LIVE
logo hd live | Battlefield V - Firestorm Update
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
BRUGERANMELDELSE

Kingdom Hearts III

Skrevet af: Nike   2019-03-13

Det tog også kun 13 år (tallet, der bliver ved med at hjemsøge mig)! Ikke fordi at der har manglet nye Kingdom Hearts spil, da vi siden 2006 har fået den ene spin-off efter den anden. Spin-offs, der har gjort universet endnu mere udviklet, har haft eksperimenteret med gameplay og trukket tiden ud. Men nuvel. Tetsuya Nomura fik endelig lagt Final Fantasy XV bag sig, og fik endelig tid til hvad jeg sidder med nu. Kingdom Hearts III. Længe ønsket af folk, i hvad der er videospil industriens svar på et nyt Tool album (som vi lige ledes også har ventet på, siden 2006), er vi her endelig. Resultatet er en overraskende blandet omgang.

KH3 foregår direkte efter Dream Drop Distance, hvor Sora, Anders And og Fedtmule endnu engang skal besøge Disney verdener. Målet er at Sora skal genopdage sine kræfter, for at blive parat til det endelige opgør med Xehanort og Organization XIII. Samtidig er kong Mickey og Riku i gang med en redningsaktion i mørket, for at finde den fortabte Aqua.

Ja, jeg antager at du ved hvem der er bag de navne (udover basal Disney bekendtskab). Hvis du kun har spillet få, eller ingen af de andre spil, kan du lige så godt springe alle mellemsekvenser over. Vi er på samme niveau som Metal Gear Solid 4: historien er KUN for fans. Selvom serien ikke slutter her, er det slutningen på Xehanort Sagen, hvilket kun er for fans. Alle andre bliver afvist ved døren. Men selv for fans er dette meget at spørge om. Ikke at serien er så forvirrende igen, i disse PS4 dage, men der er rigtig meget at huske.
Men her løber vi ind i kerneproblemerne ved historien: på den ene side overforklarer den sig selv, men på den anden side gør den også tingene endnu mere forvirrende. Det har serien gjort længe, og det er ikke blevet bedre her. Denne tendens har resulteret i ca. 238 mellemsekvenser.

(Tak Eurogamer: https://www.eurogamer.net/articles/2019-01-29-kingdom-hearts-3-review),

Disse kan dukke op med sekunders mellemrum (jeg holdt op med at tælle situationer, hvor jeg efter en mellemsekvens tog fem skridt, for blot at starte en ny). Og disse kan være ret lange. 30 minutter lange. Man kan forstå hvorfor historiefortællingen er aggressiv da der, trods alt, er mange tråde der skal løses. Det kan også mærkes, da der ikke helt bliver givet nok tid til at udføre alt på en tilfredsstillende måde. Til tider skynder spillet sig mod mållinjen, i stedet for at forklare ordentligt. Kairi og Aqua bliver desuden behandlet forfærdeligt.
Spillets tredjeakts vidner om dette, hvor plottråde bliver løst med finger knips. Selv slutningen røber os en, potentielt, hjerteskærende sekvens, da det bliver vist så hurtigt at man dårligt når at reager. Jeg fik godt nok en reaktion, men det blev hurtigt stoppet af underteksterne. Her er dog tilfredsstillende øjeblikke (hvor et par enkelte faktisk fik mig til at producere tårer), så som fan kan jeg ikke være helt utilfreds. Selvom jeg, på nogle punkter, er imponeret over at en handling på tråd med Kingdom Hearts 3 ikke blot eksisterer, men som har så mange følgere.

Til tider er manuskriptet er så tå krummende dårligt, at jeg begyndte at genoverveje min loyalitet til serien. Fortæller tempoet er forfærdeligt, og det hele er meget rodet. Her er endda plot elementer, som jeg stadig undrer mig over hvorfor de overhovedet er til stede, da disse tilsyneladende bliver glemt (eller gemt til næste spil, der nok udkommer i 2030). Man fristes til at have ondt af Nomura, der har instrueret og skrevet spillet, men det er ris til egen røv da han selv har skabt dette rod. Dette spil må være beviset på, at han er den forkerte mand til at styre en serie hvor der fortælles en lang fortælling. Og serien står tilbage som hvad der kan ske, når man ikke har en plan og tager tingene på gefül.

Hvis man er ny eller kun halvt inde i serien, og alligevel insisterer på historien, tilbyder spillet fem recap videoer. De hjælper dog ikke meget. De er for simple, ignorer en masse pointer (selv nogle spils slutninger bliver ignoreret), og er generelt næsten værdiløse. Det er bedre at læse om spillene på Wikipedia, eller se en af de talrige YouTube videoer, der opsummerer serien bedre end hvad Nomura selv kan.

Vi kommer tilbage til historien, bare så i er advaret.

Så langt så godt, men hvad med gameplayet? Når man får lov til at spille, er det faktisk rigtig sjovt. Kamp systemet er unægtelig sjovt, med en masse grafisk imponerende angreb. Det er hurtigt, for det meste flydende og belønnende, og kreativt. Spillets bosskampe er højdepunkter, hvor de kontinuerligt introducerer forskellige faser der både overrasker, og tvinger en til at være opmærksom på nye ting.

Udover standard angreb og magi, har man nærmest overvældende offensive muligheder. Der findes attraction attacks, baseret på Disney forlystelser. Hvis de bruges korrekt, kan de være yderst effektive. Men de er altid imponerende at se på. De er en herlig tilføjelse. Shotlock vender tilbage fra Birth by Sleep og 0.8, hvor man inden for en tidsramme markerer mål og derefter angriber. Brugbart, med mange muligheder. Flowmotion fra Dream Drop Distance, hvor man bruger omgivelserne til akrobatiske angreb. Disse er ubrugelige, da omgivelserne sjældent giver en muligheden for at bruge dem. Til sidst er der team attacks, der er kreative og brugbare. Sammen med forskellige evner, som man låser op for som man stiger i level, våben og udstyr, har vi at gøre med et varieret kampsystem.

Mellem verdnerne rejser man mellem de forskellige verdner, via sit gummi ship, der endnu engang har set en forandring. Denne gang er det åbent, hvor du kan flyve hen hvor du vil og finde skatte. Kampene er simple, hvor man bliver låst fast og må navigere for at undgå angreb. Det er faktisk ikke så slemt endda, men det er til at foretrække KH2 udgaven.
Spillet har desuden nogle kampe har nogle vanvittigt episke øjeblikke. Også selvom, at de ofte ikke er mere en quick time events. Problemet er at der er for få af dem. Men det stikker dybere end det. Vi kan starte med spillets første verden.

Første verden er fremragende. Her bliver der gjort effektiv brug af scripting, hvor kameraet zoomer ind på begivenheder og spektaklet er episk. Man føler sig som en del af sceneriet. Man hjælper NPCs, men oplever det ene set piece efter det andet. Og bosserne er vanvittigt storslåede. På en måde, som fik min puls op at køre. Jeg var ret begejstret, og glædede mig til at se hvad spillet ellers bød på. Problemet var bare, at spillet peakede her.
Bortset fra et par øjeblikke sent i spillet, forsøgte man ikke at bevare det momentum som første bane havde sat. Mest af alt virkede det som, at denne bane viste hvordan Kingdom Hearts kunne være anno 2019, for i stedet at gå tilbage til 2006. Resten af spillet er formularisk, trods enkelte gode øjeblikke og nogle fremragende bosskampe.

Kingdom Hearts 3 er fanget af fortiden. Fjenderne dukker stadig op, afhængig af hvor du befinder dig, og forsvinder hvis du kommer for langt væk. Mellemsekvenser er ikke ordentligt animereret, hvor følelser kommunikeres gennem armbevægelser, og ofte hvor karakterende ikke engang kigger på hinanden. Lige så vel, som at historien på ingen måde bliver forbundet med gameplayet. I dag har talrige spil både inkluderet mellemsekvenser, samt brugt gameplay til historiefortælling. Kingdom Hearts 3 har ikke lært den lektie. Jeg blev ofte mindet om Fallout 4, der selv ignorerede den udvikling der var sket i spil industrien.

Men hvad gør ondt værre, er at selve konceptet bag serien. At man besøger forskellige Disney verdner. KH blev kendt på det, men denne gang er det en hemsko. Der er så meget handling der skal gennemgås, at konceptet kommer i vejen. Især fordi, at KH3 håndterer balancen markant dårligere end tidligere spil. Man plejede, i hvert fald i de nummeret udgivelser, at besøge verdner, hvorefter hovedhistorien gjorde markante fremskridt halvvejs. Herefter skulle man tilbage til de forskellige verdener, og færdiggøre dem.

Disney historierne har altid været seriens svage side, og dem der tilbydes her må siges at være de svageste i serien. Tre af de syv Disney verdener er som vi kender det: en fodnote udgave af kildematerialet (man skulle have troet at vi var nået videre, men åbenbart ikke), rig på spoilers men ingen forklaring. Denne gang går det udover "Tangled/To på flugt: et hårrejsende eventyr", "Frozen/Frost" og "Pirates of the Caribbean: At Worlds End". Spillet springer så meget handling over, at Sora og co. ofte får at vide, at de er gået glip af en del.

Ikke blot det, men hvor Sora og co. i de gamle spil faktisk spillede en rolle i fortællingen, er de her henvist til baggrunden. Når Rapunzel og Flynn Rider forelsker sig, eller går igennem det tredje akt, er Sora enten ikke til stede, eller ser på i baggrunden. Det samme med Pirates, hvor jeg faktisk blev sur over hvor lidt forfatterne gik op i løjerne (er dog villig til at indrømme, at det måske var for det bedste. "Pirates 3" er ikke speciel god...). Men "Frozen" er den største synder. Her har spillet direkte stjålet "Let it Go" scenen, og kun tilføjet at Sora står i baggrunden og siger "Wow" oven i sangen (er vi desuden ikke kommet videre, fra 2013?). "Let's Build a Snowman" bliver også stjålet, men sangen bliver overdøvet af baggrundsforklaring. Det er direkte respektløst overfor kildematerialet.

De andre verdner: "Hercules", "Toy Story", "Monsters Inc", "Peter Plys" og "Big Hero 6" har originale fortællinger, men de bidrager heller ikke med meget. Udover, at sørge for at Sora faktisk har en effekt på Disney handlingerne. Men, igen, Kingdom Hearts har aldrig gidet at gøre det store ved Disney handlingerne, og her når det sit laveste punkt.

I denne omgang har man gjort verdnerne større, så man kun besøger dem en gang. Fair nok, men middel punktet for hovedhistorien er glemt. I stedet møder man forskellige medlemmer fra Organization XIII (LORTE TAL!), der taler lort til Sora og derefter fordufter, for at pudse en boss på én. Det bliver hurtigt ensformigt og irriterende, især da mindst et medlem bliver fuldstændig glemt. Dét, sammen med at når man har gennemført en verden, bliver man smidt ud i lange mellemsekvenser. Uden mulighed for at gemme.

Det er tydeligt, at den komplicerede historie gennem serien plager Kingdom Hearts 3. Der er meget der skal gøres redde for, men konceptet tillader det bare ikke. Især fordi, at hovedhistorien kun gør fremskridt mellem Disney verdnerne, og først for alvor når man har færdiggjort dem. På en forhastet måde. Og forhastet er et overraskende tema, for spillet.
Hvor man i I og II gentagende vendte tilbage til Peter Plys, når man fandt flere sider af hans bog, I denne omgang består denne verden af et område, hvor du i løbet af tyve minutter skal spillet det samme mini-spil tre gange.

Ydermere er Pirates verdenen og Big Hero 6 verdnerne overraskende korte. Selvom Pirates har et underholdende skibs system og udforskning, i tråd med Assassin's Creed 4: Black Flag (og Odyssey), så er historien overstået før den overhovedet var startet. Med Big Hero 6, må vi tage til takke med et stort rum, i from af byen San Fransokyo, hvor udviklerne har tænkt at der var acceptabelt at skifte mellem dag og nat, og kalde det hvert sit område. Pinligt.

Generelt føles det som om, at udviklingen af spillet har været forhastet. Ikke blot grundet det ovennævnte afsnit, eller de forskellige plots, men fordi at selv de verdner der er relateret til hovedhistorien, er smalle og hurtigt overstået. Desuden er der en overraskende mangel af side indhold. Ingen turneringskampe, faktisk er der kun to side bosser, en kun er en gummi ship kamp, og en anden som man finder igennem en portal. Der er fire mini spil, der er jævnt underholdende med som ikke bidrager med noget. Flantastic Seven missioner, der kan påføre særlige forhold. Portaler, der leder til kampe der belønner med hemmelige rapporter. Og dét er så det. Ingen hemmelige baner, ikke rigtig nogle hemmelige bosskampe (udover de to, nævnt tidligere). Ellers bliver der satset på samleobjekter, at crafte alt hvad man kan og lave mad.

Ja, ligesom i Final Fantasy XV kan man lave mad, der giver midlertidige forbedringer. Denne gang med hjælp fra Ratatouilles Remy (indrømmet, det er meget sødt). Men man får aldrig brug for dem, da spillet er alt for let (spillede på standard). Så let, at jeg valgte at ignorere alle angreb, der ikke inkludere bare at hamre løs på X, i håb om lidt udfordring. Jeg fik lidt ved spillets klimaks, men ikke meget. Jeg så kun game over skærmen to gange. En gang fordi jeg blev forvirret under en begivenhed, anden gang fordi jeg ikke tænkte på at opgradere mit gummi ship. Dette var også et problem i KH2 (bortset fra side bosserne), så det er skuffende at det stadig forholder sig sådan.

Selvom det tog mig 29 timer at gennemføre historien (med dét i ménte, at jeg også udforskede), og at jeg er 40+ timer inde i mit platin forsøg, så er jeg ikke tilfreds. Spillet trængte til en historie, der er 5 - 10 timer længere, og meget mere side indhold. Jeg er faktisk lidt forarget.

Til trods for hvor basalt animationerne er, i mellemsekvenserne, er det et smukt spil. Til trods for de tomme omgivelser, ser de pæne ud og formår, til tider, at fange Disney magien. Dette, sammen med en god billede hastighed der, til trods for ikke at være helt stabil, er et plus. Og så er det hærligt at se, at hvordan de forskellige stilarter fra de forskellige verdner gnidningsfrit bliver kombineret. Og kamp animationerne er fremragende, det må endnu engang understreges.

Musikken tilbyder genbrug fra tidligere spil, men aldrig har disse numre lydt så godt. De nye numre er dog stærke, og beviser at Kingdom Hearts altid har haft stærk musik. Stemmeskuespillet er blandet. Af Disney karakterende, består omkring 56.7% af rollebesætningen de oprindelige skuespillere.

(Tak for statistikken Kotaku: https://kotaku.com/just-over-half-of-kingdom-hearts-iiis-disney-voice-acto-1832427479).

Dem der vender tilbage, gør det godt, erstatningerne svinger mellem godt og skidt. Men hovedrollerne gør det fremragende, hvor Haley Joel "I see dead people" Osment endnu engang leverer en vidunderlig præstering. Jeg ville bare ønske, at han havde bedre materiale. Der er en grund til, at han fik en Oscar nominering da han var knægt.

Hvis det ikke kan fornemmes, så ser jeg Kingdom Hearts 3 som en skuffelse. Ikke fordi at det ikke levede op til mine forventninger, men fordi at måden man har grebet spillet an fundamentalt har været forkert. Måske en kombination af, at udviklerne selv har været forvirret over historiens rod og ikke kunne finde en ordentlig måde at løse de fleste ting på, og at de har været tidspresset. Jeg er faktisk overrasket over spillets gode anmeldelser, fordi her er så mange problemer der er svære at overse.

Kingdom Hearts III er en skuffelse, der havde brug for mere tid i ovnen, en bedre instruktør og forfattere. Det er Kingdom Hearts på godt og ondt. Fanget i PS2 dagene, som tilbyder betydeligt mindre. Forhastet fortælling der leder til tilfredsstillende svar, men næsten uden emotionelt pay off. Det alt for lette gameplay, der ikke vil kombinere historie fortælling og som fremviser en episk skala, som man enten ikke kunne eller ville gå efter. Jeg har det fint med min oplevelse, men må sande at min loyalitet til serien er tvivlsom efter denne omgang (hvilket siger en del!).

Samlet karakter: 6/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10