Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
BRUGERANMELDELSE

Rise of the Tomb Raider

Efter et par måneder som en Xbox One eksklusiv titel er Rise of the Tomb Raider kommet ud på PC platformen og garvede PC-spillere med monokel og tophat varmer deres maskiner op for at prøve kræfter med Crystal Dynamics seneste eventyr.

Jeg fik spillet sammen med mit nye GTX980TI kort og det er kun passende fordi hvis der er noget som Rise of the Tomb Raider gør godt så er det sine ganske fortrinlige produktionsværdier. Dette er et spil som på det grafiske viser de bedste sider af AAA spilproduktion og som tilmed formår at holde sig kørende med en framerate omkring de 60-80 stykker med alle indstillinger på det højeste og kørende i en 1080p opløsning, kun få dyp under 60fps var observeret i særligt grafisk krævende områder men hvis man ikke kan tolerere den slags og at det netop var for at undgå det at man valgte at investere i PC frem for konsol jamen så kommer spillet naturligvis pakket med rigeligt med grafiske indstillinger som lader dig justere på det hele efter forgodtbefindende, tilmed med små tooltips der fortæller dig om hvad de individuelle indstillinger egentligt gør, i tilfælde af at du ikke er ekspert på det område.

Spillets gameplay består af tre kernekomponenter. Kamp, Platforming og Tomb Raiding hvilket alt sammen er mesterligt udført rent mekanisk men som desværre I tilstræben efter appelleren til masserne opnår det der uheldige mellempunkt mellem de to poler af godt og ondt, hvor det formår at præsentere sig selv som den der knægt fra folkeskolen som aldrig fornærmede nogen men som ingen gad være sammen med fordi han manglede personlighed.

Kampene har det samme problem som du vil finde i spil som Metal Gear Solid 5 hvor du har alt for mange kraftfulde værktøjer til at løse problemer som ikke er særligt svære og dette synes jeg er ærgerligt.

Det er fantastisk at spillet giver dig mange forskellige muligheder at tackle fjenderne men man begynder at undres hvad diverse ammunitionstyper, improviserede bomber og lign. craftede items skal gøre godt for når man ligeså godt bare kunne trække sin pistol og skyde alle i hovedet fordi hvorfor ikke gøre det på den måde når nu spillet selv på højeste sværhedsgrad ikke kan præsentere skyggen af en udfordring?

Det lød som udgangspunkt som et lovende præmis med at ens helbred ikke automatisk regenereres og må helbredes ved hjælp af planter eller et hvil hos et lejerbål men det er altså desværre stadig ikke særligt krævende.

Jeg kunne godt tænke mig at efterlyse et gameplay hvor du er decideret afhængig af at bruge alle dine værktøjer til de rette situationer, uden at blive fortalt af spillet hvilke metoder det så end må være, for at klare fjenderne og samtidigt sørge for at blande disse situationer godt sammen så det aldrig forekommer ligetil hvad der er den bedste option og som vil tvinge dig til at tænke hurtigt og vigtigst af alt, straffe dig for at nå de forkerte konklusioner.

Sådan som det fungerer i Rise of the Tomb Raider, der føles det ikke så meget som et eventyr hvor du som resultat af din egen kløgt og opfindsomhed overkommer alle odds men snarere som et barnligt power-fantasy spil hvor du har alle oddsene på din side og det eneste du skal tage stilling til, det er hvor meget du vil lege med dine fjender inden du giver dem det uundgåelige nådestød.

Dette er tydeligvis en form for gameplay der appellerer til mange og hvis du er en af dem så vil jeg klart anbefale spillet fordi spillet har rigeligt med værktøjer til at skabe adspredelse, omend en overfladisk en af slagsen.

Foruden kamp byder spillet på platforming men det er ikke en særligt engagerende en af slagsen. Det er alt sammen en hundrede procent lineær progression hvor det er forudbestemt hvor du kan klatre og derfor er der ikke andet for en at på slavisk facon holde en retningstast i bund mens du kigger på de flotte omgivelser. Spillet byder også på ret mange af de dersens filmiske begivenheder hvor du løber fra ting der falder sammen og mens de er teknisk flotte at se på så har de ingen gameplay-mæssig relevans og dermed føles meget af din tid med spillet som om du er passiv tilskuer til noget der ligeså godt kunne have været en cutscene.

Jeg er ikke helt apatisk overfor denne slags elementer og jeg kan da ikke lade være med at trække lidt på smilebåndene når spillets flekser sine grafiske muskler i disse segmenter men det er stadig med en lille tanke i baghovedet om at jeg ikke selv er involveret i dette på nogen betydningsfuld måde.

Som den sidste gren af gameplayet og også den mest interessante er Tomb Raiding aspektet. Efterhånden som du udforsker verden vil du støde på disse såkaldte Optional Tombs og jeg vil klart anbefale at man sætter det som et mål at gennemføre dem alle sammen fordi det er disse dele af spillet som er mest underholdene. En Tomb fungerer på den måde at du ender i et isoleret område hvor du ved at løse nogle puzzles skal finde vej til en skat som kan give dig nogle opgraderinger.

Dette er et fantastisk eksempel på side indhold fordi der er tale om baner som jeg ville gide at spille også uden at få belønningerne for det og uden at gøre det som et led i en Achievement-jagt eller noget. Det er opgaver som bærer belønningen i sig selv og det er SÅ forbistret sjældent at jeg kan sige det om sideindhold i spil så derfor er det meget forfriskende at kunne gøre det her.

Spillets puzzles er ikke særligt svære, og nogle vil nok vælge at kritisere dem for at være alt for nemt gennemskuelige, men sammenlignet med resten af spillet og sammenlignet så meget andet indhold der tæller som sidemissioner i andre AAA-spil så er det dejligt forfriskende at rende rundt i disse flotte lokationer og prøve at regne ud hvordan man nu skal lykkedes med at gøre det som man har sat sig for.

Personligt ville jeg ikke kritisere disse puzzles for at være nemme fordi der var da enkelte situationer hvor jeg sad fast i et øjeblik og da jeg så fandt frem til løsningen var det en ganske tilfredsstillende "nåh, på den måde" effekt jeg fik. Hvis jeg skulle kritisere et element så ville det være at Lara konstant kommer med spoilers til løsningerne hver gang jeg trykker på Q... hvilket jeg ofte gør.

Hvorfor nu det? Jo her er så den negative side af det valgfrie indhold i spillet. Det er valgfrit i den betydning at man ikke behøver at gøre det for at gennemføre spillet men jeg føler alligevel at man bør nævne de mange samleobjekter som spillet er fyldt til renden med. Man føler lidt at de kun er her fordi udvikleren havde brug for en arbitrær måde at forlænge spilletiden og jeg må sige at de bliver nødt til at gøre det bedre end dette. I stedet for at fylde omgivelserne op med ligegyldige dingenoter så skulle de have brugt mere tid på at lave flere Tombs. Jeg kan ikke forestille mig hvordan disse samleobjekter skal gavne nogen fordi det kræver absolut intet at samle dem bortset fra en investering af tid.

Jovist, man kan blot vælge at ignorere det men i dette spil bliver man belønnet med erfaringspoints og crafting resurser som du kan bruge på at købe opgraderinger til din figur og våben, og selvom spillets sværhedsgrad ikke just skriger efter flere kræfter til din gudinde så er der jo alligevel et umætteligt spiller instinkt derinde som nærmest per automatik søger at optimere sin figur og derfor bliver Q knappen befamlet religiøst idet at den sender en supersonisk gamer-vision bølge ud over landskabet, som en anden flagermus, der highlighter alt der er værd at forholde sig til i landskabet og når det foregår i en Tomb kan jeg stadig ikke lade være med at komme til at trykke på den for at checke om der nu ligger noget jeg ikke lige havde fået øje på... meeeen det er langt ude det kan jeg godt se, det er meget minor og jeg har ikke tænkt mig at lade det påvirke min oplevelse af spillet.

Det satte dog gang i en lang række sexistiske indfald inde i min stakkels hjerne som ikke kan lade være med at være et frygeligt væsen som selvfølgelig ikke mener halvdelen af det lort den nogle gange finder på og jeg har sandelig ikke tænkt mig at filtrere disse guldkorn ud af min anmeldelse så her kommer de. "Hvorfor kan kvinder ikke bare holde kæft og koncentrere sig om at se kønne ud" - Sagt om Tomb hints! "Hvor stor en del af dette AAA budget er brugt på at animere Lara's røv og hvordan kan det være at jeg synes at den animator fortjener en forfremmelse?" sågar så langt som at tænke "hvordan mon jeg får det ind i anmeldelsen at spillet følger Lara's udvikling som hun gennem aflæsning af gamle monolitter bliver bedre til græsk, om hvorvidt dette er et selling point i sig selv og om et højere level resulterer i at hun bliver mere modtagelig over for bedre udstyrede fyre eller bare gør det billigere"

Så stopper den ellers også der fordi det går op for mig jeg har glemt at skrive om spillets historie. Den er... well, jeg ville ikke spille spillet for historiens skyld og jeg synes ikke at den var særligt engagerende og generelt lidt for meget af et rehash af handlingen i det første spil men det er ikke hvad gaming handler om for mig. For mig handler gaming om gameplay og hvis bare det er der i en tilfredsstillende grad af kvalitet jamen så betyder handlingen ikke så meget for mig. Så til konklusion vil jeg give spillet en anbefaling. Jeg synes at kampene havde en del mangler, men det er ikke fordi at de havde tekniske eller mekaniske mangler, men blot fordi at de ikke formåede at udfordre mig og dermed virkede lidt overfladiske og kedelige, men jeg synes ikke at jeg har spildt de 25-30 timer jeg har lagt i produktet, så at sige, mine klager er alene et udtryk for at jeg føler at dette spil, og mange andre, kunne være så meget mere end de er.

Jeg vil derfor sige at hvis du synes at Uncharted men lidt mindre lineært og med kvindelig hovedrolle indehaver, et spil med flot grafik og velfungerende mekanikker, lyder tiltalende så er dette spil nok lige dig.

Samlet karakter: 7/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10