Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
BRUGERANMELDELSE

Final Fantasy

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

En redningsaktion af de helt storstilede der for evigt vil være kendt for at have sat gang i en spilserie elsket verden over. Som spiloplevelse, mærker man tydeligt den alder det første Final Fantasy spil har. Den gamle hund kan dog stadig et par flotte kunster.

Final. Fantasy. To ord der sammensat sætter minderne, og for nogen, de nostalgiske af slagsen, i gang hos 130 millioner spillere verden over - fra gammel til ung, fra Danmark til Japan, hos børn som hos voksne - har Squares flagskib vundet indpas i næsten alle hjerter serien har rørt. Det betyder også at alle har en mening at tilkendegive om samtlige af seriens titler, inklusiv jeg selv.

Lad os starte fra begyndelsen. Det allerførste Final Fantasy var, som bekendt, noget af et sats. Square var ikke meget for at søsætte et rollespilsprojekt, men efter konkurrenten Enix opnåede stor succes med det første Dragon Quest, skiftede cheferne pludselig mening. Hvis ikke fornuften vil tale, så må de kolde skejser. Sådan blev det, og denne afsluttende fantastiske rejse blev Squares undsætning på et tidspunkt hvor det var allermest nødvendigt. Jeg stiftede bekendtskab med Final Fantasy første gang på aldeles ulovlig vis, ved at hente en ROM af spillet til den Nintendo Entertainment System emulator jeg også havde... anskaffet mig. Det var ikke nogen stor succes, og jeg gennemførte umiddelbart heller ikke spillet. Nu om dage, et lille halvandet årti senere, er jeg mere lovlydig (nogen ville sige heldigvis), og har anskaffet mig en PlayStation Portable og Final Fantasy: 20th Anniversary Edition.

Det fungerer meget bedre. Så til de kære læsere der stadig søger uretmæssige veje at anskaffe sig spil, kan jeg varmt anbefale i stedet at gøre det med hænderne over bordet. Det er knap så besværligt. Nuvel, jeg skal ikke dømme folks handlinger.

At spille et så skelsættende spil vil altid give et lille sug i maven. Selvom tidens gang ikke har været så venlig ved Final Fantasy I, var det stadig et spil jeg nød at give mig i kast med. troede jeg. Det er en underlig oplevelse af deltage i oprindelsen af de troper og standarder man er vant til fra andre spil, og forsøge at sætte sig i spillerens sko fra dengang - før disse troper og standarder var udbredte. Dog er det også med en hvis ærgre at jeg først får sat fingrene i det allerførste Final Fantasy-spil nu. Jeg mangler tidsånden, mest af alt, for spillet i selv har knaster og sprækker der bestemt ikke behager, og med alt sikkerhed, ikke kommer til at behage mange spillere nu om dage. Selv dem der sikkert var en del af slut-firsernes videospil tidsånd der ivrigt kværnede monster efter monster i Final Fantasy I, må indse at spillet ikke er ældet med ynde.

Frekvensen for de tilfældige kampsekvenser er simpelthen for høj. Allerede halvvejs gennem spillet var min kvartet af lysets krigere så mægtige at alt andet end de mest voldsomme magter var mig en udfordring. Det gjorde hverdagskosten med ulve, kæmpeslanger, overdimensioneret bæltedyr, og selv de mindre drager til et slid og et slæb at skulle igennem. Andre genudgivelse af de tidligere spil har haft muligt for både tidsforskydning, regulering af disse tilfældige kampsekvenser og så videre, men umiddelbart var det ikke til at finde i denne jubilæums-udgave. Hvilket giver en mere realistisk forståelse af spillet, men som ikke desto mindre også aldersbestemmer det helt enormt. 1'eren vil bare altid være fra en anden tid.

Ufortrødent fortsætter jeg dog, til trods for at historien om end er noget vag og umiddelbart ikke er videre ophidsende, eller sammenhængende. Sådan forholder det sig som oftest med tidsrejse fortællinger. Jeg finder at jeg egentlig mere er interesseret i konstateringen at jeg har spillet Final Fantasy I, og knap så meget spillet selv.

Udseendet er dog tilfredsstillende retro at beskue. Nu velkendte ansigter som Omega og Shinryu har en fed to-dimensional størrelse. Som sagt, jeg skriver her om jubilæums-udgaven på PlayStation Portable, og som en gedigen fan af 8- og 16-bit-grafik, giver denne farve- og detaljerige visuelle oplevelse mig mod på at dykke dybere nede i 1'erens indhold, udover den overraskende lineære hovedfortælling. Umiddelbart ikke noget jeg sidestiller med serien, men på udgivelsen af det første spil var der trods alt heller ingen serie.

En interessant pointe krydser mine tanker. Final Fantasy I er måske så svær at anmelde, og forstå fra et kritisk-analytisk synspunkt, fordi det efterhånden er så anderledes end de Final Fantasy-spil man er vant til. Seriens matriark er blevet en af dets sorte får. På den anden side, eftersom udspringet fra hvilken denne elskede rollespils-serie stammer fra, blev gjort med de sidste økonomiske krampetrækninger fra et firma på fallittens rand, var det måske ikke det eksperimentelle der var øje for. Final Fantasy I blev som sagt lavet som modspil, eller i hvert fald medløber, til det enormt succesfulde Dragon Quest. Apropos tidsånd.

Datidens spilmiljø til en side; Final Fantasy: 20th Anniversary Edition styrer fint på PSP, og er ikke akavet indstillet på nogen facon. Bevæg dig på piletasterne, eksekver på X, annuller på O. Nogen ville måske anfægte dette som en banalitet, men gangbar og funktionel styring, også fra et fysisk standpunkt, er langt fra noget man bare har på rygraden. Jeg fremhæver altid Immortal Planet som skrækeksempel her. Et spil med så underlig knap-konfiguration at jeg simpelthen blev nødt til at omprogrammere min Steam Controller totalt for overhovedet at kunne bekæmpe menuen. Ja, disse to eksempel er sammenlignelige. At styringen ligger naturligt gør nemlig at sofahygge med lysets krigere altid er, ja, hyggeligt.

Det taktiske element er dog ikke videre til at føle på. Selvom du kan sammensætte dit hold på meget unik vis, stopper spillerens interaktion med kamp- og progression ligesom der. Allokeringen af point til diverse karaktertræk er automatisk, hvilket på nogle områder er helt i orden da det ellers havde været en ekstremt omfangsrig affære, men når resten af spillet ligeledes ikke giver spilleren mere repræsentation end hvorhen dit hold skal gå, og hvilke bevægelser dine magere skal kunne, så føler jeg knap så meget at jeg skaber heltene selv end at spillet skaber dem for mig. Jeg har navngivet disse børn, hvorfor spiller Final Fantasy I så kommunal socialforstander og tager dem fra mig? Udstyret skifter man ligeledes konsekvent ud til hvad der bedre, uden meget omtanke. Medmindre man har valgt en munk, selvfølgelig. Allerede i fortsættelsen oplevede jeg langt mere involveret karakterprogression, men mere om det når anmeldelsen af Final Fantasy II nedfældes.

Bevares, det nærmer sig noget der er nogenlunde interessant når du når til slutfasen af spillet, men det er stadig ikke synderligt tilfredsstillende. Jeg synes at mærke at den sagnomspundne begyndelse højst sandsynligt er indhyllet i en form for nostalgi, hvilket slet ikke er overraskende. Som sagt, jeg mener bestemt ikke at have urealistiske forventninger når Square ankommer med en langt mere avanceret fortsættelse på under et år.

Måske jeg blot skulle afrunde denne anmeldelse for jeg vil egentlig hellere snakke om fortsættelsen. Om det også kommer til at tage fire måneder at skrive den, må tiden vise. Nu kan jeg i det mindste sige at jeg har spillet den originale titel, og det var også det jeg gerne ville. Jeg gjorde mere for historieundervisningens skyld end glædens, og sådan blev min slutbedømmelse nu en gang også. Final Fantasy I er en oplevelse jeg under enhver, men intet af det bunder i selve spillet. Det er derimod forståelsen omkring fremkomsten af den største rollespilserie nogensinde der er værd at sætte sig ind i, noget du ikke formår uden at spille selve spillet.

Så kan jeg så til sidst spørge mig selv om det er en god idé at afslutte en anmeldelse af en så højt profileret titel med et citat fra Paradise Hotel. Modsætninger mødes vel hvor man mindst venter det.

Samlet karakter: 6.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10