Call of Duty: Modern Warfare III-kampagnen er en sørgelig undskyldning for sig selv

Et hav af andre medier har allerede givet Modern Warfare III's kampagne en score. Det ville vi også gerne, men vi har brugt en tilsendt kode fra Activision til at anmelde kampagnen, hvor der, sjovt nok, står anført at man ikke må give hverken hele pakken eller separate dele en karakter før lanceringen d. 10 november. Det er i sig selv absurd, eftersom du kan opleve alt det jeg har, bare ved at forudbestille spillet. Du kan få adgang lige nu. Vi holder derfor score-feltet fri, men slår alligevel fast, at skulle vi give kampagnen en enkeltstående karakter, så ville det være 4/10.

For nylig opstod en debat om filstørrelser, specifikt i forhold til det faktum, at Call of Duty: Modern Warfare III fylder over 200GB, selvom at gigantiske spil som Horizon Forbidden West med diverse opdateringer og udvidelser fylder noget der ligner 80-90GB mindre.

Efter at have tvunget mig selv igennem spillets singleplayer-kampagne, der i alt tog lidt over fire timer, henover weekenden, så melder jeg mig kun yderligere uforstående overfor både filstørrelsen, men også det angivelige interne skift fra en slags udvidelse til Modern Warfare II til et spil til fuld pris. Hvorimod multiplayer-delen og Zombies kan ende med at imponere, så bør du så sandelig ikke investere på baggrund af dette forhastede, kedelige, intetsigende makværk.

Okay, det er en hårdere tone end jeg normalt lægger for dagen, men når man som milliardvirksomhed kendt i hele branchen for systematisk at pukle sine medarbejdere træffer en strategisk beslutning om at opgradere en udvidelse på et pauseår, hvor det originalt var meningen at serien skulle have haft et pusterum, til ikke bare en fuld udgivelse til fuld pris, men kalder det "Modern Warfare III" - ja, så skal man granskes.

Og den her kampagne er virkelig ikke noget at skrive hjem om. Først og fremmest er den kort, som i fire timer kort, som i halvt så lang som sidste års kampagne i Modern Warfare II. Ydermere er halvdelen af disse baner såkaldte "Open Combat Zones", som genbruger store dele af Verdansk-banen fra Warzone (det gør de resterende missioner i øvrigt også). Her er det meningen at du skal være taknemmelig for den forøgede frihed, som kommer af en større sandkasse. I virkeligheden får du tre anonyme mål, der er noget nær identiske, og så bliver du så ellers bedt om at tilpasse dit loadout ved at åbne kasser med grej rundt omkring i banen - seriøst, den mekanik låner de også fra Warzone.

I det hele taget er problemet at Modern Warfare III bevæger sig væk fra den kuraterede, tilrettelagte og Michael Bay-esque lineære struktur fra de bedste Call of Duty-kampagner til fordel for åbenhed og frihed, to aspekter som vi aldrig har bedt om, og som virkelig ikke passer til den her model. Du får frihed, men mister episke set pieces, timet dramaturgi og god scenografi. Om det er for at spare tid og ressourcer, eller fordi Sledgehammer og kompagni oprigtigt tror at baner konstrueret med aktiver fra Warzone er det vi gerne vil have i en storladen Modern Warfare-kampagne, ja, det er svært at sige.

Modern Warfare-kampagnerne har altid været lidt for vilde med at smide militær lingo, stednavne og forsætligt forvirrende scenekonstruktion sammen i én stor pærevælling, men i det mindste har man tidligere kunne følge med. Det ryger her, alt sammen. Open Zone-missionerne gør at al narrativitet punkteres, og de mellemscener der er simpelthen for vage, og for dårlige til at kommunikere og telegrafere klare rammer til spilleren. Jo, international konflikt er kompleks, men hvis vi ikke helt ved hvad vi kæmper for, så er det sværere at finde motivationen. Makarov er desuden blevet reduceret til endimensionel og noget nær karikeret skurk, der ligeledes oser af alt andet end kompleksitet. IGN sammenligner ham med Joker, og det er ikke meget galt.

Der findes nogle enkelte lyspunkter hist og her. Grafikken er selvfølgelig stadig gudesmuk, den del af Sledgehammer, de andre studier og den bredere Activision-koncern naglet, og ligeledes er kernemekanikkerne solide, men naturligvis også løftet ret så direkte fra tidligere kampagner uden nævneværdige tilføjelser. At infiltrere et fængsel i den allerførste mission er spændende, og senere hen har Modern Warfare III et play på No Russian-mission, som er lidt mere tamt, men som fortsat er effektivt i at minde os om terror som en allestedsnærværende og brutal trussel mod verdensfreden.

Men for hvert et lyspunkt er der en Open Zone-mission, hvor du ikke engang er kompagnoner at læne sig op ad, og der er også lidt for mange stealth-missioner med såkaldt "instant fail", hvor man fejler i det øjeblik du spottes. Så meget for den frihed, hva' Sledge?

Modern Warfare III-kampagnen er kort, eksplosiv og flot at se på, men mere end nogensinde før er den skønhed dragende men ultimativt en løgn, designet til at forklæde det uomtvistelige faktum, at alt det her er klunset sammen i sidste øjeblik for febrilsk ikke at gå glip af endnu et års omsætning til fuld pris.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at multiplayer, selvom at meget indhold igen genbruges, og Zombies der endelig går open-world, kan gøre op for det jeg har oplevet her, men det ville være sandt at kalde det andet end et dårligt tegn på hvad vi har i vente. Efter et par år med den ene banger efter den anden, så har Activisions hybris tilsyneladende skabt den her unødvendige situation. Jeg venter i spænding på om resten af pakken kan gøre op for den her fadæse, men det er noget af et Everest at bestige i skrivende stund.