The Order: 1886 har haft en hård release. Lige inden det udkom, blev der udsendt en video, hvor det blev gennemført på 5 timer. Anmelderne var splittet. Nogen elskede det, og andre hadede det. Jeg var selv derfor meget splittet, omkring om jeg skulle købe det, men da det lignede noget for mig, gjorde jeg det. Det har jeg ikke fortrudt.
The Order er for mig, den oplevelse jeg har ventet på siden The Last of Us. Man kan også tydeligt mærke, at Ready at Dawn har fået inspiration fra netop Uncharted og Last of Us. En ældre, stærk, mandlig skægget hovedperson. Check. Vold og blod. Check. Uhyggelige monstre man skal bekæmpe, selvom man oftest er mod andre mennesker. Check. Begge spil er også modsat mange andre spil disse dage, linære altså det modsatte af open-world. Du går tit igennem snævre gange og korridorer, og når du er færdig i et område, lukkes det af, og du begiver dig videre i historien. Spillet spilles også i tredje person, og kamp foregår som coverbased shooting. Altså sidder du bag cover meget af tiden, skyder, løber videre til næste cover osv. Jeg kan allerede nu sige, at hvis du ikke er fan af den slags, er The Order ikke noget for dig. Fordi ud over de mange mellemsekvenser, nogle få puzzles og steder hvor du går og udforsker, så er resten af spillet ret meget coverbased shooting. Da jeg er stor fan af netop dette, er spillet perfekt for mig, og det kan klart anbefales til andre, som kan lide denne formel.
The Order: 1886 foregår som de fleste nok ved i en alternativ fortid, hvor ridderne af det runde bord stiftet af Kong Arthur, er en respekteret orden i det engelske kongerige. Deres fjender er Half-breeds, som vi nok vil kalde varulve og vampyrer, og det er riddernes opgave at dræbe disse og beskytte landet. Deres våbenleverandør er selveste Nikola Tesla, og dine våben varierer lige fra simple maskingeværer til et specielt lyngevær. Et af de sjoveste våben som du skifter bekendtskab med ret tidligt, er et Thermite-gevær. Ved at trykke på R2 skyder du Thermite ud på et område, og med R1 antænder du det, og giver stor skade. Der er selvfølgelig også pistoler, shotguns og meget mere. Din sigtemarkør er også lidt upræcis nogle gange, men det er med vilje, da det gør det lidt mere realistisk. Hvis jeg dog skal nævne et ret irriterende minus, er det at AI'en nogle gange ser igennem cover. Hvis du f.eks. står bag en lang væg, skyder i den ene side, og bevæger dig hen af, følger modstanderne med, så du altså ikke altid kan snige dig rundt. Det er ret irriterende, men det trækker ikke helhedsindtrykket så langt ned, da det ikke er altid det sker. Også ligesom i Last of Us er der små puzzles, hvor du skal skubbe ting rundt, hjælpe venner op og også enkelte snigemissioner.
Det som The Order nok er blevet kendt for er grafikken. Spillet har uden tvivl, det flotteste grafik jeg nogen sinde har set, og måske det flotteste i et spil overhovedet. Stemmeskuespillet er også eminent, og hele den victorianske stemning sammen med grafikken og det gode stemmeskuespil, gør det hele til en utrolig fantastisk og stemningsfuld oplevelse. Rundt omkring ligger der også fotografier, aviser og dokumenter som bidrager til stemningen, ved at fortælle historier om blandt andet Jack the Ripper mordene.
De flotte ansigtsanimationer, det gode skuespil og den spændende historie gør også at de lange mellemsekvenser ikke trætter dig, og igennem min første gennemspilning havde jeg intet problem med dem. Anden gang jeg spillede igennem, var nogle af dem fine at se igen, men de lidt længere mellemsekvenser blev lidt kedelige at se endnu en gang. Jeg håber Ready at Dawn, planlægger en patch, der kan gøre nogle af de inaktive mellemsekvenser mulige at skippe. Så er jeg i hvert fald frisk på en tredje gennemspilning. For dem som går op i sådan noget, er platinum trophy også ret let at få i spillet.
En sidste ting som nogen måske vil tænke som et minus, er brugen af quick time events. Altså i løbet af bl.a. en mellemsekvens skal du trykke på trekant for at blokke et angreb. Nogle hader sådan noget, men jeg synes det er fint, og andre der har det på samme måde, har altså intet at frygte her.
Konklusion:
The Order: 1886 er en kort men fantastisk oplevelse. Det flotteste grafik i et PS4-spil, skuespil på højde med The Last of Us og en dyb og spændende historie. Hvis du elskede Last of Us er The Order bestemt noget for dig, men hvis man ikke er til coverbased shooting, QTE eller lange mellemsekvenser kan du nemt trække en del tal fra karakteren. Ifølge mig er dette dog årets bedste spil indtil videre, og jeg regner med kun Naughty Dog selv med Uncharted 4, kan overgå dette spil i år.
+ Grafikken
+ Eminent skuespil
+ Spændende historie
+ Stemningen
+ Sjove våben
- En kort fornøjelse
- AI'en ser nogle gange igennem cover
- Mellemsekvenser kan ikke springes over
9/10