Dansk
BRUGERANMELDELSE

Hitman

Ah... Hitman. Længe har du stået som frontfigur for Dansk gaming. Længe har vores møde været udsat. Uden at vide hvorfor har jeg ikke spillet Hitman før nu. Men hvordan var mødet så med den skallede og klonede agent med kodenavnet 47. Lad os se på det.

Det første der sker da jeg spiller Hitman er at jeg bliver nervøs, bange og næsten rædselsslagen. Opdager ham vagten henne om hjørnet mig nu?! Mit hjerte sidder oppe i halsen. Da vagten går forbi, opdager jeg at jeg har siddet og holdt vejret, da en lettelsens suk pustes ud mellem mine læber.

Fornemmelsen af at være Agent 47 er altså bestemt til stede. Dette opnås dels gennem rigtig pæn grafik og gameplay, der er helt intuitiv. Jeg hives ikke ud af spiloplevelsen, fordi jeg ikke kan finde ud af tage mine våben frem eller stirrer på noget, der ikke er i nærheden af virkeligheden. En anden ting, der gør indlevelsen tæt på perfekt, er de mange muligheder du har i de forskellige baner. Hvis du kan finde på en måde at slå dine mål ihjel så kan det næsten med garanti også lade sig gøre. Det er fantastisk så kreativ man indimellem kan føle sig i dette spil. Ydermere snakker dine overordnede til dig... eller er det til Agent 47? Man glemmer hurtigt at den stemmer, der giver instrukser er en stemme, som Agent 47 hører i sin øresnegl - nej, det er sgu mig hun snakker til! (Citat fuld mand i bar).

Dette er vel i virkeligheden det essentielle ved dette spil. Der er sat et mål om at være den ultimative lejemorder simulator og her rammer spillet plet. Det gør det dels gennem indlevelse i rollen men også gennem den fantastiske balancering af våben og kostumer. Hvert våben har en styrke og en tilsvarende svaghed ligesom at kostumerne har det. Sniperen kan skyde på lang afstand, men vil samtidig vække mistanke hvis den bæres i offentligheden, uden den rette mundering. Og her kommer kostumerne ind i billedet. Det vil ikke vække mistanke hvis en livvagt går rundt med sniperen, til gengæld er det forholdsvist meget styr på hvem, der er livvagt, hvorfor du lettere bliver opdaget i denne forklædning. I den anden ende har vi tjeneren. Han kan færdes nogenlunde ubemærket og derfor være i stand til at forgifte drinks uden at nogen opdager ham. Der er ingen der skænker samfundets laveste eksistenser megen opmærksomhed, men de har til gengæld heller ikke ret mange privilegier. Tjeneren kan altså gå rimelig ubemærket omkring, men kan ikke komme rundt på hele området. Her skal man have fat i en af de mere kendte personer, som fx en rig forretningsmand el. lign.

Det lyder jo alt sammen meget godt. Men det betyder ikke at spillet er fejlfrit. Enkelte bugs indfinder sig på grelle tidspunkter, som fx når gennemførte challenges ikke registreres og drab i rum, hvor der angiveligt ikke er nogen, opdages af NPC'er, der kan se igennem vægge. Dette er dog småting og fejl, ikke alle vil blive udsat for (forhåbenligt).

Noget som de fleste desværre med tiden vil komme ud for, er diverse muligheders uheldige struktur. I Hitman vil du, hvis du overhører de rigtige samtaler el. lign., kunne låse op for forskellige muligheder, som du med lidt kreativitet vil kunne benytte til at komme dit mål til livs. Desværre er indgangen til disse muligheder temmelig rigid, og der vil ofte kun være én måde at sætte muligheden i gang. Lad mig give dig et eksempel. For dem som vil tilgå Hitman uden ledetråde har jeg markeret eksemplet. Spoiler:I Paris, vil du have mulighed for at igangsætte en evakuering af de to mål. Til dette skal du bruge en livvagts telefon. Med denne kan man så sætte en evakuering i gang, som gør at de to mål, løber hen til et rum, som du selvfølgelig har armeret, så ingen slipper levende derfra. Men hvordan får du fat i telefonen? Det er meget simpelt du pacificerer eller dræber livvagten og stjæler telefonen. Det åndsvage er imidlertid at han kun taber sin telefon, hvis du for inden har læst en evakueringsmanual, som sætter dig ind på muligheden for at lave evakueringsmanøvren. Hvis du ikke har læst omtalte plan taber livvagten ikke telefonen. I min verden er det ikke utænkeligt at Agent 47, når han samler telefonen op, regner ud at han kan bruge denne til at sætte en evakuering i gang, hvis bare han har nogle flere informationer, hvorfor evakueringsplanen må læses, men sådan er det altså ikke.

Denne forholdsvist låste måde mulighederne opstår på, kan især irritere hvis man forsøger at klare alle challenges. Første gang har man jo opdaget noget, men alligevel starter du spillet hver gang fuldstændig blank. Det giver nogle irriterende situationer, hvor du egentlig gennemspiller den første halvdel af banen på den præcis samme måde hver gang, fordi det kun er slutningen, som er afgørende for om du løser din udvalgte challenge. Apropos challenges burde, der virkelig være en mulighed for at udvælge nogle challenges, som man på en eller anden måde kunne fremhæve så man hele tiden kunne holde sig dem for øje - nogle gange kan man jo med lethed klare fire, fem challenges på en gang - det er bare svært at holde styr på det mens man spiller. I det hele taget har jeg det en smule ambivalent med de her challenges. På en måde giver det jo nogle guidelines og mål for hvornår man er færdig med banen, men på den anden side stjæler det jo også noget af den kreativitet, som netop er så fed ved det her spil. Men med valget om et episodisk format er det nok smartest at frigive udfordringerne, så man har nogle mål at gå efter og kan se at der er mere at komme efter i spillet.

Og ja, det episodiske format har der været meget debat om. Hvem er det egentlig godt for og hvad gør det ved spillet?

I min optik er der både fordele og ulemper ved det episodiske format, med et spil som dette. Altså man må sige at spillet kører næsten gnidningsløst og hvis dette er konsekvens af det episodiske format, så takker jeg for ordningen, men man må også anerkende at der er nogle ulemper. Nogle har snakket om at det giver IO-interactives mulighed for at tjene flere penge, fordi de deler det op. Muligvis er det rigtigt. Men det giver på den anden side også spillerne mulighed for at vente og se hver enkelt episode blive bedømt og så først derefter tage en beslutning - det er da fedt (her antager jeg at man kan springe ind og ud af historien og ikke er tvunget til at købe afsnit 2 før 3 osv.). En negativ konsekvens ved det episodiske format er imidlertid at man ikke på samme måde kan spille spillet, som man lyster. Personligt er jeg ved at køre lidt død i Paris og kunne godt tænke mig at gå videre til næste by, men det er jo så ikke muligt, hvorfor jeg må rode rundt i omtalte Paris, hvis jeg vil have mit Hitman-fix. Der er jo nok challenges, og escalations kan også tage sin tid, men spørgsmålet er om jeg havde gidet spille det hele, hvis jeg havde haft en ny by at gå videre til. Det tvivler jeg på. Så på både godt og ondt sørger det episodiske format for at man kommer op på langt flere gennemspilninger, end man normalt ville foretage. Man er da underholdt og små nuancer i historien udfolder sig i takt med jo flere gennemspilninger man foretager, men man ville måske hellere bare spille en ny bane. Det er i hvert fald den fornemmelse, jeg sidder med.

En anden konsekvens med valget af det episodiske format er historien. Denne skal sammen med alle de andre spilelementer være med til at sørge for at spilleren vender tilbage og også køber næste episode. Den skal altså frem for alt være spændende. Ikke dyb. Ikke sørgmodig. Ikke glad. Nej spændende. De andre kvaliteter kan selvfølgelig være med, men det bliver spændingen, der skal holde os til. Derfor har historien i min optik maksimalt mulighed for at blive medrivende mens man spiller, for så at ende i evig glemsel. Nu er mit kendskab til Hitman minimalt, så måske dette er bedre end hvad man ellers har været ude for, men det virker allerede til at der er lagt op til at vi skal undre os over hvem manden til slut er og hvad han er ude på. Jeg håber da på det bedste, men kan godt frygte at det kan blive en vandren om den varme grød, hvor meget få informationer lækkes hvert afsnit og at, der så først til sidst virkelig lukkes op for, en reel historie, som ikke kan stå til mål for det som er blevet opbygget. Men det er jo kun gisninger.

Alt i alt, må man sige at denne intropakke er god start for Hitman. Få bugs og fastlåste måder at åbne op for muligheder i spillet trækker ned. Men lejemordssimulatoren er alt i alt et velsmurt maskineri, hvor balancering af spillets elementer og indlevelsen er eminent udført. Det episodiske format er hverken entydigt negativt eller entydigt positivt, og man kører nok sur i banen før man har løst alle challenges og escalations.

Tak fordi du læste med.

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10