Call of Duty: Modern Warfare III

Jeg har allerede anmeldt den komplette singleplayer-kampagne i Call of Duty: Modern Warfare III, og lagde ikke fingre imellem; det her er en af de værste kampagner serien har kunne tilbyde i nyere tid, og bær alle tegnene på en forhastet, forvirret og ineffektiv udviklingsperiode.

Sandheden er dog, at mange kommer til seriens diverse kapitler hvert eneste år, ikke for en bombastisk singleplayer-kampagne, men for at spille multiplayer med deres venner, eller sågar udforske Zombies-delen.

Så for at samle op på afslutningen af anmeldelsen af kampagnen, hvor jeg satte en tyk streg under at den alene ikke er meget mere værd end et 4-tal, så er det altså i de to resterende forgreninger at kvaliteten skal findes, så kan Modern Warfare III noget... overhovedet?

Desværre forholder det sig sådan, at netop "skuffelse", "tegn på forhastet og forvirret udvikling" og måske særligt, for igen at vende tilbage til anmeldelsen af kampagnen, "genbrug" er de operative ord i den her sammenhæng, og som jeg vil forsøge relativt kortvarigt at skitsere, så er det tydeligt at Activisions ellers ret skudsikre tretrinsraket af studier, der arbejder uafhængigt af hinanden i samspil med et utal af støttestudier i hele verden for at sikre stærke årlige udgivelser, denne gang er eksploderet på affyringsrampen.

Okay, så lad os starte med multiplayer. Langt over størstedelen af de maps, der er tilgængelige, er restaurerede maps fra det originale Modern Warfare 2. Her taler vi om favoritter som Favela, Highrise og Afghan. Der er få originale, nye maps med, blandt andet i det forfærdelige Ground War, der er et slags flat, slattent forsøg på at emulere Battlefield-serien med ringe spawns og kedelig action. Allerede her fremstår Modern Warfare III som en slags glorificeret DLC-pakke, eftersom der alene i map-udvalget ikke er noget signifikant innovativt præg. Jeg er sikker på at det ikke er alle der er enige, og der er uden tvivl mange der venter på at opleve klassikerne på ny med en gammel klan, men det er ikke her at spillet retfærdiggør sine fulde pris.

Modern Warfare III føles godt at spille, tag ikke fejl af det. Det føles dog primært godt at spille, fordi Modern Warfare II fra sidste år føltes godt og spille, og stadig gør det i dag. På et nøgternt mekanisk niveau er spillet stort set identisk, hvor nye våben er den primære tilføjelse. Bevægelse, gunplay, balancering, TTK (time-to-kill) og fysik er det samme. Ligeledes er brugerfladen der forbinder dig til de individuelle runder præcis den samme, og selvom at det er meget, meget svært at kalde Modern Warfare III et grimt spil, så er det ikke fordi der er sket noget nævneværdigt hverken grafisk eller musikalsk.

Men det er måske bare vigtigt, selvom at nogle måske vil finde det irrelevant, at slå fast at den moderne Call of Duty-oplevelse er ret fed, og det er den stadig her. De faste modes vender tilbage, som Domination, Hardpoint og Kill Confirmed er her, og den nye Cutthroat, hvor du bare har ét liv, og er på et hold bestående af tre spillere mod to andre hold af tre, er super intenst, og godt skruet sammen. Klassiske maps, klassiske velfungerende modes, god fysik, glimrende gunplay - "if it ain't broken don't fix it". Men når man tager fuld pris for et produkt bestående af restaurerede maps, en forfærdelig singleplayer-kampagne bestående af genbrugte Warzone-aktiver og gameplay der mildest talt er en slags "second wind" af Modern Warfare II, ja, så er der ingen bonuspoint for at bibeholde det der i forvejen virker.

Som sagt indsættes Modern Warfare III i det nuværende Call of Duty-brugerfladeparadigme, og det er ikke nogen kompliment, overhovedet. Jeg har allerede berørt hvor forfærdelig den måde Call of Duty er at træde ind af døren til i overført betydningen, med kæmpe Blackcell-reklamer, misvisende fingerpeg i retning af yderligere monetarisering og et væld af usammenhængende delelementer. Det er alt sammen... skuffende.

Jeg har spillet meget af weekenden med to af mine gode venner, som jeg også løbende har spillet Modern Warfare II med, og vi havde alle tre den samme reaktion. Til dels er det rart at se ens hårde arbejde i form af skins, blueprints og stickers blive overført fra det ene til det andet spil, og de nye våben der så er her er en kærkommen tilføjelse også. Men alle tre var vi lige forundrede over at hvis man ejer Modern Warfare II, så skal man betale fuld pris for Modern Warfare III, og får et spil der mere end nogensinde før føles som et halvt skridt frem.

Det bliver ikke bedre i Zombies, folkens. Beklager. Hvorimod regulær multiplayer kan falde tilbage på at det hele basale er så uendeligt funktionelt og underholdende, så afhænger Zombies-oplevelsen så uendeligt meget af struktur. At pløkke de udøde er i sig selv ikke det interessante, det er den kontekst vi oplever den action i, og Zombies denne gang bryster sig at være gået "open-world", men realiteten er desværre langt mere innovativ.

Først og fremmest er den her "åbne verden" en portion direkte kopieret fra Warzones nye Urzikstan map. Jeg har ikke rigtig kastet mig over Warzone det sidste lange stykke tid, og har ingen planer om det, så det overlap generer mig ikke, men jeg har allerede set at nogle mere ihærdige Call of Duty-fans har det meget anderledes, og med rette. Ydermere så har Sledgehammer taget så kraftigt udgangspunkt i strukturen fra DMZ-delen af Modern Warfare II, at Zombies mister meget af sin ikoniske charme. Okay, hvad betyder det? Ja, det betyder at der ikke er et større map med hemmeligheder, portionsinddelt fremskridt med låse, nøgler, hemmelige gange og et konstant voksende antal zombier at pløkke. I stedet dropper du ind DMZ-style, og får til opgave at udforske verdenen, finde grej og så til sidst exfiltration.

Der er plads til lidt ny energi her, såsom at du til tider skal infiltrere et fort bestående af fjendtlige lejesoldater, og eftersom der ikke er den her konstant voksende trussel af zombier der spawner for at bevæge sig direkte til din lokation, så tillader det dig og holdet at indtage en mere afventende position. Det gør det hele mere taktisk, og så alligevel ikke, for alt den spænding associeret med at sætte forsvarsværker op, helgardere dele af banen for at stoppe zombiernes fremmarch eller bare at nyde følelsen konstant at være presset, den er væk.

Det er dog ikke en konstant - der er særligt risikable områder, der presser dig og dine kammerater gennem særlige fjendetyper, og jeg har da oplevet enkelte øjeblikke, der for alvor er mindeværdige. Der er desuden ingen tvivl om at der er meget indhold her, og originalt indhold også, så det skal Sledgehammer dog have. Men det hele præsenteres som et slags makeover til DMZ, så at skifte fokus til en slags Extraction-baseret åben verden var nok ikke den smarteste beslutning. Den unikke identitet der altid har præget Zombies, den er her bare ikke.

Alt i alt er Call of Duty: Modern Warfare III bare en skuffelse. Det er ikke en skuffelse forstået på den måde at det ikke er sjovt at spille, og dem der enten allerede har, eller planlægger at købe det får alligevel singleplayer-kampagnen, multiplayer og Zombies, som selv med alle de ankepunkter jeg har fremlagt er en kompetent pakke. Men jeg vil alligevel udfordre lidt og spørge; "kan vi ikke tillade os at forvente mere?" Skal Modern Warfare III ikke kunne mere end at genudgive gamle bangere med et nyt lag maling, extraction-baseret DMZ/Zombies og en middelmådig singleplayer-kampagne? Jo, vi må godt forvente os mere, og holdt op imod en så simpel konkurrent som sidste års Modern Warfare II, så falder det hele fra hinanden.