Dansk
BRUGERANMELDELSE

Doom

Det fucking godt okay? Jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive en fornuftig indledning så lad mig blot komme direkte til sagen og sige at jeg synes vi lever i en tid hvor spil har lidt for travlt med at lege film og ligesom forsømmer gameplayet i processen. Vi lever i en tidsalder hvor spil kan udgives, der består af ca. 22 kapitler og omkring 8 kapitler inde får du lov til faktisk at prøve noget reel gameplay. Op indtil det punkt så har du set cutscener, gået rundt mens figurer taler til dig og diverse former for knapt interaktive scener hvor du aldrig rigtigt får lov til at komme på banen selv.

Ønsker du at springe lidt i handlingen og komme frem til næste gang der er rigtigt gameplay på færde, så får du at vide at du ikke må thi helligheden af filmen er ukrænkelig, men fuck gameplayet vi har lavet en sværhedsgrad så simpel at du ikke behøver at spilde tid på det, med henblik på at du hurtigst muligt kan komme tilbage til filmen. Åh, for øvrigt. 10/10 mesterværk. GAME of the year.

Der må alt andet lige være nogen der efterhånden er ved at være træt af denne udvikling og bare ville ønske at spil kunne koncentrere sig om at være spil i stedet for. Det er hvor Doom kommer ind i billedet. Du når knap nok lige at starte spillet og så er du ellers i gang med at skyde dæmoner. Kort tid efter vil du blive afbrudt af en cutscene med et talende hoved der tvangsfodrer dig informationer om hvad der foregår, om nærmest perfekt timet med mig der trykker løs på mit tastatur efter skip-knappen griber min hovedperson skærmen der taler til mig, og kaster den trodsigt til side, nærmest som for at sige "FUCK DET! VIDERE!" - Endelig en avatar i et spil som forstår mig.

Spillet har desværre uskippelige dialogscener hvor du er tvunget til at vente mens NPC'er spilder din tid, men det udgør en meget lille portion af din tid med spillet og det er til at leve med når man ser på hvor helt igennem fremragende resten af spillet er.

Doom er som de fleste nok ved en FPS og det er en djævelsk god en af slagsen. Nogen vil måske kritisere spillet for at være en smule ensformigt, eftersom det ikke består af meget andet end den ene arena efter den anden, forbundet af korridorer. Det er ikke helt forkert, men jeg ser det ikke som en svaghed eller et tegn på ensformighed.

Det er muligt at spillet har færre missionstyper end noget som the Division men den enkelte vi har med at gøre er så gennemudviklet at den holder hele vejen igennem. Spillet vil konstant tilbyde dig nye våben at lege med, nye opgraderinger til samme våben der ændrer på måden du bruger dem og et passende flow af nye fjender at kæmpe imod. Fjenderne vil naturligvis blive gradvist introduceret enkeltvis så du kan lære dem at kende, inden de bliver kastet ind i blandingen sammen med de typer du allerede har stiftet bekendtskab med. Efter noget tid med denne struktur render du rundt med adskillige dybt forskellige våben og kæmper mod et varieret væld af fjender som kræver forskellige strategier at kæmpe imod.

Spillets tempo er genialt, når først kampene går løs så er der ikke et sekund hvor du ikke laver noget. Doom Slayer løber stærkt, har ikke brug for at tage cover, har ikke brug for at lade sine våben. Det hele handler bare om at konstant bevæge sig, hele tiden skyde fjender, undvige projektiler (!) og udføre Glory Kills, som er små korte animationer hvor du brutalt slagter sårede fjender, som tilgengæld belønner dig med liv og ammunition. Til nødsituationer hvor du ikke har mere ammunition har du en motorsav som kan dræbe enhver fjende i et slag og forvandle dem til en blodig fontæne af ammunition til dine våben. Hvorfor? Fordi Fordi who cares, et ringere spil havde tvunget dig til at bruge din ubegrænsede skodpistol når du løber tør, men her så river du en motorsav frem, gennemslagter en sagesløs dæmon og så er du ellers i gang igen med at sprede ødelæggelse.

I de fleste skydespil har du et yndlingsvåben eller to som du hovedsageligt støtter dig op af, men i dette spil er stort set alle våbnene rigtigt gode, så gode faktisk at jeg helt lod være med at tænke nærmere over hvilket våben jeg brugte, jeg kunne bare scrolle med musehjulet med den sikkerhed for at hvad end jeg endte med, så var det noget godt der var sjovt at bruge. Det er uden tvivl det sjoveste skydespil jeg har spillet i mange år og jeg kan bestemt anbefale at man spiller det på Ultra Violence da de fleste fjender er i stand til at dræbe dig rimeligt hurtigt, hvilket nødvendiggør et godt sigte, hurtige beslutninger, undvigelse af fjendens skud og brugen af de rigtige våben til de rette situationer.

Hvis vi stoppede her, havde det sådan set været rigeligt, men spillet har flere virkemidler i posen. Det har naturligvis pick-ups der giver dig midlertidige boosts som Haste der lader Doom Slayer løbe ENDNU hurtigere og forsøger hans rate of fire så du ellers bare kan suse rundt på slagmarken med et oversavet haglgevær og reducere dæmoner til splat på rekordtid. Hvis ikke det er nok, jamen så har du mulighed for at udstyre dig selv med runer som opgraderes ved at udføre diverse udfordringer. Disse runer kan f.eks. give dig evnen til at få panser (du hørte rigtigt nok! Ingen regenererende liv bullshit, men et traditionelt system med Liv og Panser) af Glory kills eller min personlige favorit: evnen til at have uendelig ammunition når du har en bestemt mænge panser.

Denne rune gør at spillet belønner dig for at spille godt og undgå skade og gør mig i stand til at bruge min Gatling-gun, opgraderet til at have tre rullekanoner i stedet for en enkelt naturligvis, eller hvad med mit maskingevær der er opgraderet til at kunne skyde en vedvarende strøm af minimissiler der fylder hele arenaen med eksplosioner?! Eller hvad med /indsæt beskrivelse af mange af de andre seje våben her/

Skal jeg være ærlig drenge, så forstår spillet her at uanset hvor geniale kampe du har, så har spilleren brug for lidt tid til at køle ned mellem kampene. Hvor det typiske moderne spil ville fylde tiden med kedelige ligegyldigheder som klatren på klippevægge eller filmsekvenser har du her god mulighed for at undersøge området som du lyster. Du vil kunne finde diverse opgraderinger som i modsætning til de fleste samlegenstande du finder i spil, faktisk tjener et formål det meste af tiden! Du vil finde nye runer eller opgraderinger til dine våben og din rustning. Der findes sågar opgraderinger som permanent forøger kapacitet for liv, panser og ammunition som jeg på det kraftigste må anbefale at du afsætter lidt tid til at prøve at finde.

Men her er pointen så: Det er nødvendigt at pace sit spil en smule, for hvis det bare er kamp efter kamp efter kamp, så bliver det hurtigt udmattende og spilleren bliver træt af det. I dette spil opnås dette med udforskning, men hvis du har lyst, så kan du fint sætte tempoet selv og det er, efter min mening, en sjældenhed i vore dag.

Hvis du endnu ikke er overbevist så tilføj at soundtracket er super godt! Det er ikke lige den genre jeg normalt lytter til, men det matcher den aggressive natur af spillet simpelthen perfekt. Soundtracket forstår perfekt hvornår det skal være passende undertrykt og hvornår den bare skal have fuld hammer. Lyt da evt. lidt til det her: https://www.youtube.com/watch?v=pNkQMtZAMAw

Selvfølgelig kunne dette alt sammen være ligegyldigt hvis teknikken haltede. Det gør den så ikke, skal jeg lige hilse at sige. Jeg spiller det selv på PC og det er ikke kun rigtigt flot men kører også omkring 120-150fps med alting maxed på en GTX980TI, men lad nu ikke et stærkt grafikkort være dommer for kvaliteten af teknikken, skal vi ikke kigge lidt på hvordan eksempelvis Playstation 4 håndterer sagen og jeg må igen sige at jeg er dybt imponeret. Spillet er stadig pænt at se på på PS4'eren og den formår at holde billedhastigheden flydende på 60, hvilket i min bog er et must for et spil generelt hvis jeg skal kunne sige at det er en teknisk success men også strengt nødvendigt for et spil af denne natur.

Dette spil har været en stor fornøjelse for mig. Dem som har set mine kommentarer på sitet ved nok at jeg har tendens til at være ret negativt anlagt hvad angår spil fordi jeg synes der er så mange ærgerlige tendenser der ødelægger spillene, i min optik. Derfor er det fantastisk forfriskende at få et spil som stort set ikke gør noget galt. Det eneste jeg kan komme i tanke om som et minus er at der er enkelte uskippelige cutscener... de kunne nu godt have været skippelige guys, men det er det eneste minus jeg kan finde ved dette dejlige spil. Det er toppen af klassen for FPS og værd at spille for enhver der værdsætter en ordentlig single-player kampagne. Spillet kom ud den 13. Maj, dagen før min fødselsdag og jeg kunne næppe have ønsket mig en meget bedre gave, hvis vi skal holde det realistisk. Dette er uden tvivl en stærk kandidat til årets spil for mit vedkommende. Flot arbejde.

Samlet karakter: 8.7/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10