Skip to main content
Nyheder

Bubble Bobble: Sugar Dungeons annonceret

Den klassiske Bubble Bobble serie lever videre med nyt spil mod slutningen af året. Se det første gameplay her.
Palle Havshøi-Jensen 27 juni 2025

Taito har annonceret Bubble Bobble: Sugar Dungeons til PlayStation 5, Nintendo Switch og PC via Steam, og det udkommer i 4. kvartal 2025.

Det ligner på den første gameplay trailer nedenfor, at Bubble Bobble: Sugar Dungeons fortsætter med at bygge på det klassiske og elskede Bubble Bobble gameplay, med nye features og muligheder.

Det første Bubble Bobble kom i de japanske spillehaller tilbage i 1986 og i de efterfølgende 12-24 måneder, udkom spillet på en lang række platforme, for eksempel Commodore 64, Commodore Amiga, PC, Atari ST, ZX Spectrum og flere andre. Det var et kæmpe hit.

Serien lever stadig og det næste spil er altså Bubble Bobble: Sugar Dungeons, som kommer til PlayStation 5, Nintendo Switch og PC mod slutningen af 2025. Se den første gameplay trailer nedenfor - og fans vil kunne genkende det klassiske soundtrack i en ny fortolkning.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.