Dansk
BRUGERANMELDELSE

Resident Evil 3

Efter Resident Evil 2's remake fik enorm succes, så er det kun naturligt at fanskaren bliver forkælet med endnu en titel, nemlig Resident Evil 3 (Nemesis).

Inden jeg går i dybden med anmeldelsen, vil jeg nævne at spillet blev gennemført på normal, og jeg har ikke kendskab til det originale spil, så dette er udelukkende baseret på denne version, og med Resident Evil: Resistance ekskluderet.

Imens Leon og Claire's tåkrummende eventyr i Racoon City's politistation og omegn foregår, ser vi Jill Valentine åbne spillet op i en sekvens som lægger op til endnu mere gys og gru. Som efterforsker af Umbrella korporationen, overlevende af "The Mansion Incident" fra det første spil, så lægges der op til en større udfoldelse af organisationens hemmeligheder, massere af zombier, og sidst men slet ikke mindst, den frygtindgydende Nemesis.

Efter en intens åbning af spillets historie, bliver man som spiller kastet ud i Racoon City's gader, hvor der venter langt værre monstre end blot zombier. Fjendevariationen er tilfredsstillende, med alt fra små kryb som venter rundt om hvert hjørne, til større eksperimenter som ligger i vente i byens undergrund. Det var altid en velkommen udfordring at finde ud af hvordan man skulle tilintetgøre disse fjender på den mest effektive måde. Desværre, så får man enormt meget ammunition tildelt i dette spil, hvis man slavisk gennemsøger alle kroger i byen, hvilket betyder at man ikke lider et stort tab hvis man kommer til at affyre et magasin for meget i en fjende som måske skulle dræbes med ild. Det taktiske inventory management som serien er kendt for, går desværre tabt i de enorme mængder ammunition som man finder på sin vej. Dette betyder at fjenderne ikke er lige så grusomme som de tidligere har været, idet man blot kan holde aftrækkeren inde uden det store tab på længere sigt.

Velkendt til Resident Evil serien, så skal der også løses få gåder på vejen til sandheden om hvad der egentligt foregår i byens undergrund. Disse gåder er dog ikke nær så hjernevridende som de har været tidligere (og senere) i serien, hvilket jeg finder ærgerligt, da disse gåder virkede som et godt pusterum mellem alle gysene.

Selve historien er yderst velkommen, da det er spændende at finde ud af hvad der foregår rundt omkring i byen mens Leon og Claire gemmer sig fra Mr. X i politistationen. Som spiller får man mindre hentydninger til det større billede som Umbrella så ihærdigt har forsøgt at skjule midt i denne krise. (Mindre spoiler i næste sektion) Kort efter spillets åbning finder man ud af, at byen bliver tilintetgjort inden for få timer, så det er op til Jill og Carlos at finde kuren som er gemt væk dybt inde i Umbrellas hovedkvarter. Dette tidspres fungerer godt til at drive historien fremad.

Nu skal vi til det, som lå og dirrede på alle spilleres læber inden udgivelsesdatoen, nemlig Nemesis som eftersigende skulle have en langt mere dominerende rolle i dette spil sammenlignet med dets forgænger. Man bliver hurtigt introduceret til den nye jæger af tidligere S.T.A.R.S medlemmer som har viden om Umbrellas foregivende. Denne sekvens er desværre ikke mere end en fuser, da man praktisk talt blot skal holde løb knappen inde. Oftest er mødet med Nemesis ikke mere end en lineær sekvens, bortset fra en kort stund i spillet hvor han nådesløst jagter dig gennem byens gader. Dette vil sige at han som skurk ikke virker som ønsket. Bortset fra nogle spektakulære boss-kampe, så er det en flad oplevelse at støde ind i denne fjende.

Efter historiens afslutning sidder jeg desværre med en lettere bitter smag i munden. Min tid i Racoon City's zombiefyldte gader var uden tvivl en god oplevelse, desværre så falder historien og dens længde på halen. I min første spilgang brugte jeg 5 timer på at gennemføre det, inklusiv back-tracking for at finde gemte items m.fl. Om jeg giver eventyret et skud til på hardcore mode, det må tiden vise, men for nu sidder jeg lettere skuffet og går tilbage til Resident Evil 2's mørke og klaustrofobiske korridorer.

Samlet karakter: 6.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.