Skip to main content
Nyheder

Capcom har ingen planer om en remake af Resident Evil: Code Veronica

Men vil dog heller ikke helt afvise igen at kaste sig over klassikeren.
Jakob Hansen 24 oktober 2022

Capcom har haft stort held med at lave remakes af tidligere Resident Evil-spil. Næste genudgivelse er Resident Evil 4, men selvom det spil først udkommer i 2023, spekuleres der allerede i, hvilket klassisk spil Capcom næste gang kunne tænkes at kaste sig over.

En oplagt kandidat kunne være Resident Evil: Code Veronica, der er den fjerde udgivelse i serien, og som i sin tid udkom til Sega Dreamcast tilbage i år 2000. I et interview med Noisy Pixel fortæller Resident Evil 4 producer Yoshiaki Hirabayashi dog, at Capcom ikke har nogen planer om en remake af Resident Evil: Code Veronica, men "hvis muligheden byder sig, måske."

Det originale Resident Evil fik en gennemgribende remake helt tilbage i 2002, men det var først med Resident Evil 2 fra 2019, at Capcom begyndte deres nuværende kavalkade af moderne remakes af seriens klassiske kapitler.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.