Skip to main content
Nyheder

Call of Duty: Black Ops Cold War koster også mere på PS5 og Xbox Series X

Det hele startede med NBA 2K21, der valgte at forøge basisprisen på PS5- og Xbox Series X-udgaven af spillet til $69.99, noget som mange forbrugere har kaldt på, hvis altså der bliver skruet alvorligt…
Magnus Groth-Andersen 27 august 2020

Det hele startede med NBA 2K21, der valgte at forøge basisprisen på PS5- og Xbox Series X-udgaven af spillet til $69.99, noget som mange forbrugere har kaldt på, hvis altså der bliver skruet alvorligt ned for mikrotransaktioner og anden ekstra monetarisering.

Men det viste sig så at alle ikke ville følge trop, og Ubisoft slog efterfølgende fast, at de ville fastholde prisen på $59.99 på alle deres next-gen titler. Men Activision går altså med option A. Som Charlie Intel kan bekræfte, så vil PS5- og Xbox Series X-udgaverne af Call of Duty: Black Ops Cold War koste $69.99.

Mere specifikt er det hvad spillets "cross-gen bundle" koster, som Activision siger giver "gratis" adgang til next-gen udgaverne af spillet, når så konsollerne ankommer.

Det vides endnu ikke hvor mange udgivere der vil følge trop. Eksempelvis Capcom har afsløret at de endnu ikke har bestemt sig, og for nu vil observere markedet.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.