Hvis man kigger på de mange flotte trailere for Epic og People Can Flys kommende Bulletstorm, så er der én ting der skinner igennem (udover den hæsblæsende action og de enorme fjender): det temmeligt farverige sprog.
Sprogblomster som "dicktits", "ugly buttfucker" "cocksucks" og "son of a dick" flyver omkring i lige så heftigt tempo som kuglerne, og det falder måske ikke i alles smag.
Har du sarte øre men er glad for blodbad, så fortvivl ej. Adrian Chmielarz fra People Can Fly fortæller nemlig, at man godt kan slippe for de mest vulgære vendinger. "Bulletstorm har valgfrie undertekster, og ja, man man godt tone sproget ned hvis man ønsker det", skriver han via Twitter.
Så skulle det fandeme være på plads. Eksempler på spillets jargon kan ses nedenfor.