Det ser ud til, at Xbox stadig har nogle overraskelser tilbage til os, selv efter deres E3 konference sluttede. På en USB-stik formet som en mini Xbox, der blevet givet ud til deres pressekonference, var der billeder af over 200 ID@Xbox titler. I blandt disse mange billeder, var der en mystisk mappe kaldet "Bulletstorm Remaster".....Og sørme om der inde i mappen ikke var en række billeder fra Bulletstorm, med hvad der ser ud til at være opdaterede teksturer og en visuel opgradering.
Det er ret konkret bevis på, at Bulletstorm på et eller andet tidspunkt vil få en remaster til Xbox One - og det er noget, vi ikke har noget imod. Spillet bød på masser af overdrevet morskab, da det blev udgivet, og det bliver forhåbentligt kun bedre, når det blive remastered. Så hold øje med Gamereactor for flere nyheder om den uundgåelige afsløring af Bulletstorm HD-udgave.