Skip to main content
Gamereactor Nyheder Bugsnax
Nyheder

Bugsnax blev allerede teaset helt tilbage i 2014

Vi på Gamereactor er stadig ikke helt sikre på, at vi forstår, hvad Young Horses' mærkværdige PS5-titel Bugsnax egentlig går ud på. Det er nok også én af årsagerne til, at det får så…
Emil Hanquist 30 juni 2020

Vi på Gamereactor er stadig ikke helt sikre på, at vi forstår, hvad Young Horses' mærkværdige PS5-titel Bugsnax egentlig går ud på. Det er nok også én af årsagerne til, at det får så meget omtale for tiden. Spillet er først blevet annonceret nu, men det er faktisk ikke første gang, udviklerne har omtalt spillet.

Young Horses' præsident Philip Tibitoski skrev i går på Twitter, at han tweetede ordet "Bugsnax" for knap seks år siden:

"I tweeted just the word Bugsnax on October 5th, 2014. lol"

Nu har en bruger med navnet mistaketheory opdaget, at Tibitoski også efterfølgende lagde små bidder af information ud omkring spillet - blandt andet, hvilke spil Bugsnax' elevator-pitch er inspireret af, samt nogle af spillets mekanikker.

Om ikke andet fortæller denne information os under alle omstændigheder, at Bugsnax faktisk har været under udvikling i næsten seks år. Hvad er jeres forventninger til spillet, når det lander sidst på året?

Fuld profil 609 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.