Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
BRUGERANMELDELSE

Assassin's Creed: Syndicate

Så er det atter den tid på året. Tiden er inde til at de store udviklere smider alle deres titler ud på én gang delvist for at sikre sig en andel af julesalget, delvist for at sikre sig at undertegnede ikke har nogen nye spil til Sommer. Yep, det hele skal ud på samme tid og det kommer som spiller der er mere eller mindre interesseret i det hele til at betyde at det gør ondt på pengepungen. Når nu disse lommesmerter skal til, har man naturligvis et ønske om at de spil man køber også faktisk er gjort færdige og ikke bare smidt ud på markedet i en ufærdig tilstand fordi det er vigtigere for dem at få del i Julesalget end det er for dem at levere et produkt som man faktisk kan tillade sig at sælge.

Assassin's Creed har sidste år leveret en fuldstændig uacceptabel spiloplevelse som overhovedet ikke var klart til release. Dets framerate var aldeles elendig og der var flere fejl og mangler end der var tankeløse samlegenstande i Mad Max. Nogle filmfans lod sig tryllebinde af den flotte grafik men dem af os der var vågne og faktisk kræver kvalitet kastede op på stribe og råbte fæle gloser af det. Spillet høstede omkring 75 points på Metacritic hvilket i Gaming-verdenen oversættes ca. til en digital inkarnation af Anders Breivik men alligevel står Ubisoft klar allerede et år senere med en titel som de, sidste spil til trods, tillod sig at tilbyde sæsonpas til.

Man kan i den grad sige at Ubisoft har lært af Assassin's Creed Unity og har leveret et produkt som er teknisk acceptabelt og tilmed fikser enkelte designmæssige problemer der var med Unity.

Spillet omhandler de to mordersøskende Jacob og Evie Frye og finder sted i London under den Industrielle Revolution. Spillet har en flot og vel realiseret udgave af datidens London som kommer til live gennem flot realiseret arkitektur, flot grafik og troværdige animationer (når de ikke glitcher i det) og allerede her kan man typisk se en gennemsnitlig journalist nikke anerkendende i retningen af Ubisoft Quebecs kontorer i det de udstyrer anmeldelsen med det 8-tal de synes det fortjener.

Jeg synes dog maks at man kan sige at grafikken er flot, men så ligesom stoppe der for at nævne slagsiden. Vi er stadig på en billedhastighed der er låst på 30 og selvom den formår at holde billedhastigheden for det meste af tiden betyder de 30fps stadig at man nogle gange har et lidt hakkende billede. Det er ikke så smooth som man burde forvente sig af et spil I 2015. Spillets loadetider er også stadig for lange.

Jeg vil derfor mene at ja, grafikken er flot men det har sine trade-offs. Men det er jo heller ikke hvad det handler om. Det er selveste spillet der skal være fokus for kritikken og det grafiske er jo blot tapet som er værd at nævne men ikke just en afgørende faktor.

Spillet handler som sagt om et søskende par som er rejst til London. London er underlagt total Templar kontrol og du skal gennem historien og diverse sideaktiviteter søge at befri byen fra en bande med det fjollede navn The Blighters, samt de højtstående tempelriddere som står i spidsen for byens industri. Jeg fandt personligt historien relativt underholdene i kraft af en overbevisende broder-søster dynamik og i kraft af hvordan historien er så fjollet. Jacob har en række missioner hvor man myrder disse tempelriddere, uden hensyntagen til de problemer han skaber i processen. Evie skal så bruge sin halvdel af kampagnen på at dels søge et stykke af Paradis på ægte AC-manér og samtidig forsøge at rydde op i det rod som hendes bror skaber. Skurken i spillet er også nærmest komisk ond. Det er ikke en historie du kommer til at tage seriøst, men alligevel kommer du nok til at grine lidt over hvor svært det egentligt er at tage det hele seriøst.

Historiemissionerne består hovedsageligt at rehashes af missioner fra tidligere Assassin's Creed spil med alt for mange kedelige eksempler på gå-gameplay, følg-efter-ham-der gameplay eller andre klodsede forsøg på at fortælle en historie fremfor at lave et spil. Så er der så nogle enkelte missioner hvor du skal snigmyrde et mål men også disse missioner føles bare som ekstremt fordummede udgaver af Hitman Blood Money missioner.

Spillet prøver at ligne et rigtigt spil om snigmord men fordi spilleren bliver holdt i hånden hele vejen fejler det groft, og hele spillet reduceres til en prøve i dine evner til at følge instruktioner.

Bedre bliver det ikke af at spillets stealth er dårligt som altid. Spillet gør for det første ingenting for at give dig incitament til at liste rundt. Det er næsten altid meget nemmere og hurtigere for dig at bare dræbe alt og alle takket være et kampsystem der som vanligt gør din karakter til en ustoppelig tornado af død og du kan uden besvær springe ind i en gruppe på 30 guys og bare slagte dem alle sammen nærmest uden en skræmme.

Hvis du forsøger dig med den mindre barbariske approach og faktisk lister kommer du absolut til at hade spillets kontrolsystem som stadig er traditionelt Assassin's Creed hvor du ofte sidder og taler til din computerskærm som om det ville hjælpe med gloser som "nej, gå nu derop. nej! ikke derop din præmiepat!" - Jeg ville ønske at disse spil en dag ville blive tvunget til at gennemgå en revision så de kan blive bedre. Der er absolut ingen grund til at spille et spil som dette i en verden hvor Batman Arkham City eksisterer.

Hvis du ikke har fået nok af spillet efter du er færdig, eller hvis du ligesom jeg ofte har mange timer gennem ugen hvor du ikke lige har andet og er for træt til at spille dine hovedspil jamen så er der masser af aktiviteter og Ubisoft har traditionen tro en masse sideaktiviter du kan lave for at befri London fra tempelriddernes kontrol. Desværre er disse af meget ensformig karakter og bliver hurtigt til samlebåndsgameplay. De har selvfølgelig også fundet peberdåsen fyldt med ølflasker, royale breve, plakater og pressede blomster frem og drysset dem udover hele kortet, fordi det er jo sådan du skaber indhold.

Det betyder masser af rejseri rundt i den åbne verden så hvorfor ikke diskutere nogle af de nye tiltag. Der er for eksempel blevet mulighed for at ride hestevogne hvilket betyder at du kan komme frem væsentligt hurtigere end du kan på fod. Et udmærket tiltag også selvom det er decideret fjollet hvordan spillet forventer at du rider inde på fortorvet og vælter lygtepæle og vejposter som var de ingenting med din bulldozer af et hesteforspand. De vrinsker løs, jeg må antage det gør ondt men ærgerlig ærgerlig, Ubisoft dikterer at jeg skal gøre det. Det står i deres trofæliste... Ja man kan selvfølgelig også lade være men man må da stadig undres lige præcis hvad de har tænkt inde hos Ubisoft da de troede et sådant trofæ var en god idé.

Derudover er der også en ny gadget, den såkaldte ikoniske line-launcher. Kort og godt er det en mere kluntet udgave af Batman's grapple hook som lader dig komme hurtigt op på tagtoppe eller rappelle over lange afstande. Et gameplay element jeg antager de har implementeret fordi det var for svært at gøre det normale parkour gameplay sjovt.

Som tidligere nævnt har man I denne omgang kontrol over to hovedpersoner. En mand og en kvinde. Et valg som naturligvis på ingen måde har noget at gøre med sidste års kontrovers omkring de manglende kvindelige spilbare karakterer i Unity. Det var åbenbart for vanskeligt og for ressourcekrævende at animere og derfor lod man være, men det er da rart at se at Ubisoft har formået at finde ud af det I år. De to karakterer fungerer mere eller mindre på samme facon. Idéen er at Jacob er kamporienteret mens Evie er stealth orienteret. Du kan skifte mellem disse to som du nu har lyst uden for spillets historiemissioner og de erfaringspoints du optjener er fælles og dermed er du sikker på at du ikke står med en håbløst underudviklet karakter når spillet i visse missioner tvinger dig til at bruge den ene eller den anden.

Karakteropgraderings systemet består af den sædvanlige smøre af opgraderinger der gør din karakter mere og mere OP, et element som findes i mange spil nu om dage. Det er som om at folk har misforstået hvordan sværhedsgradskurver skal skrues sammen fordi måden det i praksis fungerer er at jo længere tid du spiller, jo nemmere bliver spillet fordi din figur bliver alt alt alt for stærk. Det kombineret med at du sandsynligvis nok bliver bedre til spillet hen af vejen betyder at spillet bliver nemmere med tiden i stedet for omvendt, hvilket under alle omstændigheder bør betragtes som et stort minus.

Det er en sørgelig tendens at alting skal være en ynkelig power-fantasy nu omdage. Væk er tiden hvor det var spilleren der blev dygtigere til spillet for at matche den gradvist stigende sværhedsgrad. I stedet har vi en situation hvor spillet starter ud ganske skill-frit og gradvist bliver gjort mere og mere mindless efterhånden som du spiller. Hvor er meningen I det?
Jeg har ikke svaret. Jeg tror ikke der findes et svar. Det er nok bare fordi at man har fundet ud af at gennemsnitlige gamers ikke gider at lægge kræfter i at spille sine videospil. De vil hellere bare have seje animationer madet ind med ske af en hengiven Big Mother af et videospil som holder dig trygt og godt i hånden hele vejen mens den flotte grafik og den store mængde indhold forsøger at holde dig overbevist om at det var pengene værd.

Jeg er ikke bitter over at have spildt pengene, ej heller min tid. I min søgen efter spil af ordentlig kvalitet har jeg besluttet mig for at prøve og eksaminere ethvert spil som jeg mener burde kunne være interessant. Jeg bliver sjældent begejstret, men jeg betragter det ikke som værende mig der bare er for svær at gøre tilfreds, men som et tegn på at vi lever i en spilkultur hvor folket er for lette at gøre tilfreds. Jeg synes at det er på tide at vi siger stop og kræver noget kvalitet, i stedet for bare en årlig portion af mere af det samme åndeløse pseudo-gameplay.

Til sidst, jamen så vil jeg sige at spillet er et af de reneste eksempler på masseproduceret AAA-gaming. Det er mere af det samme som fra sidste år, dog i en væsentligt bedre stand.
Det er ikke det værste spil på markedet og hvis du var en stor fan af Unity og alle de tidligere Assassin's Creed spil, jamen så vil du sandsynligvis også være tilfreds med dette her, men for dem af os der kræver noget mere jamen så kan jeg ikke anbefale det.

Samlet karakter: 6/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10