Skip to main content
Nyheder

Call of Duty: Modern Warfare var det bedst sælgende spil i oktober i USA

Call of Duty-serien har taget nogle slag de seneste år, selvom den naturligvis forbliver en af verdens største spilserier. Særligt Call of Duty: Black Ops 4 lod til at skuffe rent økonomisk sidste år,…
Magnus Groth-Andersen 16 november 2019

Call of Duty-serien har taget nogle slag de seneste år, selvom den naturligvis forbliver en af verdens største spilserier. Særligt Call of Duty: Black Ops 4 lod til at skuffe rent økonomisk sidste år, men det lader til at alt er tilbage ved det gamle med Call of Duty: Modern Warfare, der har solgt bedre end sin forgænger i samtlige territorier.

Derfor kommer det naturligvis ikke som nogen overraskelse, at spillet er det bedst sælgende i USA i oktober måned. Det skriver IGN.

Call of Duty: Modern Warfare "vinder" oktober måned, og fortsætter dermed, på tolvte år i stræk, traditionen om at årets spil bliver det bedst sælgende i sin lanceringsmåned.

NPD-tallene viser desuden at The Outer Worlds har klaret sig fortrinligt med en andenplads, og Luigi's Mansion 3 følger trop med en tredjeplads.

1. Call of Duty: Modern Warfare
2. The Outer Worlds
3. Luigi's Mansion 3
4. Madden NFL 20
5. NBA 2K20
6. Ghost Recon: Breakpoint
7. WWE 2K20
8. FIFA 20
9. Borderlands 3
10. Ring Fit Adventure

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.