Dansk
BRUGERANMELDELSE

Grand Theft Auto IV

Så blev det min tur til at anmelde dette spil, og efter at have brugt mange timer i dets selskab, så vil jeg også lige fortælle om mine oplevelser.

Hele herligheden starter med, at du som Niko Belice ankommer til Liberty City. Her håber du på at kunne starte på en frisk fra krigens rædsler og du er på jagt efter en bestemt person, der udsatte dig for forræderi. Du bliver mødt af din fætter Roman i havnen, og her overtager du selv styrringen. Væk er de trælse opgraderinger af "liv, køreevner, våbenevner, sprintevner osv." og du er fuldt udstyret til at kunne gå igennem resten af spillet, ligesom i de ældre GTA spil.

Det første du lægger mærke til i det nye kapitel her, er nok grafikken. Lyset spiller legende let over de meget flotte overflader, og ansigts udtrykkene virker meget overbevisende. Bilerne har også fået et velfortjent løft og skades modellen er utrolig realistisk. Dog er det ikke kun ros hele vejen. Træerne ligner noget som min aldrende PS2 kunne trække uden problemer, skyggerne er sløret og virker ikke særligt godt i længden og der er visse steder i spillet, hvor man tænker om Rockstar ikke lige skulle have gjort noget mere ud af omgivelserne.

Lyden er igen som i GTA: 3 virkelig overraskende god og man kender ikke vildt mange af de sange som optræder i spillet.
Også lyden som helhed er lækker skruet sammen, og man har lyst til at køre igennem gaderne igen, og igen, for at opleve de forskellige lydelige indtryk.

Hele fysik systemet er kommet up-to-date og man kan samle mange genstande op for at kaste dem væk eller i hovedet på folk. Og skulle du have lyst til at drøne igennem en pølsevogn, så ser dette meget sødt ud, når pølser, ketchup og brød flyver omkring på gaden. Dog bliver det hurtigt irreterende, at selv det mindste puf fra en bil, vælter dig hovedløs omkuld som en kludedukke.

Humoren er i top hele vejen, og man kan ikke lade vær med at sidde og gnække, da man skal nakke forbundsledere, der kræver mere i løn til deres ansatte. Også bare den generelle humor man møder er virkelig gennemarbejdet og især de forskellige "shows" der omhandler en tryllekunstner og hans uendelige had til sin assistent.

Kigger vi på missionerne, er der massere af afveksling, den ene gang skal du nakke en bande, for at en "street" filmproducent kan blære sig, og i det næste, skal du tage et billede af en lille gruppe gangstere for at identificere dit mål. Dette virker godt og afvekslingen + plot twist er at finde gennem hele historien, så du hele tiden bliver nød til "lige at tage en mere".

Hele ideen med at du selv kan lage med din mobiltelefon, er utrolig god, og det er fedt at kunne ringe 911 for at få lidt sjov i gaden. Også den indbyggede telefonbog er god og du har nemt adgang til missioner, venner, kærester som du selvfælgelig kan invitere ud på diverse måder. Og disse personer har ofte også specielle evner som de kan komme dig til hjælp med.

Gameplayet giver dig det sammen gamle velfungerende styresystem. Dog er der blevet implementeret en "Cover-system" der gør det muligt at bruge alverdens genstande som dække i de massive indkampe. Ellers er det som vi kender det på Playstationen.

Grunden til, at jeg giver spillet 8, er nok at der mangler seriøse forbedringer over-all. Frameraten har nogle trælse dyk og det er virkelig en skam, da der er gjort så meget ud af at få diverse biljagter og eksplosioner til at se "rigtige" ud. Også i fornyelsen mangler der indhold. og spillet føles faktisk lidt son en nedgradering af SA. muligheden for tatoveringer, muligheden for at styrketræne, muligheden for frisure, muligheden for at købe boliger er væk. Dette er også fint nok, men jeg savner stadig at have disse muligheder.

Multiplayer delen er virkelig et godt påfund, og det er virkelig sjovt at drøne rundt i byen, for at nakke dine kammerater på de fedeste måder. Dog er det bare en skam, at Sony's servere ikke kan følge med endnu, og dette giver en del spike-lags og til tider lange loade tider imellem de forskellige baner.

Grafik: 9/10
Lyd: 8.5
Gameplay: 8
Historie: 9

Spillet kan varmt anbefales til folket, og især hvis du savner et godt Sandkasse spil med massere af muligheder og god historie.

Brugeranmeldelser36
Samlet karakter: 9.3/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10