
Ty the Tasmanian Tiger, er platformsspillenes svar på Halo, GTA, Metal Gear Solid og Finale Fantasy. Udviklerne har kort sagt taget de bedste elementer, fra mange forskellige spil og proppet dem ind i dette hæsblæsende eventyr.
Jeg vil ikke gå i detaljer med dette spil, da det hurtigt kan ødelægge spiloplevelsen for jer læsere, så jeg kommer hverken ind på gameplay eller spillets historie.
Lyden er som den skal være, medrivende og ufarlig, mens grafikken er en af spillets helt store forcer. Det er nemlig første gang at jeg har været i tvivl om, om det var et spil jeg spillede, eller om jeg så et program på Animal Planet.
Jeg har spillet spillet siden det kom ud i september 2004 og jeg har gennemført det utallige gange. På trods af det, er jeg endnu ikke træt af den kære tiger og det vidner om et spil i særklasse.
Ty the Tasmanian Tiger er platformsspillenes ukronede konge og det bliver først på hans dødsleje, at en af hans papsønner , Jak eller Ranchet, får lov til at overtage tronen. Selv håber jeg dog på, at Ty parer sig med en af sine artsfæller, for så er vi i det mindste sikre på at få en spilperson, der har generne i orden.
Grafik: 9/10
Gameplay: 10/10
Lyd: 8/10
Holdbarhed: 10/10