
Lad mig sige det som det er. Jeg ELSKER (nej virkelig, jeg mener elsker!!) Vampire the Masquerade. Hele konceptet med, at der kan være, og sikkert også er vampyrer iblandt os er i sig selv fedt nok, men når man så oven i købet får detaljeret så detaljeret en verden beskrevet som White Wolf (folket bag rollespillet) har skabt, så er det næsten umuligt ikke at blive fænget af det. Medmindre man selvfølgelig slet ingen fantasi har. Jeg har spillet pen & paperudgaven og sågar været med til et vaske ægte liverollespil baseret på The Masquerade, og jeg var lykkelig da der udkom et nyt spil i den setting.
Historien begynder med, at du i din uvidenhed er kommet til at gå i seng med en vampyr, som ikke kan nære sig fra at "embrace" dig, hvilket betyder at du også bliver en vampyr. Hvad du kort tid efter får at vide er, at din ven ikke havde lov til at skabe nye vampyrer, og hun får så kappet hovedet af. Du bliver til gengæld forskånt til gengæld for at udføre jobs for byens ledende vampyr. Han sætter dig ud for at opsnappe en gammel kiste som skulle være sendt til et museum, fordi han frygter at den indeholder en såkaldt Antediluvian, som er en slags ældgammel vampyr der kan og vil tage magten over de fleste vampyrer i den del af verden. Ingen vampyrer ønsker dette og da slet ikke dig, så du tager afsted. Vejen er selvfølgelig fyldt med intriger og ekstra opgaver, forhindringer, venner, fjender og våben.
Hovedplottet i historien er meget klassisk, men det der gør spillet interessant er alle de små sidequests, som du kan opsnappe rundt omkring i byen. Du har din egen lejlighed med postkasse og bærbar computer med internet, så du får jævnligt ekstra opgaver og gåder tilsendt. Fra jeg begyndte min mission om at skaffe den omtalte kiste gik der ikke længe, før jeg endte med at kravle igennem kloakker og skumle gyder, for at finde et videobånd med noget klamt snuff, som en person ledte efter. Så kommer der en grupper rivaliserende vampyrer efter mig og vil slå mig ihjel, og sådan bygger ekstraopgaverne sig hele tiden på indtil du næsten har glemt hvad hovedplottet gik ud på, hvorefter det pludseligt vender tilbage som et lyn fra en skyfri himmel. Det hele foregår meget flydende, og følelsen af at være en del af denne verden er enorm.
Undervejs får du selvfølgelig experience points, da dette i bund og grund er et rollespil. Når du starter spillet vælger du en klan som du vil tilhøre, og alt efter hvilken du vælger får du andre statts og special abillites at bruge dine xp på. Her bliver virkelig interessant, for der er mange måder at spille spillet på. Hvis du vil skumle rundt og hacke dig til information og stjæle det du skal bruge, kan du vælge at købe stats der gør dig bedre til at snige dig og gemme dig, eller noget som gør dig en bedre computernørd og låsesmed. Hvis du vil charmere dig igennem livet, kan du vælge at bruge dine xp på udseende og den slags. Hvis du igen bare vil være en stærk slagsbror kan du købe styrke, udholdenhed og lignende, eller f.eks. gøre dig bedre til at skyde med våben.
Systemet fungerer langt hen ad vejen ganske godt, men det er ikke helt uden problemer, især hen mod slutningen. For hvor det er ganske nemt at charmere og snige sig igennem de første mange missioner, så kan nogen af de sidste bossfights, ganske enkelt ikke klares uden styrke eller meget store skydere. Du kan være nok så veltalende, men når en varulv eller en stor blækspruttelignende mutant prøver at sluge dig, så rækker charmen ikke langt. Jeg mente ikke det kunne passe, at man ville lave så stor en fejl i spillet, så jeg checkede nettet, og alle steder stod der, at dette var den tredje sidste boss, og der var kun en måde at dræbe den på: At gå i nærkamp med den. Jeg havde ingen kampevner her, da det ikke var nødvendigt indtil da, og jeg havde spillet i mange mange timer, for at nå så langt. På dette punkt skuffer spillet en del, da der ellers har været ret mange muligheder for at udvilke sin egen unikke spillestil.
Til graffikken er der ikke meget at klage over. Det er bygget over Half Life 2's grafikmotor og er ganske enkelt flot lavet. Designet er naturligvis dystert, da vi har med vampyrer at gøre, så alt foregår om natten.
Til slut er der kun at sige, at der ikke er nogen grund til at snyde sig selv for den oplevelse Vampire the Masquerade: Bloodlines er, medmindre man er bange for mørke.