Command & Conquer 3: Kane's Wrath

Command & Conquer; Kane's Wrath

Kane Lives!!
Ligesom man troede, at Kane var slået en gang for alle, vender den snedige fyr og hans svende tilbage for (igen) at skabe ramasjang over hele kloden.

Kampagnen i C&C3; Kane's Wrath er udelukkende Nod-eksklusiv. Lige efter Den Anden Tiberium-Krig fejrer GDI sejren, mens Kane har gang i et nyt komplot, der skal gøre Nod til en supermagt igen. I løbet af 13 ganske velkonstruerede missioner skal du bringe Nod tilbage til magten - Og opfylde Kane's drøm i processen. Mere vil jeg ikke afsløre, men jeg kan sige, at tingene ikke går stille for sig...

Historien i spillet fortælles gennem adskillige, lange mellemsekvenser, som alle har det tilfælles, at de er meget flot iscenesat, fine effekter og helt igennem grinagtigt ringe skuespil, der vil vække total latter. Faktisk er det svært ikke at grine af skuespillerne, mens disse prøver at overbevise dig om, at missionen er yderst vigtig, Jorden i fare og andre ting og sager i den boldgade. Eneste undtagelse med det dårlige skuespil er Joe Kucan, manden bag den meget karismatiske Kane.

Stadig smukt
Jeg har i min anmeldelse af C&C 3; Tiberium Wars rost spillet meget for den utroligt flotte og flydende grafik. Det samme må jeg gøre med C&C 3; Kane's Wrath. Egentlig er der ikke sket det vilde med grafikken siden sidst, men jeg fornemmer at visse effekter og teksturer er blevet en anelse bedre. Jeg havde dog personligt håbet på lidt mere nyskabning indenfor den grafiske del, men jeg vil ikke lægge låg på, at det stadig ser uendelig lækkert ud når en bataljon Mammoth Tanks river en fjendtlig base i stykker som var denne base lavet af papir.

Nye taktikker på banen
EA Los Angeles har, med stor succes, tidligere gjort brug af underfraktioner i Command & Conquer Generals: Zero Hour. Det samme er gjort i Kane's Wrath, hvor henholdsvis GDI, Nod og The Scrin har fået to nye underafdelinger. Fælles for de tre fraktioners underafdelinger er, at de satser på enten råstyrke, infiltrering eller udmattelseskrig. Hver underfraktion har deres helt egne, unikke enheder at sætte på slagmarken, men som regel på bekostning af andre enheder - Derfor er man tvunget til at vælge. Disse underafdelinger er godt balanceret med hinanden og især i multiplayer er det en sand fryd at møde nye fjender, som gang på gang overrasker og udfordrer med nye taktikker. Det er da ganske herligt med en sådan uforudsigelighed.

The war goes EPIC
Noget af det allerfedeste ved Command & Conquer franchisen er udviklernes evne til at lave utrolig seje kampenheder. Mammoth Tanken, Nods Black Hand Infantry og Scrins Tripod er blot nogle få eksempler på enheder, der bare er vildt onde på slagmarken. Men som noget (for en gangs skyld) helt nyt i C&C-serien, har udviklerne denne gang valgt at give alle fraktioner deres egen 'Epic Unit'. GDI har fået en 'M.A.R.V.', en kampvogn, der er 6-7 gange større end selv Mammoth Tanken og som har en treløbet kanon, der skyder med ultralydsgranater. Nod har fået en såkaldt 'Redeemer', en kæmpe firbenet kamprobot med en ordentlig morfar af en laser monteret. The Scrin har fået en 'Eradicator Hexapod', dette seksbenede monster bader fjendtlige tanks i skoldhedt plasma. Fælles for alle tre Epic Units er, at man kan sætte infanteri til at opgradere dem. For eksempel kan Nods Redeemer få ekstra flammekastere monteret. Når en sådan Redeemer med sine lasere og flammekastere egenhændigt griller en hel division tanks, kan man kun tænke; "Ja, for dælen! Kane er godt nok vred!!". Normalt ville jeg ikke gå så meget i detaljer som at nævne hver enkelt enhed, men fordi at disse Epic Units er blandt de allerondeste enheder, der nogensinde har medvirket i et C&C-spil så ville det være synd og skam ikke at nævne dem. Faktisk ville det ikke være helt forkert at sige, at hver eneste pixel på disse enheder syder af vaskeægte nedrighed.

Lyder da udmærket
Lydsporet i Kane's Wrath har ikke ændret sig det vilde siden Tiberium Wars. Dog har de nye enheder alle fint indtalte stemmer og vanvittige kommentarer klar, hvilket tilføjer en ganske dejlig 'personlig' til de forskellige enheder. Effekter, eksplosioner og gæverild lyder alt sammen rigtig godt, ligesom i Tiberium Wars.
Jeg har også bemærket, at visse melodier fra det oprindelige C&C er med i soundtracket, hvilket faktisk er ganske velkomment. Der er tale om hård rock, der bidrager fint til den i forvejen gode stemning.

Det holder
Hvis man er til hurtig strategi og kampe på det store net, så skal Kane's Wrath nok holde en beskæftiget i længere tid. Selvom spillet er meget enkelt i opbygningen, der kun består af forsvar, angreb og resurseindsamling, så er disse tre elementer afpasset, pudset og balanceret til noget nær perfektion, så spillet altid glider glat af sted. Derfor er der sjældent et stille øjeblik, og derved forbliver spillet friskt og underholdende i længere tid. Til multiplayerdelen er der også tilføjet en del nye, interessante baner, som man bør tage et kig på.

Kampagnen vil dog ikke tage ret længe for den erfarne C&C-spiller at tygge sig igennem, men den vil være ganske underholdende så længe det varer.

For at øge holdbarheden har udviklerne suppleret med en såkaldt ' Conquest Mode', hvor man som enten GDI, Nod eller The Scrin skal overtage verdensherredømmet. Det fungerer som en slags Rome Total War, bare alt, alt for overfladisk. Der er ikke meget sjov i den mod og jeg foreslår, at du bare glemmer alt om dens eksistens.

Alt i alt kan man sige, at C&C-serien lever i bedste velgående, og det på trods af, at kerne-gameplayet har ændret sig meget lidt i de sidste 12 år. Grafikken er, som altid i et C&C-spil, rigtig flot og støttet af god lyd. Er man C&C-fan, så er denne titel ikke til at komme udenom.

Tid til at fælde dommen;

Grafik; 9/10
Gameplay; 8,5/10
Lyd; 7/10
Holdbarhed; 8/10

I alt; 8/10