Ja, du ved det sikkert allerede, da vi er lidt sent på den i det her tilfælde, men i går eftermiddags ankom Call of Duty: Modern Warfare 2 Campaign Remastered. Godt nok var der mange rygter kort inden lanceringen, men alligevel må dette træk fra Activisions side siges at komme lidt ud af det blå.
Spillet har fået sin første trailer, og indeholder spillets originale kampagne i komplet restaurering. Projektet er blevet håndteret af udvikleren Beenox, og de lader til at have brugt samme teknologi som blev brugt til Call of Duty: Modern Warfare Remastered, dog er der ingen multiplayer denne gang.
Der er tale om 4K-opløsning med HDR, og ovre på PC er der ultrawide-understøttelse og højere billedehastigheder.