialogen er så ringe, at man bare får lyst til at springe historien over, så man ikke behøver at høre på det. En positiv ting som jeg kan sige om dialogen i Lords of the Fallen er skriftrullerne, som er en slags audio-log i Lords of the Fallen. De er udført rigtig godt og ikke nær så tosset, som resten af spillets stemmeskuespil. Når man lytter til skriftrullerne føler man virkelig som om, at det er en som har sendt en voicemail til en i virkeligheden. Ikke desto mindre er musikken episk og passer perfekt til spillet.

Hvis du har spillet nogle af de andre Souls-spil før har du en rigtig stor fordel, da dette spils mekanik er direkte "stjålet" fra Souls serien. Der er mange ligheder mellem Souls serien og Lords of the Fallen, men selvfølgelig er der også nogle forskelle, såsom at Lords of the Fallen er en del lettere. Lords of the Fallen er et svært spil, men hvis du man er en erfaren Dark Souls spiller, så er dette spil måske lidt for let for dig. Alligevel skal man have brug for tålmodighed og præcision for at mestre det. En ting som Lords of the Fallen har tilføjet er magien i spillet. Som der blev forklaret i starten af anmeldelsen er der tre forskellige typer, hvor Solace helt klart er den bedste. Grunden til at Solace er den bedste er at dens stærkeste besværgelse er at ens karakter kan heale sig selv, og hvis en fjende angriber en mister de selv liv. Det gør så man kan komme igennem de fleste modstandere uden problemer. Spillet kan godt blive lidt for let, hvis du kan finde ud af at bruge de rigtige besværgelser på de rigtige tidspunkter, men hvis du vil have en rigtig udfordring kan du altid vælge at lade være med at bruge dem. En ting som jeg personligt elskede ved dette spil, var de svære boss kampe. Hver beredt på at dø mange gange mod bosser, men når du klarer dem er det så tilfredsstillende at det er det hele værd i sidste ende. Spillet lider også af et par bugs, hvor en af dem kunne være at blive transporteret i et rum, som man ikke kan komme ud fra. Eller efter man døde at spillet bare går i stå. Det kan gøre, så man mister lysten til at spille igen.

Lords of the Fallen er et rigtigt sjovt og udfordrende spil, og jeg vil klart anbefale det, men hvis du vil have et spil ligesom Dark Souls med hensyn til sværhedsgraden, bliver jeg desværre nød til at skuffe dig en smule. Souls-serien er nok en af de sværeste franchises til PS3, og det er det som Lords of the Fallen prøvede på at efterligne men ikke gjorde så godt. Hvis du godt kan lide at kigge på noget pænt samtidig med at du spiller, vil jeg klart anbefale dette spil, men jeg råder dig til at slukke for lyden på dit fjernsyn.