Dansk
BRUGERANMELDELSE

The Witcher 3: Wild Hunt

Så er det her! En klar kandidat til årets spil 2015 og vi er ikke engang halvejs igennem endnu! Det bliver et brag af et spilår men lad os nu lige tage tingene én af gangen og nå til bunds i lige præcis hvorfor dette spil er et godt bud på årets bedste på så tidligt et tidspunkt. Først og fremmest må da hyldes at der ikke findes 200 forskellige pre-order editions og at der ikke er noget sæsonpas at købe - begge ting som er en kedelig tendens der hærger mange gode spil nu om dage. Dejligt at se at der endeligt er nogen der tør afvige fra den og vi skal da sandelig huske at det er noget de gør ud af godheden i deres hjerter og på ingen måder noget de gør fordi de har en idé om at god PR måske er godt for forretningen. Det er bestemt ikke en selvfølge at et firma opfører sig pænt så når de endelig gør det så skal de have ros.

Ikke at udvikleren har haft behov for at skabe sig megen positiv omtale for dette spil er af en kvalitet som ikke er set mage i lang tid. Det bygger på bundsolide kampmekanikker, masser af historie, masser sidemissioner og en enorm verden. Det er faktisk ikke vigtigt hvor gode de enkelte missioner er, fordi der er jo så meget af det og det må jo et eller andet sted kompensere for det.
 
Lad os tage udgangspunkt i det grafiske. Der har været meget tale om den såkaldte grafiske downgrade men jeg er vokset op med Playstations gennem hele min levetid så jeg kan personligt ikke se forskel på præsentationen fra 2013 og på det endelige produkt. Jo, en enkelt frame eller to hvori der var solsikker i 2013 versionen som ikke er der i den endelige version men frygt ej folkens! Jeg har fundet solsikker i den endelige version så vi er ikke blevet snydt!

Spillet kører godt nok med en del framerate drops men det lærer man jo hurtigt at leve med. Det menneskelige øje kan ikke se mere en 24 frames per sekund alligevel og jeg synes ikke man kan tillade sig at brokke sig over banale ting som framerate når man jo kan have flot grafik og en stor åben verden hvor kun haters vil påpege at den réelt består af 4 zoner lidt ala Dragon Age.

Loadetider er et andet kritikpunkt som totalt har domineret mainstream anmeldelser men der må jeg lige mane til lidt sindsro og minde folk om at de burde tage sig en chill pill og huske på at hvis de havde noget vigtigt de skulle så ville de ikke bruge tiden på et videospil. Det er den samme whining som kørte omkring Bloodborne. Man skulle tro at folk efterhånden havde vænnet sig til 1 minut lange loadeskærme. Hav dog lidt tålmodighed folk. Loadetider forøger indlevelsen!

Lad os tale lidt mere om grafik. Det er jo trods alt det vigtigste. Karaktermodels ser suveræne ud. Der er godt nok nogle genbrugte ansigtstræk her og der men det er vel hvad man kan forvente. Det er faktisk en integreret del af historiefortællingen og sender en besked om at når det kommer til stykket er det faktisk de færreste folk i verden der for alvor skiller sig ud. Points for den spot on samfundssatiriske attitude! Nå, men det var et sidespring. Det korte af det lange er at grafikken er fantastisk og det kombineret med en så stor åben verden må alene være 10/10 værdig. Men bare vent, der er mere!

Der er jo også gameplayet og det er hér at spillet for alvor skinner. Det er mega underholdende og man kunne næsten argumentere for at det ødelægger indlevelsen en smule at det er så sjovt at spille for det virker nærmest urealistisk godt. Spillet består hovedsageligt at tre grundpiller. Kamp, udforskning og historiefortælling. Kampsystemet minder lidt Batman spillene men udviklerne har været flinke til at inkludere sværhedsgrader for dem af os der helst vil være fri for at spille spil. Der er intet straffende og frustrerende combo-chain system som i Batman og man har et magisk skjold som beskytter én overfor slag så det ikke bliver sjæleknusende svært som et af de stærkt overvurderede Dark Souls spil. Hvis man som jeg og de fleste andre anmeldere spiller spillet på et menneskeligt niveau som de to nederste (antager nok at de sværeste er designede for no-life elitister som har noget at bevise) er der stadig masser af taktisk gameplay at hente. De fleste af kampene virker ret svære til at begynde med. Jeg er ikke så god til at undvige og timingsvinduet for parries er frustrerende straffende (gjorde jeg sad fast ved den tutorial i ret lang tid) så det er godt at man, gennem potions med effekter som hurtigere regenererende stamina eller olier der forbedrer ens skade mod specifikke fjendetyper, kan bruge taktik til at vinde sine slag.

Det taktiske element skal virkeligt roses fordi det gør hvert eneste encounter til et puzzle. Hvad for en slags olie skal jeg bruge? Hvordan skal jeg dog klare mig uden en anelse hurtigere stamina regen? Det er overhovedet ikke lige til! Derudover er der også taktik i ens position på slagmarken. De geniale udviklere har nemlig lavet det sådan at man ikke kan hoppe over et hegn mit i kamp så man må konstant holde sig ajour med éns position. Det er også dejligt at kampsystemet i et spil for en gangs skyld anerkender hvad den gennemsnitlige spiller kommer til at gøre. At hamre løs på firkant i stedet for at sætte sig ind i unødigt komplicerede kombinationer af tasteindtryk.

Spillet er i bund og grund et rollespil og derfor frygtede jeg lidt at spillet ville have et dybt forvirrende levelsystem ligesom så mange andre vestlige RPG'er har tendens til at have men heldigvis er det bare nogle små procentstigninger i ens stats man vælger imellem. Lidt ligesom Dark Souls. Skakmat elitist scumbags! :D

Nå, hvad er næste bullet-point på min liste. Nårh ja. Fast-travel. Fast travel er genialt lavet fordi at man skal ride hen til et specifikt punkt hvorfra man så kan hoppe direkte til andre specifikke punkter på kortet. Man bruger langt mere tid på at rejse rundt i denne fantastiske verden på den måde og det er sku' dejligt med lidt downtime fra de svære kampe så jeg kan ikke se hvorfor nogen skulle have et problem med det. Mens man foretager disse rejser kan det da også være man støder på nogle af den åbne verdens variede diversioner. Det kan være en banditlejr som byder på endnu et udfordrende møde med herlige rewards i form af loot som en belønning for enden. Det bedste ved det hele er at ingen af disse diversioner er det samme! Variationen er i top her. Det foregår jo forskellige steder!

Men ja, fast travel systemet er godt for dem af os som går op i valuta for pengene som udelukkende måles på antal timer brugt hvilket bringer mig til noget andet spillet skal have ros for. Når man skal sælge sit loot så kan man ikke bare sælge hvad som helst til hvem som helst og hver enkelt handlende har kun begrænset med penge. Dette betyder at man kan få lidt ekstra spilleglæde ud af at rejse rundt i verden og lede efter handlende som vil tage imod éns gods. Det er virkelig ikke sparet på indholdet her!

Også fortællingen er rig på indhold. Der er så mange sidemissioner man kan tage og de er alle sammen velskrevne fortællinger rig på variation og menneskelighed. Det føltes alt sammen håndlavet og ikke bare copy-paste MMO-sidequests som man har i Dragon Age. Nogle vil måske argumentere for at disse sidemissioner typisk ikke bringer noget nyt til fadet og at historien omkring dem blot er pynt på en kage der smager af sand men disse kyniske fuckheads bedes venligt fucke tilbage til deres korte skodspil i lukkede verdener med åndsvag høj sværhedsgrad mens os voksne fordyber os i den sande indsigt som min oldstidskundskabs lærer plejede at formulere det.

Historien er super god. Samtalerne kan ofte blive ret lange, lidt ligesom om vi har med den vestlige udgave af mesterværket Star Ocean 4 at gøre. Det centrale tema i spillet er Find Holger. Du spiller som monsterjægeren som Geralt som I et skarpt twist fra udviklerens side ikke er på mission for at slagte monstre men er ude for at finde en ung kvinde. En af de mange som Geralt har i sit liv. Sikke dog en uanstændig Bitcher vi har med at gøre. Denne quest munder så ud i andre manhunts hvor man blandt andet skal finde en barons familie eller en mandlig udgave af Esmeralda.

Du har ikke noget begreb om hvor spændende en 50 timers "the princess is in another castle" mission kan være før du har spillet the Witcher 3. Og med de ord vil jeg give mine varmeste anbefalinger til at du skynder dig ud og køber årets spil: The Witcher 3 - The Wild Hunt folkens! 10/10 :D

Samlet karakter: 10/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10