Dansk
BRUGERANMELDELSE

Assassin's Creed: Rogue

Assassin's Creed Rogue... Da jeg først hørte om konceptet måtte jeg stille to spørgsmål: Er Unity ikke rigeligt? Hvorfor kan jeg ikke spille Rogue på PS4? Spillet er en direkte efterfølger til 2013's Black Flag som kunne spilles på PS4 så det virker underligt at gå en generation tilbage for at få fortsættelsen? Jep, det gør det. Lad os dykke ned med det samme og få redegjort grundlæggende for produktet skal vi?

Spillet er essentielt set Black Flag 1.5 - Det er det samme spil på mange områder i det at det går ud på at du er en kaptain for en båd og at fokuset ligger primært på søslag men også en del konflikt og snigeri til lands. Du vil hurtigt genkende mange af spillets koncepter bare Black Flag i nye klæder som f.eks. et luftgevær som bare er pusterøret fra det tidligere spil og den nye fjende-type som gemmer sig i høstakke og angriber dig når du kommer forbi er knapt nok værd at nævne.

Har du spillet Black Flag, har du spillet Rogue men der er nogle små justeringer som gør at jeg alligevel har haft en rimelig positiv oplevelse med spillet. For eksempel er progressionskurven for opgraderinger lidt hurtigere. Det er blevet nemmere at få fingrene i materialer til opgraderinger og du har en konstant forsyning af penge I form af et system som lader dig renovere bygninger lidt ligesom Ezio gjorde tilbage i sin tid og ligesom i Ezio-triologien så er økonomi-systemet gennemført broken! Jeg tror jeg havde tjent omkring 500.000 in-game pund da jeg var færdig med spillet, hvilket er over dobbelt så meget som jeg nogensinde kunne få brugt, selv efter at have købt alt hvad butikkerne havde til salg, mange af disse indkøb komplet overflødige.

Kampsystemet er stadig det samme og det kører fuldstændigt på automatpilot det meste af tiden men I det mindste er kampene på den måde meget hurtigt overstået. En given kamp fungerer typisk som følgende; Blokér et angreb og counter-kill, dette sætter gang i en kill chain og så længe den er aktiv kan du dræbe alle fjender med et slag på nær to typer som du bliver nødt til at bryde paraderne på først. Så længe du kan holde din flow kørende vil du se dine fjender falde som fluer. Dette er nok ment til at give spilleren en følelse af at være en dygtig og badass kriger og det kan virke i den retning af og til men for det meste er kamp bare rutine og hurtigt overstået uden sved på panden.

Søslagene føles nemmere end de gjorde I Black Flag fordi mortaren er meget stærkere end den var før så selv skibe i langt højere level end din egen er ikke rigtig nogen udfordring længere. Det virker alt sammen lidt halvbagt men på den anden side føltes det som en lidt mere fokuseret og fast-paced udgave af Black Flag som godt kunne være lidt langtrukkent om ting. En anden ting Black Flag også var rigtig dygtig til var svært kedelige lytte-missioner. Du ved, slagsen hvor man skal følge nogle NPC'er mens de gennemfører en lille eksposition-dump som ligeså godt kunne have været en cutscene. Ja, det er der ikke noget af i spillet. I stedet har vi missioner som tildels tjener til at lære dig hvordan man takler diverse af spillets sideaktiviteter og som også nogle gange byder på okay snige-missioner og som fungerer rimeligt godt sammen med de optional objectives som har været med siden... Brotherhood tror jeg.

Så på gameplay fronten er jeg rimelig med. Det er mere af det samme, men præsenteret mere fokuseret og med bedre hovedmissioner. Men hvad så med historien?

Jeg var hooked på konceptet fra starten. Man spiller som en Assassin som er på jagt efter nogle artifakter kaldet Pieces of Eden med henblik på at forhindre at de falder I Templar hænder men efter at han under en mission uvilligt bliver årsag til et enormt jordskælv forsøger han at sabotere snigmorderne's plan og ender efter en række begivenheder med at arbejde for Templar-ordenen. Det lyder i sig selv fængende for mig da jeg altid har synes at det lød sjovere at være Templar. Det er det I og for sig også men spillets fortælling har det store problem at kampagnen bruger meget tid på at jagte og dræbe Assassins som Shay tydeligvis er meget bekendte med men som spilleren ikke kender. Det skete frekvent gennem historien at jeg måtte spørge "ehh... hvem?" når navne på disse Assassin's bliver kastet højre og venstre som om det er nogen vi skal kende til trods for at vi ikke har haft andet end et par få cutscenes sammen med dem og det gør det svært at leve sig ind i historien. Historien er heller ikke særligt lang. Mens de fleste Assassins' Creed spil består af omkring 12-13 sekvenser er der her kun blevet plads til 6 uden at de af den grund er blevet længere.

Det er ærligt talt lidt skuffende at man når man endelig for lov til at være en Templar at man så skal afspises med et plot hvor man for det meste bare forsøger at standse en gruppe karakterer som du ikke kender og som du derfor ikke rigtig har nogen personlig interesse i at se dø/overleve og Shay selv er også en temmelig intetsigende figur. Spillet havde såmænd nok været mere interessant hvis man havde spillet som Haytham Kenway i stedet (du ved, søn af Edward Kenway, fader til Mowgli eller hvad den der indianer fra ACIII nu hed, Templar og lystmorder etc.)

Til sidst vil jeg lige nævne lidt kort om grafik og så videre. Spillet ser udemærket ud og byder på flotte og detaljerede omgivelser men det havde nu været rart med en PS4 release pga. dens stærkere hardware fordi der er stadig problemer med framerate hist og her og pop-ins er alt for frekvente. Det er ikke noget der ødelægger spillet men come on... hvorfor ikke en PS4 version... I planlægger vel at lave en HD remaster senere gør i ikke? Sneaky bastards...

Opsummering: Spillet er Black Flag 1.5 så hvis du kunne lide Black Flag vil du sikkert også være rimeligt underholdt af dette også selvom det er en kortere oplevelse der byder på en svagere historie og få nye tiltag. Det er et godkendt spil som jeg vil anbefale at folk vælger i stedet for Unity hvis de skal træffe et valg i mellem de to.

5/10

+: Mange af de ting der virkede godt for Black Flag virker stadig godt her. Ingen lytte-missioner men generelt rimelige historiemissioner.

-: Ikke nok nyt indhold så det føles lidt for meget som en hurtig cash-in. Svag historie der ikke lever op til sit potentiale. Udfordring er der stadig ikke noget af. Der skal strammes op på snigeriet.

Samlet karakter: 6.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10