Inside

Inside starter et meget bekendt sted. Du spiller som en dreng, der starter i en skov, men tingene er anderledes. Denne dreng ser ud til at være på flugt, og bliver nærmest direkte kastet ud i stealth sektioner, jaget af mystiske mænd og hunde. Atmosfæren er mørk, musikken af ambient karakter og omgivelserne dystre.

Inside er en naturlig udvikling fra Limbo. Der er godt nok ikke sket noget på gameplay fronten siden 2010, men det behøver der heller ikke. Danske Playdead var ualmindeligt gode til 2D platforming og gåder i Limbo, og her er niveauet kun hævet. Platform sekvenserne er mere gennemtænkte, men også spændende, med mange sidste-øjebliks redninger. Det er omend en endnu mere intens oplevelse, der tilbyder en lang række mindeværdige øjeblikke. En sekvens hvor man står i kø, står især som et af de bedste gaming øjeblikke i 2016 for mig i hvert fald.

Platform sekvenserne kræver mere snilde og timing, og gåderne er kloge og interessante. Playdead får utrolig meget ud af 2D designet og den simple kontrol. Selvom spillet ikke består af andet end at hoppe, trække i ting og til tider kontrollere andre mennesker, så føles det altid forfriskende og interessant. Levetiden på tre timer bliver flot brugt, og man keder sig ikke i et eneste sekund.

Spillet er også ret makabert. De mange dødscener for drengen er voldelige og brutale, og især spillets sidste sekvenser er ret voldsomme. Volden bliver aldrig overdrevet, men brugt i tilpas mængde til at hæve oplevelsen. Det forstærker kun følelsen af, at man vil holde drengen i liv, hvilket spillet også udnytter i et rigtig smukt og følelsesmæssigt øjeblik. Man vil dog stadig dø en del, men heldigvis bliver man aldrig sendt for langt tilbage.

Ligesom Limbo bliver historien udelukkende fortalt visuelt. Her er ingen mellemsekvenser, dialog eller log bøger. Mange af temaerne fra Limbo bliver genbrugt, men på en måde så man ikke rigtig ligger mærke til genbrugen. Der er en del at fortolke, men meningen med spillet er ikke så åben som Limbo. Insides historie er lettere at fortolke, men også meget medrivende og overraskende følsom.

Disse kloge gåder og de mindeværdige historie øjeblikke bliver alle leveret gennem fantastisk grafik, hvis kunstneriske stil er ekstremt veludført. Det er en mørk verden, der rummer en masse personlighed og spændende detaljer, til trods for at den farvemæssigt ikke er specielt varieret. Det er en interessant verden, hvor man lapper alt til sig og forsøger at fortolke den.

Tilsvarende er der også noget af det bedste lyd design, jeg nogensinde har hørt i et video spil. Lyd effekterne er veludførte, men de er skabt på en måde der bidrager uendeligt meget til den i forvejen skumle og lidt foruroligende stemning. Det ambiente soundtrack er ligeledes fantastisk, hvor jeg inderligt håber at der udkommer et soundtrack.

Inside er et eksempel på hvordan man skaber en medrivende oplevelse, udelukkende ved hjælp af gameplay, grafik og lyd design. Et eksempel på hvad der kan lade sig gøre, hvis man slipper sin kreativitet løs, og ikke bekymrer sig om Call of Duty lignende salgstal. En særdeles speciel oplevelse der får min højeste anbefaling. Dette danske mesterværk skal opleves.