Mario Kart 8

Den første gang jeg stiftede bekendtskab med Mario Kart-serien og dets vidunderlige univers var til en børnefødselsdag I de sene halvfemsere. Som det ofte skete, når jeg var på besøg hos en klassekammerat, så endte jeg med at bruge særdeles meget tid foran hans (eller hendes) tv. Ved netop denne lejlighed, var værten den glade ejer af en Nintendo 64. Til sammenligning var jeg kun selv I besiddelse af en Game Boy. Jeg var dybt fascineret, når de andre gæster elegant skød sig vej igennem banerne I Golden Eye. Jeg jublede indvendigt, når en heldig kartoffel hjalp Mario på vej i Super Mario 64. De mestrede spillene på en måde, som jeg på daværende tidspunkt drømte om.

Efter noget tid kom Mario Kart 64 på bordet. Heldigvis, for det gav mig muligheden for at deltage I løjerne og vise mit værd. Det viste sig at blive en udfordring ud over det sædvanlige, og jeg måtte sande, at spillet var svært at mestre for en nybegynder. På trods af det, havde jeg det fantastisk sjovt hele vejen igennem og jeg afleverede kun nødtvungent kontrolleren til en anden, når min tur var til ende. Resten af spil-sessionen gik med utålmodig venten på min næste chance for at spille.

Sandt at sige har jeg ikke spillet Mario Kart 64 siden den eftermiddag. Det skulle tage mig små ti år, før jeg selv gik ud og købte en af Nintendos konsoller og selv da, forpassede jeg muligheden for at ræse med Mario og hans glade venner; min Gamecube fik simpelthen for lidt opmærksomhed, til at jeg kunne retfærdiggøre et køb. Tilgengæld var der ingen tvivl I mit sind, da jeg sidste år købte en Wii U: Jeg skulle død og pine have fat i det næste kapitel af Mario Kart, koste hvad det koste ville!

Oplevelsen ved at spille Mario Kart 8 kan faktisk beskrives med ganske få ord. Hvis jeg skal begrænse mig yderligere, er der dog et enkelt ord, der for alvor rammer alle følelserne ved spillet på én og samme tid:

Charmerende.

Her tænker jeg naturligvis ikke på en kvalmende, sukker-sød charme. I stedet tænker jeg på den nærmest tidsløse charme, der er så let at genkende for fans af den lille blikkenslager med det italienske navn. Fantastiske udfordringer nænsomt gemt under et lag af farverig spilglæde og ren og skær underholdning. Spillet emmer af denne følelse fra det øjeblik, man præsenteres for hovedmenuen og heldigvis holder stemningen helt til rulleteksterne indtager skærmen.

Selv når man for første gang sætter sig bag rattet og charmen viger for en omgang konkurrencepræget ræs, er det let at se, at spillet handler om at have det sjovt. Der er ingen konkret historie og ingen skjulte alliancer imellem de medvirkende figurer. Glem alt om Bowsers og Warios sædvanlige roller som durkdrevne skurke; Ignorer hvor meget du normalt hader Shy Guy og Koopa Troopa. Mario Kart 8 er en legeplads, hvor den sande vinder måles på hans eller hendes evne til at ræse med tempo, nøjagtighed og stil.

Seksten af spillets tredive spilbare figurer er klar fra start af og de fleste Mario-fanatikere vil sikkert være tilfredse med udvalget af klassiske kørere. Evige favoritter som Yoshi, Luigi og Peach er alle tilgængelige, men desværre har valget af figur ikke den store indflydelse på spillet. De er nemlig inddelt efter vægt-klasser, der afgør hvor hurtigt de kører og hvor lette de er at styre. Selvom det derfor er muligt at få en god føling med flere figurer på samme tid, er det alligevel ærgerligt, at variationen ikke er større end som så. Derudover lider udvalget under et mistænkeligt fokus på baby-ficerede karakterer og metalliske kloner af Mario og Peach. Bowsers små håndlangere - the Koopalings - får deres debut som deltagere, men på trods af deres drilske charme er de også ofre for vægt-systemet.

Heldigvis er der dog enkelte muligheder for at sætte sit personlige præg på ens køretøj. Til en start må man nøjes med en håndfuld mere eller mindre interessante dele, som frit kan mixes på kryds of tværs af køretøjets tre parametre - karosseri, dæk og svævefly. Mulighederne for at sammensætte de mest fjollede køretøjer stiger efterhånden som man kæmper sig igennem spillet. Hvad med at styre et skib med en lyserød paraply på toppen og dæk af skuresvampe? Måske en ATV med form som en plysbamse og med kæmpestore hjul? Begge dele er mulige her. Selvfølgelig kan man også vælge at sammensætte sit køretøj, så det udbedrer eventuelle svagheder ved ens valgte figur. Personligt hælder jeg mest til det sidste, men alligevel har Luigi nok aldrig kørt på et så besynderligt sammensat køretøj, som når jeg vælger dele til hans "ride".

Mario Kart 8 giver for første gang spilleren mulighed for at opleve alle de sjove øjeblikke på en konsol, der kan håndtere HD-opløsning og det er naturligvis noget, der kan ses! Livlige farver og smækker grafik er på menuen og det er i det hele taget svært at sige noget negativt om spillets visuelle præsentation. Det er Mario, når det er bedst, og uanset om man begiver sig igennem Donkey Kongs dybgrønne jungle eller kæmper for ikke at falde udover kanten på Rainbow Road I det ydre rum, er det sikkert og vist, at Mario og hans gæve venner aldrig har duelleret under så flotte forhold før. Der er i alt 32 baner at boltre sig på, fordelt på seksten spritnye og seksten fra tidligere kapitler i serien. De sidstnævnte er blevet pudset grundigt af, hvilket uden tvivl vil glæde nostalgikere, da de holder samme flotte standard som de nye tilføjelser.

Kontrollen er simpel og generelt reagerer køretøjerne præcist på den mindste ændring i fart og retning. Tre forskellige hastigheder udgør spillets sværhedsgrad, hvilket gør det let for selv helt nye spillere at tage en tur bag rattet uden at blive udraderet af den kunstige intelligens. Samtidig vil mere erfarne spillere blive godt underholdt af udfordringen ved at manøvrere igennem trygge omgivelser på en højere hastighed. Der er som bekendt intet mere tilfredsstillende end følelsen af endelig at have luret hvordan man succesfuldt overkommer særligt vanskelige ruter - især hvis man samtidig nupper førstepladsen lige for næsen af konkurrenterne med et elegant power-slide om det sidste hjørne før målstregen!

Som nævnt tilbyder Mario Kart 8 ikke nogen decideret kampagne af den slags, folk har vænnet sig til gennem årene. Her er igen Story Mode eller anden følelse af baggrundshistorie, men det betyder ikke, at spillet mangler progression. Resterne af spillets figurgalleri skal låses op ved at erobre de forskellige turneringer i Grand Prix spil-delen. Nye dele til køretøjer låses op ved at indsamle de klassiske gyldne mønter man støder på i de enkelte baner. Andre samleobjekter omfatter de lettere ubrugelige "stamps" (til brug i Nintendos Miiverse) samt min personlige favorit, Mirror Mode, som vender op og ned på tingene ved ganske enkelt at spejlvende alle baner på højeste hastighed. Med andre ord er der masser af gøre, selv hvis man spiller på egen hånd.

Men lad os se det i øjnene: du ønsker ikke at spille Mario Kart 8 alene. Der er mulighed for at konkurrere imod 11 rivaler online, men personligt foretrækker jeg den mere intime oplevelse af lokal multiplayer. I en tid og alder hvor denne mulighed ofte bliver frasorteret til fordel for online-samvær, er det rart at være i stand til at spille mod venner og fjender, når de sidder lige ved siden af én i sofaen. Det skal dog siges, at Mario Kart 8 også giver mulighed for to spillere til at gå online på samme tid, hvilket gør det muligt at nyde det bedste fra begge verdener samtidig.

Mario Kart 8 er ikke uden sine fejl, men de er ganske små og ubetydelige. På den laveste hastighed halter den kunstige intelligens halter ofte gevaldigt efter spilleren og yder kun ringe modstand. Omvendt ender man ofte med at blive bombarderet af så mange offensive genstande på den højeste hastighed, at det grænser til det latterlige. Heldigvis sker det ikke tit nok til at fremmedgøre spilleren helt, det er bare ærgerligt, at spillets kunstige intelligens ikke er i stand til at konkurrere med andre midler end brutal magt og held.

Brugen af Wii U'ens gamepad er desuden stærkt begrænset. Hovedsagligt bidrager det med et kort over den aktuelle bane samt en latterlig knap, der repræsenterer køretøjets horn. Mens det førstnævnte er en solid tilføjelse til ethvert racer-spil, burde det have været en del af selve spillet i stedet for en dårligt udført gimmick på konsollens ellers enestående kontroller Hvem har tid til at aflede opmærksomheden fra tv-skærmen for at tjekke, hvordan man er placeret i forhold til konkurrenterne? Dog kan gamepad'ens skærm bruges til at spille Mario Kart 8 væk fra tv'et, hvilket gør, at det let overstråler ethvert andet "håndholdt" racerspil.

Selvom nogle helt klart vil savne en særskilt kampagne for solo spillere, er det dog ikke noget stort mysterium, at Mario Kart 8 bedst nydes i selskab med andre. Der er masser at gøre for enhver perfektionist og for resten af os, der bare vil have det sjovt, er Mario Kart 8 en guldgrube af time efter time af uskyldig, charmerende underholdning.

Bonus: Nintendo har tidligere annonceret to pakker med ekstra indhold til Mario Kart 8. Den første af disse blev udgivet tilbage i november 2014 og tilføjer otte nye baner til spillet, tre figurer og enkelte nye Kart-dele. Det mest interessante ved pakken er naturligvis banerne, selvom der nok skal være en del fans af Zelda-serien, som er helt pjattet med tilføjelsen af Link som en spilbar figur. Pakken har endda en enkelt bane baseret på Hyrule, så man må sige, at Nintendo ved hvordan de skal kræse om deres fans. Alt i alt repræsenterer pakken DLC, når det er gjort helt rigtigt.

Den næste og formentlig sidste pakke er planlagt til at blive udgivet engang i marts 2015.

Positive bemærkninger: Underholdning af fineste karat, smuk og farverig grafik, brugervenlig styring.

Negative bemærkninger: Undervældende brug af Wii U'ens gamepad, til tider ujævn sværhedsgrad.