Far Cry 4

I mine øje var Far Cry 3 noget af en overraskelse. Jeg forventede ikke et dårligt spil, men jeg forventede bestemt heller ikke et spil, af en så høj kvalitet (bortset fra historien og multiplayer). Det var et af mine yndlings spil fra 2012, så glæden var der naturligvis da Far Cry 4 blev announceret. Men efterhånden har spillet fået en ret stor byrde. Ubisofts AAA spil i 2014 har ikke mildt sagt været imponerende, med Watch Dogs der var lidt undervældende, Assassin's Creed Unity der var et skuffende og glitched rod, og The Crew der fik en ekstremt blandet modtagelse. Far Cry 4 er derfor nok det sidste håb for Ubisoft, hvad angår deres AAA spil i 2014.

Spillet handler om Ajay, der er taget til landet Kyrat for at sprede sin afdøde mors aske. Han bliver mødt af landets gale konge/diktator Pagan Min, der angiveligt har en fortid med Ajays familie. Ajay flygter hurtigt fra ham, og løber ind i modstandsbevægelsen The Golden Path, hvorfor kampen om et frit Kyrat begynder.

Lyder det ikke velkendt? Jo, fordi på nogle måder er handlingen nærmest præcis den samme som i Far Cry 3, bare med de sorte byttet ud med indere/asiater. Handlingen adskiller sig dog senere fra Far Cry 3.

Det er desuden ret tydeligt, at Ubisoft har lyttet til folks ros over Vaas, fordi ikke kun er Pagan Min nærmest identisk med Vaas på mange punkter, men de fleste karaktere man møder har fået samme behandling. Nærmest alle man møder er galninge med hver deres underlige dialog, ekstreme personligheder og særheder. Det bliver hurtigt trættende og ensformigt.

Spillet laver dog ikke den samme fejl som Far Cry 3 gjorde, ved at dræbe sin mindeværdige skurk halvvejs inde i spillet. Denne gang får han lov til at leve hele vejen til slutningen, men hans tid på scenen er mindst lige så kort som Vaas'. Hvis jeg presser tællingen, tæller jeg fire-fem scener med ham, hvor der går adskillige timer imellem hvert besøg. Ellers er han relegeret til radio støj.

Handlingen skal dog have ros for sine valg, der hører til et af de bedre eksempler i industrien. Bortset fra når man skal vælge en mission frem for en anden, så fortæller spillet ikke når du f.eks. kan dræbe en af skurkene. Man kan sagtens, men det fortæller spillet dig ikke, og det bliver udført ret godt.

Og selvom der godt kunne have været mere karakter udvikling, så handlingen bestemt sine interessante øjeblikke. Ajays familie bliver mere og mere interessant som spillet skrider frem, og så har spillet nogle overraskende dynamikker i det sidste akt, inkludere et sæt slutninger der er overraskende tankefulde, og som endda sætter tingene i et helt andet lys, og får en til at reflektere over hvad man har gjort.

Der er mere end en slutning, men lad være med at gøre som mig og tryk på aftrækkeren så snart som muligt. Det giver ikke kun en antiklimatisk slutning, men løser ingen af de løse ender og fortæller ikke hvad der sker bagefter. Dog er der også en ret morsom skjult slutning, ca. ti minutter inde i spillet.

Så ja, det er en blandet historie.

Gameplayet er ligesom visse elementer af sin historie identisk med Far Cry 3. Faktisk så identisk, at man burde kalde Far Cry 4 for en udvidelses pakke.

Man har en stor verden at udforske, hvor der er baser at overtage, tårne at bryde ind i som udvider kortet, dyr at jage, udstyr at opgradere gennem jagt, den præcis samme level struktur, og det præcis samme gameplay. Der er tilføjet nye ting, men ikke noget der ændrer spillet drastisk.

F.eks. kan man nu sætte bilerne til at køre automatisk, sår man kan fokusere på at skyde eller har brug for en pause. Man optjener desuden også karma, der kan udløse rabatter.

Men en af de bedste tilføjelser er at ride på en elefant. Man kan hurtigt og let rydde en base fra ryggen af en elefant, men det er så sjovt og belønnende, at man bare ikke kan lade være. Også selvom det kan gøre spillet lidt for let til tider.

Og så kan man til enhver tid spillet co-up. Andre spillere kan altid slutte sig til dig, hvis du lader den dør stå åben, og selvom det kan gøre nogle dele af spillet alt for let, så er det faktisk ret sjovt.

Som sagt dog, så er dette spil stort set det samme, som at spille Far Cry 3. Men i dette tilfælde gør det faktisk ikke så meget. Formularen er ikke blevet kopieret så meget, at man er træt af det, så det virker i den grad stadig.

Jeg var i hvert fald bidt af spillet fra start. Der er så meget at lave, så mange ting at låse op for og opnå, og så meget at se. Tons vis af side missioner og samle objekter, med gode belønninger. Man får en trang til at ville klare det hele, lidt ligesom i Assassin's Creed 4.

Dette er takket være solidt og sjovt gameplay, samt en rigtig dejlig verden. Den er smuk og mindeværdig, og har tilpas variation. Der kan altid ske noget, hvad end det er karma missioner, bagholds angreb, eller blive overrasket af de vilde dyr. Det er en kæmpe fornøjelse at besøge Kyrat.

Spillet skal desuden også have ros for sine historie missioner, der er meget mindeværdige og interessante. De har nogle hæsblæsende og spændende øjeblikke, også selvom historien ikke altid er på samme niveau.

Hvad der dog er knap så godt, er spillets multiplayer del. Ikke fordi det er forfærdeligt, men det bare ikke specielt minde værdigt.

Det har ellers nogle interessante idéer. Det ene hold er soldater, der kan købe udstyr og har adgang til pistoler og ligene. Det andet hold, bestående af jagere, kun har bue og pil, men som kan fremstille sprøjter der kan gøre dem stærkere, og få dyr til at angribe det andet hold.

Interessante idéer, men de tre forskellige modes er bare ikke specielt sjove. Desuden er denne modes EXP system ret halvhjertet, og så er der mange forbindelses problemer. Ikke kun med at forbinde til en match, men også at kunne spille den færdig, da dens host migration stort set aldrig virker.

Co-Up har lidt det samme problem desværre. Matchmaking kan tage alt fra 30 sekunder til adskillige minutter, og nogle gange søger den endda i evigheder uden at producere noget resultat. Og det sker også ofte, at man bliver smidt af, pga. forbindelses problemer.

Spillet kan overstås i løbet af otte til ti timer, afhængig af hvor distraheret man bliver af sidemissionerne (hvilket kan anbefales naturligvis). At få 100% i spillet tager betydeligt længere tid, og derudover er der multiplayer (selvom det ikke er specielt godt) og mulighed for at lave egne baner (en langt mere vellykket del af spillet).

Det er også et pænt spil at se på. Kyrat er fantastisk flot lavet, og det er visuelt en dejlig oplevelse at vandre igennem dette krigsfyldte land. Der er massere af detaljer, og en masse mindeværdige omgivelser. Det samme kan også siges om personerne, der har flotte animationer. Ros skal desuden også gives til en solid billede hastighed.
Lyden er også rigtig god. Stemme skuespillet er flot, livagtigt og naturligt. Og musikken, komponeret af den tidligere Red Hot Chili Peppers trommeslager Cliff Martinez, er også ret god. Så god, at jeg faktisk godt kan anbefale soundtracket.

Far Cry 4 er ikke just et originalt spil. Det er i bund og grund egentlig Far Cry 3.5, med nye omgivelser, personer og et par tilføjelser til gameplayet. Men det gør ikke spor, fordi Far Cry 4 er stadig et fremragende spil. Også selvom multiplayer delen ikke er specielt mindeværdig og lider af forbindelsesproblemer, samt en historie der er lidt over det hele, i hvad angår kvalitet).

Gameplayet er stadig bedre end de fleste FPS spil, og verdenen er interessant og fyldt med sjove og belønnende distraheringer. Og når man ender med at miste adskillige timer og bliver ved med at tænke på at vende tilbage, så ved man at spillet gør noget fantastisk. Far Cry 4 er et af 2014s bedste spil.