Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
BRUGERANMELDELSE

A Way Out

Facebook
TwitterReddit

Lokal multiplayer har været bemærkelsesværdigt fraværende på den nye konsolgeneration. Det laver way out om på. Men er det den samarbejdsoplevelse, vi er så mange, der har hungret efter? Det vil jeg svare på i min anmeldelse af spillet.

Lokal multiplayer eller couch coop har i lang tid været en mangelvare på konsollerne. Mærkeligt når man ellers skulle tro, at det netop var på konsollerne, at der ville være plads til dem. Personligt har jeg søgt den lokale samarbejdsoplevelse, og måttet tage mig til takke med Helldivers, Alienation, diablo 3 og Trine-spillene. Det er overordnet gode spil, som i varierende grad understøtter samarbejde. Det særlige ved a way out blandt disse titler er at det kun kan spilles med en anden. Der er således lagt op til at samarbejdet virkelig er i fokus.

I a way out påtager to spillere sig rollerne som hhv. Den temperamentsfulde Leo eller den rationelle Vincent. Leo og Vincent mødes i fængslet, hvor de finder ud af, at de begge har et horn i siden på bandelederen Harvey. Med dette som bindeled er planen nu at flygte ud af fængslet og slå Harvey ihjel. En forholdsvis simpel historie som dog ender med at blive meget medrivende. Mere vil jeg egentlig ikke sige af frygt for at spoile.

Historien fortælles utrolig elegant med en meget filmisk stil. Der er virkelig mange flotte indstillinger og sekvenser generelt. Kameraet får lov til at bidrage meget positivt til historien. Både til at understrege karakterernes følelser, situationens stemning og det aktuelle gameplay.

Og ja lad os da snakke gameplay for det er her, spillet står ultimativt svagest. Der er mange forskellige ting, man bliver udsat for i a way out, og ikke alle fungerer lige godt, men i min optik er der heller ingen, der fungerer decideret dårligt. Bevægelse fungerer ganske fint - du kommer både til at skulle snige dig rundt og løbe fra diverse personer. Værre er det med transportmidler og skydning, hvor gameplayet virker noget groft og ikke helt finjusteret. Til gengæld er der konstant fokus på samarbejde, hvilket bestemt er spillets force. Nogle gange skal man trykke samtidig på en knap. Fx når en dør skal brydes op. Andre gange skal man løse opgaver, hvor den ene løser en opgave, som gør at den anden kan løse sin. Fx holde udkig og fortælle hvornår den anden kan løbe frem. Sidstnævnte fungerer fantastisk og helt naturligt, som en måde at komme igennem kapitlet, mens førstnævnte virker lidt påtvungen. Når man fx skal koordinere sejlturen ned langs en flod med stærk strøm, snige sig forbi nogle vagter eller bryde ud af sin celle er der i høj grad brug for samarbejde. Og idet opgaverne konstant ændrer sig, bliver det ved med at være utroligt underholdende at løse denne koordineringsopgave på ny. I de momenter giver spillet virkelig en af det bedste samarbejdsoplevelser jeg til dato, har fået gennem et spil.

Jeg spillede faktisk ikke spillet lokalt men over nettet med en ven. Ret fedt at der trods dette kun behøves et spil. Begge skal dog være psplusmedlemmer, hvis en PlayStation benyttes. Det tog os ca. syv timer at gennemføre spillet. Med en pris på 200 kr. for et helt nyt spil, synes jeg egentlig at tiden står mål med prisen. Og skulle man have lyst til at spille det igen ville det nok ikke blive den samme oplevelse. Dels kan man jo ændre, hvem man spiller med og skifte karakter i spillet. Samtidig stiller spillet spillerne over for nogle valg, som er betydende for hvordan, man går til den foreliggende opgave (Leo eller Vincents måde). Derudover er det min oplevelse, at der er forskellige slutninger på historien. Så en vis genspilningsværdi er til stede.

A way out gør rigtig mange gode ting. Og de ting det ikke gør godt, udføres middelmådigt. Jeg kunne dog godt havde ønsket mig, at man havde understreget samarbejdet yderligere ved at lade Vincent og Leos personligheder skinne mere igennem i gameplayet. Leo er den brutale type, og vil løse opgaverne på denne måde. Det betyder imidlertid ikke, at der er opgaver, som han ikke kan løse. Han gør det bare på en brutal måde. Modsat vil Vincent gøre det på en mindre opsigtsvækkende måde. Skal vagten slås ud? Eller skal han bestikkes, så i kan komme forbi? I sidste ende er i kommet forbi vagten, og det er en opgave som begge kan løse. Hvis der havde været en større opdeling i de to karakterers udfoldelsesmuligheder var spillet blevet lige en tand sværere, hvilket ikke ville gøre noget. Det ville med andre ord bidrage til puzzle elementet i kapitlerne.

På den måde er a way out I høj grad det samarbejdsspil som mange har ventet på. Når det er sagt, kunne samarbejdet godt være gjort endnu mere centralt, hvilket er ægrerligt. Gameplayet halter også på nogle punkter. Tilgengæld er historien god og med brug af filmiske elementer, meget velfortalt.

Samlet karakter: 7/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10