Dansk
BRUGERANMELDELSE

Lost

Skrevet af: Chrimpy   2008-04-04

Mine dage i den sommetider klaustrofobiske jungle, har nu båret frugt.

Jeg vågner op inde midt i junglen, sammen med et flysæde, aner på ingen måde hvor jeg er, udover at jeg ved vi er styrtet ned.
Den karismatiske, åbningsscene, er det første man får at se, når man har sat spillet i maskinen, og startet det. Denne sekvens er identisk med det klip, der vises i åbningsscenen i Lost sæson 1.

Elliot Maslow, er den person som du spiller, han ikke er medvirkende i serien, men Ubisoft har valgt at implementere denne fiktive person, som en overlevende fra Oceanic Flight 815, som de andre velkendte Lost ansigter også styrtede ned med. Nok om det, denne her Elliot Maslow, er en fotojournalist som har en vis sort fortid, som han ikke kan huske, uden hjælpemidler. Du er derfor nødt til at finde frem til diverse ting, som kunne hjælpe dig med at huske hvem du er, og måske eventuelt kunne føre dig hjem igen. Dette er dog ingen let opgave, da alle på øen ikke ved om de kan stole på dig, grundet at du ikke selv kan argumentere for, hvem du er. Du er i besiddelse af et billede, som du har taget, og som har en vis værdi til en ukendt mand på øen, som Ubisoft også har smidt på Flight 815 fra Sydney.
Du er nu helt alene til at finde frem til din forsvundne identitet, og det er kun et lille udpluk af dem på øens som tror på du ikke er en af de andre, også kendt som
"The Hostiles".

Ubisoft har på genial vis, fået flashbackene fra serien blandet ind i spillet, da det jo er en meget stor del af serien.
Du ser et billede som er revet i stykker, og ligger i en lille bunke, hvor man så har små 5 sekunder til, at få samlet billedet mentalt i ens hoved, hvorefter det skifter over til et sløret first person perspektiv, hvor man så ved hjælp af det mentale billede, skal tage det eksakt samme billede, for at "låse" op for den hukommelses brik, som bringer dig videre i din færd efter din fortabte fortid.

Et af spillets største minuser, stemmeskuespillet. Ubisoft har bekræftet, at man ikke vil komme til at høre folk som Matthew Fox (Jack Shephard), Evangeline Lilly (Kate Austen), Josh Holloway (James "Sawyer" Ford) eller Terry O'Quinn (John Locke), til gengæld er det muligt at høre folk som Yunjin Kim (Sun Kwon), Emilie de Ravin (Claire Littleton), Michael Emerson (Benjamin "Ben" Linus) og Henry Ian Cusick (Desmond Hume), så hvis man er tilhænger af serien, som i mit tilfælde, gør det det lidt sværere at tage de enkelte personer seriøst.

Grafikken er helt klart et af spillets bedste sider, og dog! Selve miljøet er ekstremt flot lavet, nok et af de flotteste spillemiljøer jeg har spillet i indtil videre, men Lost' flotte grafiske side stopper også brat her, da karakterernes ansigter ikke er de pæneste på denne side af jorden. Grunden til denne grusomme ansigtsgrafik, vil jeg gætte på, er fordi de har brugt en speciel håndskanner, som de har brugt til at skanne de medvirkende i seriens ansigtsudtryk med, for så at lægge det ind i spillet.
Tilbage til den flotte del af grafikken, "The Black Smoke", som næsten har fået sin helt egen rolle i serien, er selvfølgelig også med i spillet, og det har været en af Ubisoft's sværeste opgaver, at få røgen til virkelig at se levende ud, og her har Ubisoft gjort det yderst vellykket. "The Black Smoke" er rigtig flot, og er noget man virkelig kommer til at frygte, når man begiver sig ud i junglen, for at nå frem til "The Hatch".

Noget som virkelig har skuffet mig, mere end den dårlige ansigtsgrafik, har været junglen, hermed mener jeg ikke den grafiske side, men friheden. Den frihed som der er i Lost serien, har man ikke formået at få bragt med over i spillet, hvorfor ved jeg ikke, men det jeg ved er, at når man løber for langt, fortæller Elliot, at dette her ikke ser rigtigt ud, og man får muligheden for at starte fra hvor man var, eller starte forfra i junglen. Den feature er virkelig noget der mangler, og desværre er spillet nødt til at loade de forskellige områder efterhånden som spiller skrider frem, f.eks. stranden og når man ankommer til "The Hatch". Der burde de have gjort det muligt at løbe fra stranden, ud i junglen og frem til f.eks., "The Hatch", uden load sekvenser.
Endnu noget som også er meget slemt, er spillefigurernes mekanik. De rykker konstant deres hoveder eller arme helt ens, hver gang man snakker med dem. Hvilket er noget, der ikke hører hjemme på en next gen konsol.

Spillet skulle foregå mellem sæson 1 og 2, men alle de forskellige steder man ser i serien, er af uforklarlige grunde ikke med i spillet. The Cave, hvor de slår sig ned i sæson 1 for f.eks. at have deres egen friske vand ressource, kan man ikke opleve i spillet.

Hvis man har set Lost, så er det ikke svært at tænke sig til, at det nok godt kunne blive et succesfuldt spil, desværre er der for lidt action med i spillet, der er masser af spænding og uhygge over at gå igennem junglen alene, når det eneste man kan hører, er vinden i træerne og kviste der knækker under ens fødder, men det er stadig som om der mangler noget. Der er pistoler med i spillet, og der sidder folk oppe i træerne og skyder efter en.

Det næste vi er kommet til, er ikke noget der gør spillet decideret dårligt, men sommetider er det lidt ærgerligt, at de kun har gjort det muligt at gå rundt hvor det er nødvendigt, og kun tale om de emner der hjælper dig videre i din søgen efter svaret på din forsvundne identitet. Jeg savner noget free roam, f.eks, at man havde en bunke side-missioner, hvor de forskellige castaways, skulle bruge ens hjælp til at samle nogle kokosnødder, at gå en tur med dem ind i junglen for at hente vand, eller noget i den stil, dog ikke noget stort, da det måske ikke ville hænge sammen med seriens handling.

Det jeg sagde tidligere i denne anmeldelse med at "The Cave" fra serien ikke var med er rigtig nok, men der er skam grotter og huler med, men de bliver lidt ensformige, da du mest af alt bare skal trykke på en knap på dit joypad for at tænde en ny fakkel, mens du bare går til enden af grotten. Der er flagermus og rindende vand, som kan slukke din fakkel, og så snart det bliver mørkt, og du ikke har flere fakler tilbage, er der ikke så meget at gøre, så er der mørkt. Du er ude af stand til at finde ud igen, medmindre du kan huske hver en bevægelse du har gjort med din finger på din analogpind, så du kan komme tilbage på den måde.

Ordet "Puzzle" er vigtigt at huske, når man taler om Lost Via Domus, da det er en stor del af ens missioner, at sætte forskellige fuses eller sikringer i kontrolpaneler, for at åbne døre og slukke og tænde for ting. Så er der også computeren, eller skulle jeg sige computerne, da du i flere gange støder ind i en af de ældre pc-maskiner på øen, hvor du skal knække en kode, får at komme videre i systemet, lidt som en rebus, eksempel: 3 - 7 - 15 - 31 - ?? Og hvad der skal stå til sidst, må du kære læser, selv regne ud...

Ubisoft har gjort minimalt brug af de mange statister, som normalt er på øen i serien, Der var 324 med på ombord på Oceanic Flight 815, dog var det kun 71 af dem der overlevede, 72 hvis man tæller hunden Vincent med.
Endnu en mindre positiv ting i spillet er, at man aldrig ser "statister", som ses i serien, f.eks. mennesker siddende på en strand, men kun de deciderede hovedpersoner, man virkelig kommer ind under huden på. Så endnu en ting, som Ubisoft kunne have brugt til at gøre levetiden af dette spil lidt længere.

Muligheden for online gameplay er der ikke blevet gjort plads til, men hvis det var blevet gjort ordentligt, kunne det måske have gjort spillet lidt sjovere.
Heller ikke muligheden for co-op er muligt, da det igen som med onlinedelen, ville kunne have gjort det en del sjovere, hvis man kunne indtage rollen som en tilfældig castaway og slå sig sammen Elliot, og hjælpe ham på vej i hans søgen. En væsentlig ting ville i så fald have været at lave spillet længere i første omgang, da det ellers ville blive gennemført endnu hurtigere.

Her til sidst vil jeg gerne sige at man ikke skal gå ud og købe det her spil, hvis man ikke er klar hvor kort det er, og de mange mangler det har. Det har taget mig 4,5 timer at komme gennem dette spil.
Der blev sagt, at dette spil ville tage omkring 10 timer at gennemføre, hvilket ikke helt er tilfældet.
Ubisoft havde også lovet vi ville komme i kontakt med Isbjørne og Vildsvin, hvilket jeg ikke er rendt på ved mit besøg på øen.


Grafik: 7/10
Gameplay: 2/10
Lyd: 6/10
Holdbarhed: 2/10

Overall: 5/10

Samlet karakter: 4.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10