Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
BRUGERANMELDELSE

Assassin's Creed Origins

Facebook
TwitterReddit

Nå hvor skal man begynde med sådan en gigant, som Ubisoft Montreal smed på gaden d 27. oktober.

Spillet taget tager dig tilbage til Ægypten på Cleopatras tid, hvor man hovedsagligt kommer til at spille som Bayek der er det fædrene ophav til Assassin's Creed ordenen, som mange af os allerede er bekendt med. Og man følger ham, hans kone Aya og hvordan ordenen opstår.

Som sagt foregår det i det gamle Ægypten med hvad det indebærer af kameler, slanger, pyramider, romerske legionærer og hvad man ellers har kunne formå at smide i denne kæmpe sandkasse af et spil.
Sandkasse både ment i overført betydning og mere direkte, da den verden man spiller i, ikke er den store diversitet i. Jo der dog nogle områder med kunstvanding som er lidt mere grønnere at se på, end andre områder som bogstavelig talt er en  ørkenvandring at komme igennem.

Når det så er sagt er der dog nok diversitet i de andre elementer i verdenen, at det ikke bliver helt trivielt. Lige fra storbyen Alexandria med dens store gader og prangende templer, til landsbyen med fem huse og et fælleslokum, til havnebyerne med dets skibe og fyrtårne.

Som historieinteresseret, er det også lidt guf at se at udviklerne har prøvet at lave en tydelig forskel på bygningerne i de enkelte byer, alt efter hvem der har mest indflydelse i byen (ægyptere, romere og grækerne). Og det samme gør sig gældende ift. de soldater man møder (og i mit tilfælde dræbte en massé).

Jeg er endnu ikke stødt på større grafikfejl, jeg er dog stødt på en håndfuld mindre irriterende fejl, jeg håber man får rettet i en fremtidig patch. F.eks har jeg flere gange oplevet at stå ved en kant af f.eks. taget af et tårn, og pludselig begynder Bayek at danse boogie wookie-og-så-drejer-vi-omkring, hvilket ikke er det fedeste, hvis det man faktisk ville var at hoppe i skjul, fra en af de mange vagter. Og når man har med et spil, hvor stealth delen immervæk fylder en del, er det bare rigtig ærgeligt, at man har disse fejl.

Andre fejl, har været at diverse fjender går i ét med jorden/gulvet når han/den er dræbt, og man bliver nød til at reloade da man nu ikke kan loote den ting man skulle, for at få afsluttet pågældende quest.
Det er overhovedet ikke så galt som Assassin's Creed: Unity, dog stadig noget man bider mærke i.

Lyden i spillet er der ikke rigtig noget at sætte en finger på. I hvertfald ikke når det kommer til ens  omgivelser. Husker stadig den første gang jeg var ved at træde på en slange, som lå og gassede sig i noget højt græs, og den hvislen som stadig får det til at løbe mig koldt ned af ryggen.

Personligt har jeg dog svært ved rigtig at identificere mig med hovedpersonen. Ham og konen er på et hævntogt i starten af spillet, og det er jo fint nok. De er vrede, hvilket jeg også havde været i deres tilfælde, men da de finder ud af at deres fælles mission, måske må tilsidesættes for et langt større mål, synes jeg Siwa stadig bibeholder  den ene side, den vrede, af hans personlighed. Jeg synes han bliver for en én-dimmensionel en karakter og flad. Jeg ville gerne have set en person lidt mere i konflikt med sig selv ift. hans personlige vendetta og hvad det er bedst for Ægypten.
Det kunne f.eks. gøres med flere monologer og/eller cutscenes, for dem der er i spillet, gør stemmeskuespillerne et rigtig solidt stykke arbejde i. Og det er også med til at jeg engagerede mig i hovedhistorien.

Musikken er god, dog uden at være mindeværdig. Den gør hvad den skal, ændrer sig når man kommer i kamp, eller når man syncer med et af de mange udsigtspunkter (ja de er tilbage). Jeg vil dog ikke bruge tid på at finde forskellige numre af soundtracket, som jeg f.eks. gjorde med andre spil, dertil er soundtracket stadig for anonymt efter min smag.

Spillets nye kampsystem var det som jeg var mest spændt over at få afprøvet, da systemet i tidligere titler, oftest fik mig til at føle som jeg var i en korrigeret dans, hvor jeg blev budt op af mange partnere, de var dog høffelige nok til at lade gå på tur...

Nu angriber flere fjende på samme tid, alt imens andre står lidt derfra og skyder med bue og pil efter en.
Man har stadig mulighed for at undgå og parrere slag, det er dog ikke så udtalt hvornår man skal gøre dette, som det var i tidligere Assassin's Creed spil.
Istedet for combos skal man i Origins holde øje med ens adrenalin, og når man får det højt nok op, kan man udløse et specialangreb, som varierer alt efter hvilken af de 5 våbentyper bruger. Med den rette kombination i ens skilltree, kan man dog blive rimelig OP, allerede midgame.
Hvis jeg skal sammenligne kampsystemet må det være med Witcher 3 - så kan man jo selv danne sin mening udfra dette.

Jeg spillede på Normal, og efter første gang at have oplevet en desynkronisation (læs: død), fordi jeg blevet for overmodig, gik jeg tilbage til den velkendte taktik med at tynde ud i flokken af soldater med bue og pil, inden jeg rydede resten op via. nærkamp og snigmord.

Stealth delen har efter min mening ikke ændret sig ret meget. Man hopper stadig rundt på tagene fra forskellige bygninger og bunker af halm, laver et hurtigt snigdrab, for så at gå i skjul igen. Fjendens AI er dog stadig på niveau med vådt bølgepap, og man laver nogle gange facepalm når man for fjerde gang dropper ned fra et tårn, dræber en vagt, går i skjul, hopper op i samme tårn og derefter gentager processen.
Når man møde en boss bliver intelligensen heller ikke bedre, og man får desværre relativ nemt kan få has på dem, hvilket gør at de ikke rigtig bliver mindeværdige, men bare en endnu fjende som bare havde ekstra meget liv.
Lidt ærgeligt, når man faktisk med dagens viden, har muligheden for at løfte AI'en bare lidt højere end amøbestadiet.

Jeg nævnte tidligere at hovedpersonen Bayek er en lidt flad personlighed. Tilgengæld skal udviklerne have ros for at ligge noget arbejde i de personer man møder på de mange sidequests der er mulighed for at gennemføre. Hvor flygtig de bekendtskaber end må være, så er det formodentlig ægteparret som har mistet deres datter, eller bedstefaderen hvis tunge er skåret ud, og romeren som faktisk vil det bedste for landet, som jeg bedst kommer til at huske af hele persongalleriet.
Det var først da jeg var ved at nå endgame, at jeg følte at nogle af de sidequest jeg blev stillet overfor, var almindelige fetch genstand Y/dræb person X quests.
Det at der er lagt arbejde i disse gør jeg har lyst til at tage på de sidequest, og ikke bare at det er en sur tjans for at nå næste level. At mange af de sideaktiviteter faktisk også munder ud i noget brugbart loot, gør at de bliver endnu relevante for mig at bruge tid på.

Spillet skal have rigtig stor ros for at ville prøve at blande posen lidt ift. tidligere titler, men Ubisoft Montreal fejler dog lidt på målstregen med en stadig retarderet AI, og bugs som skulle være rettet inden launch.

Jeg tror Ubisoft Montreal har set på nogle tidligere sandkasse spil, tænkt over hvor de succes og hvor de fejlede... og i hvertfald prøve at rette op på de fejl. Jeg venter spændt på de to lovede DLCer, og har faktisk også lyst for én gang skyld at ramme endgame content i et single player spil. Mere af samme skuffe Ubisoft.

Samlet karakter: 8.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10