Taito og Arc System Works har annonceret, at Bubble Bobble: Sugar Dungeons udkommer til PlayStation 5, Nintendo Switch og PC via Steam den 27. november.
Med i pakken er også en konvertering af Bubble Symphony (også kendt som Bubble Bobble II) fra Sega Saturn fra 1997 - den eneste konsol-udgave af originalen fra arkadehallerne fra 1994. Denne udgave er et co-op eventyr, hvor spillere kan vælge mellem fire forskellige mini-drager og indeholder flere cameos fra andre Taito-titler.
Det første Bubble Bobble kom i de japanske spillehaller tilbage i 1986 og i de efterfølgende 12-24 måneder, udkom spillet på en lang række platforme, for eksempel Commodore 64, Commodore Amiga, PC, Atari ST, ZX Spectrum og flere andre. Det var et kæmpe hit.
Bubble Bobble lever altså stadig og det næste spil er altså Bubble Bobble: Sugar Dungeons, som kommer til PlayStation 5, Nintendo Switch og PC den 27. november.
