Dansk
BRUGERANMELDELSE

Assassin's Creed: Unity

Skrevet af: Nike   2014-12-09

Endnu et år, endnu et Assassin's Creed. Lidt trættende, men sidste års Black Flag gav alligevel håb. Det var et utrolig sjovt og vanedannende spil, der var et af 2013s bedste spil. Ubisoft har altså optjent noget good will, men allerede nu ser de ud til at presse heldet. Vi bliver mødt med hele to nye AC spil i år. Assassin's Creed: Rouge på PS3 og X-Box 360, og Assassin's Creed Unity på PS4 og X-Box One. Ja, sådan kan man også sikre sig flere penge...

Men i dag skal vi kigge på Unity, der er udviklet udelukkende for den nye konsol generation. Lad os se om de kan optjene endnu mere good will, eller om denne udgave selv burde være offer for et snige mord.

I Unity er du nu det nyeste medlem, hos de moderne Assassin's. De har brug for din hjælp, da Templar firmaet Abstergo er ved at undersøge verdens historien efter Sages. Sages har en speciel DNA, som Abstergo ikke må fat i.

Dette bringer os til den Franske Revolution, i slutningen af 1700 tallet. Her møder vi Arno, der slutter sig til Assassins, for at få hævn over ham der dræbte hans stedfar. Gennem Arno skal man lede efter denne Sage, og Arno prøver at få sin hævn i Paris, en by der praktisk talt er ved at falde sammen, grundet revolutionen.

Historien er som sådan udmærket, men undervældende. Handlingen har sine interessante øjeblikke, og det er sjovt at følge med i hvad der sker bag kulissen, under revolutionen. Og som altid er der plus point for at give lærerige informationer om begivenheden, selvom der er taget friheder enkelte steder.

Arno er i sig selv også en fin karakter, selvom han mest af alt er en fransk udgave af Ezio. Men han er en man kan lide, og hans forhold med barndoms veninden Élise er ret velskrevet (det samme gælder iøvrigt også Élise selv).

Hvor handlingen fejler er slutningen, der er rimelig hurtig og udervældende. Man føler ærlig talt ikke, at man har opnået det store, og man sidder lidt tilbage med følelsen "hvad var pointen?".

Og overraskende nok, så fylder nutiden nærmest ingenting. Man tager aldrig kontrol af sin karakter i nutiden, men får kun en mellemsekvens i ny og næ (der selvfølgelig taler ud til en, som om at DU er inde i spillet), nogle missioner der fører en frem og tilbage i tiden, og et par dokumenter, men det så også det. Der er endnu mindre af det, end i Black Flag, så man undrer sig lidt over hvorfor det overhovedet er der.

Der bliver dog hintet på fremtidige spil, men denne del ved jeg endnu ikke om det er spændende eller latterligt.

Gameplayet er Assassin's Creed som vi kender det. Man skal snige myrde folk, snige sig forbi fjenden, og udføre parkour for at komme frem i byen. Det er en velkendt formular, der har virket siden 2007, og den virker stadig i dag, på trods af serien godt kunne trænge til noget fornyelse.
Man har måske fået indtrykket af, at Unity ville føre serien videre, da det er udkommet udelukkende på den nye generation, men det er altså ikke blevet til nogen revolution. Blot det velkendte med et par nye muligheder.

F.eks. er det endelig blevet muligt at gå på hug, hvilket giver en mulighed for at være ekstra snedig. Det er en standard mulighed i de fleste snige spil, men i Unity er det noget helt nyt.

Ligeledes er det, at man nu kan gå i dække bag vægge og ligene, og herfra udføre cover kills. Igen, en standard mulighed i de fleste spil, men helt nyt for Unity.

Det er i den grad velkommen, og det burde også være der i fremtidige spil. Men næste gang må det altså godt implementeres noget bedre. Dække systemet er ikke altid til at regne med, da Arno ikke altid vil tage dække bag ting, selvom spillet siger at du har muligheden for det. Lige ledes hvis man vil runde et hjørne, er man nødt til at gå ud af dække og risikere at blive opdaget.

En anden og mere hjælpsom mulighed er dog, at spillet viser hvor fjenderne sidst har set dig når du flygter, ligesom i det seneste Splinter Cell. Denne del fejler intet, og virker som det skal. Det er tiltrængt hjælp, og giver én en hjælpende hånd med at flygte, eller planlægge baghold for dem der jager dig.

Snigemordene har også set nogle opgraderinger. Når disse missioner begynder, starter man med et overblik over området, hvorfor man får detaljeret beskrivelser over antal af fjender og adgangs muligheder, efterfulgt af små side opgaver der kan give dig flere muligheder.

Det åbner op for flere muligheder, og det er en dejlig tilføjelse, selvom det ikke er lige så åbent som f.eks. Hitman. Men det er dejligt, at kunne planlægge sine snigemord, og det føles stadig belønnende at udføre dem.

Der er også større muligheder for at lave din egen Arno. Man har et bredt udvalg af våben og udstyr man kan købe, der hver har deres forskellige egenskaber og statistikker. Man kan derfor lave en Arno, der f.eks. Er bedst til nærkamp, bedst til at snige, eller bedst på lang afstand.

Det er en dejlig mulighed, som der også gerne må dukke op i fremtidige spil. Det er dog ikke perfekt, men det vender vi tilbage til.

Den sidste store ting er muligheden for at lave klubber, med andre spillere. Her starter man sit eget Brotherhood (som spillet kalder klubberne), og her kan man stige i rank for at vise hvem der er den bedste i klubben, og sammenligne sig selv med andre klubber.

Dette hænger dog mest sammen med spillets nye co-up missioner, som der er i alt 21 af. 14 af dem er missioner, der indeholder en række opgaver, som f.eks. at beskytte Napoleon under mord forsøget på ham, i 1800. De sidste syv missioner er såkaldte Heists, hvor man skal snige sig ind på områder, stjæle en skat og derefter flygte, hvor der er en bonus der er afhængig af hvor snedig man var.

Man kan spille op til fire spillere i disse missioner, men det er ikke just spændende co-up. Man kan synkronisere drab med sine medspillere for ekstra point, men længere rækker samarbejdsmulighederne ikke. Dette er blot single-player missioner, hvor du kan hive tre spillere med dig. At jeg kunne klare i hvert fald halvdelen på egen hånd, siger lidt om hvor overflødige de andre spillere er.

Og det er især fra dette punkt, at problemerne begynder at vokse for Unity. Og for en god ordens skyld, så vil jeg ikke lade glitches påvirke mit syn på spillet, da de med tiden er blevet eller bliver rettet, selvom jeg faldt gennem omgivelserne to gange, blev dræbt af usynlige fjender i co-up, oplevede diverse NPC og animations fejl, osv.

Det første markante problem er manglen på muligheder. Hvorfor kan jeg ikke længere fløjte efter fjender, og på den måde lokke dem hen i nærheden af hvor jeg gemmer mig? Dette kan kun lade sig gøre ved at smide penge poser eller kanonslag, men det virker kun en ud af tre gange. De andre gange går de aldrig tæt nok på til et drab, selvom jeg smider en af førnævnte ting lige foran mig, andre gange ignorer de det fuldstændig. Ja, det er så sandelig hjælpsomt.

Dernest kommer der kampene, der ikke har fået den lovede ændring. Kamp systemet er ens med de tidligere spil, med et par modifikationer. Instant kills er væk, så man kan ikke længere dræbe en hel hær af fjender i et hug, hvilket har gjort tidligere spil alt for lette. Men det burde stadig kunne gælde, når jeg smidder en røgbombe og fjenden ikke kan se mig

Og så er der de forbandede snipere og pistol mænd, der til tider er et sandt mareridt. I tidligere spil kunne man tage en fjende og bruge ham som menneskeligt skjold, for at beskytte dig selv fra skud. I Unity skal du enten smide en røgbombe (der heller ikke altid hjælper), eller rulle væk i sidste øjeblik.

Sidstnævnte kan kun lade sig gøre, hvis du direkte står og slår på en fjende. Løber du mod en fjende, som er ved at skyde dig, så må du bare tage imod skuddet, og håbe at du kan helbrede dig selv. Og det skal lige siges, at et skud tager lidt over halvdelen af dit liv, uanset hvilket udstyr du har.

Hvordan ting som disse er blevet overset under udviklingen er mig en gåde, især fordi disse problemer ikke opstod i tidligere spil. Enten har udviklerne ikke været opmærksomme, ellers er det bevidst for at prøve at trække tiden ud. Det virker i hvert fald en smule pinligt.

Ellers er det et modsvar til, hvor let det er at skaffe kraftfuldt udstyr til Arno. Sørger man for at fokusere på renovering tidligt i spillet, ender man hurtigt med alt for mange penge, et problem som nærmest alle AC spil har døjet med.

Når nu vi snakker om tids trækkeri, så er der også forbavsende lidt at lave. Spillets kort bliver hurtigt fyldt op med forskellige ikoner, men der er meget lidt variation i disse missioner. Find kister (hvor spillet introducer en irriterende dirke mekanik), myrd andre mål bringe en genstand fra A til B (bliver hurtigt ensformigt og samlebånds agtigt), finde ikoner ved at analysere gåder (hvilket du kun kan uden guide, hvis du har 100% styr på fransk historie), og løse mord mysterier (klart de bedste af side missionerne).

Man kan ikke undgå at savne den store åbne og varieret verden fra Black Flag. Her var det en fryd at udforske verdenen, og man kunne lidt blive distraheret af den. Unitys verden er ikke kun mindre hvad angår verdenen, men også hvad angår ambitioner. Ligesom i Watch Dogs, har man lavet fire missioner typer, kopieret dem i stor stil, og oversvømmet dit kort med dem. Kvantitet fremfor kvalitet.

Dette gælder også omgivelserne. Så flotte og fantastiske som de er, så tilbyder de bare ikke så meget variatio, set med gameplay øjne. Den eneste rigtige forskel, er hvilke retninger gaderne forløber og om hvordan nogle bygninger ser ud. Dette er nok hvad der sker, når man vælger den Franske Revolution, og vælger at holde fokusset på Paris.

Men klart det værste er spillets parkour elementer. Dette element har altid haft sine kritik punkter i tidligere spil, hvor ens karakter ikke altid har opført sig som man ville have det. Men i Unity er problemet kun blevet værre. Det skete forbavsende ofte, at Arno begyndte at klatre op af ting som jeg ikke ville klatre, og hoppe hen til steder som jeg ikke havde bedt om.

Dette fører til utrolig meget frustration, og det kostede mig flere restarts i missionerne. Det er utroligt at Ubisoft stadig ikke har formået, at rette dette problem.

Problemet er i bund og grund, at man automatisk hopper op på ting når man holder R2 (Right trigger på X-Box) nede, men løsningen kunne være at man skulle trykke på f.eks. X/A, før man kan hoppe. Man kunne også tilføje et slags sigtekorn, der kunne yderligere guide en hen til der hvor man vil. Kan godt se at det måske kunne ødelægge flowet, men så hellere det end konstant at hoppe forkerte steder hen, og konstant blive afsporet.

For at være positiv dog, så er det blevet markant lettere at klatre ned af ting. Nu skal man blot holde R2/RT og Cirkel/B, så bliver nedstigningen klaret hurtigt og effektivt. Det gør noget af navigationen meget lettere.

Spillet har en relativ sund længde, selvom historien virker kortere end tidligere. Der er dog stadig ti timer at få ud af historien, og naturligvis er tiden betydeligt længere hvis man vil have alt. Det ikke for langt eller for kort.

Naturligvis er Unity det flotteste AC spil til dato. Det er et utrolig flot og ambisøst Paris som udviklerne har bygget, der oser af liv og detaljer. Det er tydeligt at mærke, at udviklerne har gjort deres bedste, for at genskabe Paris anno 1790'erne. Ligeledes er personerne også flotte at se på. På denne front, er AC et sandt næste generations spil.

Som nævnt tidligere, har spillet dog været plaget af en del fejl. Pop-in findes i store mængder, som f.eks. NPCer der først får detaljer, når du kommer tæt på. Men vi snakker også om en overraskende dårlig billede hastighed. Det ødelægger ikke gameplayet, men det påvirker i hvert fald grafikken.

Og som sagt tidligere, så har der været en masse andre fejl. Ubisoft arbejder dog hårdt på at rette alt, og indtil videre er det lykkedes med en del, men der er stadig meget arbejde endnu.

Lyden er dog meget bedre, selvom det har et kæmpe problem. Musikken er rigtig god, selvom det for en eller anden underlig årsag genbruger noget af Jesper Kyds musik fra Assassin's Creed 2. Lyd effekter og stemme skuespil er også i top.

Men det er stemme skuespillet, der har et kæmpe problem. Hvorfor snakker alle folk britisk engelsk? Jo vist, der er franske vendinger, og der slipper i ny og næ også hele franske sætninger ind i spillet, hvilket såment også bliver leveret overbevisende. Men at have folk snakke britisk engelsk er for distraherende, og ødelægger fuldstændig ens indlevelse i spillets univers, som den ellers gør et flot arbejde i at etablere.

Hele Ezio trilogien havde i det mindste engelsk med italienske accenter, så de lød som italienerne, selv Rouge har fransk-engelske accenter! Der kan sagtens argumenteres for hvorfor man var valgt at gøre det sådan (endda i historie sammenhæng), men det ødelægger stadig illusionen om den Franske Revolution.

Efter sidste års fremragende Black Flag, må Unity siges at være en skuffelse. Det er stadig det velkendte AC, og det bliver da også vist, at formularen stadig fungerer. Men i denne omgang bliver det ødelagt af halvhjertet co-up, massive kontrol problemer, en masse irritations øjeblikke, manglen på variation, og decideret mangler på basale ting.

Der er elementer, som er gode ved spillet og som meget gerne må dukke op i fremtidige spil i serien, men Unity føles som et tilbagskridt for serien. Det har sine sjove øjeblikke, men det efterlader flere negative indtryk end positive. Dette spil kan kun anbefales til fans der vil have det hele med, men ærlig talt går man ikke glip af så meget, at man ikke kan nøjes med at læse referatet på Wikipedia.

Samlet karakter: 5.7/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10