Call of Duty: Black Ops 7 (Multiplayer)

Nu er det ikke ligefrem fordi Call of Dutys multiplayer-trone er under direkte angreb, og det har hele tiden været lettere søgt at DICE's særlige Battlefield-formel skulle tilbyde en specialdesignet konkurrerende oplevelse til det som Treyarch, Infinity Ward og Sledgehammer tilbyder årligt. Disse oplevelser er i sidste ende forskellige, med hver deres unikke særpræg, spilleregler og rammer.

Når det så er sagt, så er der mere generel konkurrence blandt multiplayer shooters end nogensinde før, og selvom subgenrer lever ubesværet side om side, så er der altid det uomtvistelige problem med tid - hvad har du tid til at give hele armen? Blandt ARC Raiders, Battlefield 6, Escape from Tarkov, Overwatch 2 og alle de andre rødder, så skal Call of Duty stadig arbejde hårdt for at bibeholde deres plads blandt spillere - og jeg ville argumentere for at selvom der denne gang er ændringer at spore inde i kernen af Call of Duty: Black Ops 7's multiplayer suite, så er jeg ikke sikker på at de reelt set forbedrer oplevelsen. Det siger jeg med efterhånden mange timers spilletid fordelt over både perioden omkring launch og i løbet af spillets beta.

Meget af det du logger ind i dag for at opleve er ved det gamle, og med det mener jeg faste modes som Team Deathmatch, Kill Confirmed og Search & Destroy. Disse udkæmpes over omkring 16 maps (af hvad jeg lige kan se) hvoraf et par stykker er remasters af gamle klassikere, såsom det ikoniske Hijacked fra Black Ops 2. De er klassikere af en grund, det er klart; Hijacked, Express og Raid er levn fra en anden tid, og gør sig stadig godt den dag i dag. Udvalget af nye maps efterlader ikke et helt lige så skarpt indtryk.

De er små, nærmest klaustrofobiske det meste af tiden, og selvom de som regel tilbyder lidt mere dybde end den klassiske three-lane struktur, så skaber de begrænsede størrelser, de konstant fluktuerende og skiftende spawn points og et generelt spil-tempo der føles højere end nogensinde før, at klassisk multiplayer i Call of Duty: Black Ops 7 føles mere twitchy end nogensinde før.

Det er sådan set også kernen af den her særskilte multiplayer-anmeldelse. Lige meget hvad vi tager fat på, om det er TTK, TTD, Omnimovement, våbenfysik og særligt granater, så føles Black Ops 7 ret bizart kalibreret. Både jeg selv og min kollega Ben var enige for en måneds tid siden om at tempoet er skruet op til et niveau hvor spillet næsten knækker under sin hæsblæsende hastighed, og vi er i sandhed tilbage til de dage hvor du tre gange i streg kan spawne midt i fjendtlig beskydning, og hvor døden indtræffer så hurtigt at du oftest ikke rigtig kan få strategisk udbytte af et dødsfald - du ved simpelthen ikke hvad der foregår.

Før du beskylder mig for at være en sur gammel mand, der sidst praktiserede et A-game i Modern Warfare II, så mener jeg faktisk at Activisions COD-studier har ramt den her mere hårfine balance for ikke alt for lang tid siden. Modern Warfare og Modern Warfare II, ja selv Black Ops Cold War demonstrerede en lidt tungere men stadig responsiv gameplay-profil, men her er alt fra skill-brug, granat-skade, vaulting og slides så tunet imod hastighed og twitchy præcision, at det næsten ser komisk ud, når man først befinder sig i kampens hede.

Du kan altid undskylde og bortforklare den slags kritik med "L" i panden, og en "git gud"-kommentar slynget afsted fra hoften, og det er ikke helt uberettiget. Men jeg har dog spillet hvert års Call of Duty løbende, og har ret godt hang til arena-baserede multiplayer-skydespil generelt, og jeg var chokeret over at se de her tuning-ændringer i praksis på helt almindelige multiplayer maps. Eksplosioner i ét væk, sweaty double-jump slides med øjeblikkelige headshots, og en overraskende mangel på visuel klarhed fra brugerflade og effekter på skærmen, der bader skærmen i visuel støj fra tid til anden. Med andre ord; Call of Duty multiplayer har altid larmet, men i min optik aldrig lige så meget som nu.

Det er ikke nogen katastrofe det her, langt fra. Naturligvis er det altid sådan at store bestanddele af den samlede rammestruktur sidder lige i skabet, som man også fortsat kan tillade sig at forvente. Gunsmith føles fair og kalibreret korrekt, trods enkelte frame-rate dyk ser spillet tilpas pænt ud, og der er ikke en finger at sætte på lyddesign, callouts eller musik. Alt det basale man kunne forvente sig af sådan en suite leveres.

Men det kan ikke rigtig distrahere fra at for mig, personligt, der synes Black Ops 7 ikke rigtig tunet til mine præferencer, og selv med forlænget tid brugt med Gunsmith, og i selskab med den hæderlige liste af maps, så synes spillet lidt for kinetisk, lidt for Pac-Man-labyrint-agtigt, og i stedet for at engagere dig i de enkelte maps' spændende layouts, så spæner du bare hovedløst i en retning, fordi dit instinkt simpelthen forventer et one shot fra en næsten umulig vinkel - altid.

Det afhjælpes lidt af et spille 20v20 Skirmish, som byder lidt Warzone-elementer ind, såsom Armor Plates. Her åbnes der op for mere opportunistiske spillestile, og lidt mere flittig brug af positionering og strategi, også selvom at den samme skill-baserede kerne vedligeholdes. Det er ikke fordi der sker synderligt meget her, og heller ej er det nogen signifikant opgradering i forhold til tidligere, men det er et fint afbræk, som giver dig lige lidt mere pusterum end de komisk hæsblæsende almindelige modes.

Den eneste reelt nye mode her lader til at være Overload, hvor du egentlig bare skal eskortere en genstand fra et neutralt spawn point til en af to fjendtlige zoner. Det er et slags play på capture the flag, men hvor de tilfældige spawns, og dermed skiftende spawn points for dig og fjenden også, holder alle lidt mere på tæerne.

Men måske kan I mærke det folkens; Black Ops 7 er måske lige det du har ledt efter. Måske vil det hæsblæsende tempo behage efter langt mere tyngdeprægede alternativer fra konkurrenter på markedet, måske vil kaosset tage skikkelse som en udfordring, et Everest du og dine venner skal bestige. Fair nok. For mig, dog? Jeg synes det her virker kalibreret forkert, og jeg argumenterer her for hvorfor. Den her multiplayer suite opgiver meget i jagten på den her super-responsive, twitchy gameplay feel - fra dybere map design til egentlig følelse af tyngde og strategisk præg. Der er ikke noget i stykker her, og du vil sikkert se mange forskellige kritiske konklusioner fra medier og fans på Reddit og Steam. For mig er det her dog et skud forbi mål på nogle helt basale parametre.