Dansk
Gamereactor
nyheder
Dragon's Dogma 2

Capcom reagerer på Dragon's Dogma 2 kritik

Der er pludselig dukket en markedsplads med for eksempel fast travel items og andre mikrotransaktioner op i Dragon's Dogma 2 - og fans er ikke tilfredse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Kort efter udgivelsen af Dragon's Dogma 2, og efter at pressen havde haft fat i spillet, dukkede der pludselig en række mikrotransaktioner op i PC-udgaven af spillet. Det har skabt noget kritik fra spillerne og det hjælper ikke på det, at netop PC-udgaven bøvler med flere tekniske knaster.

Nu har Capcom på spillets Steam side "adresseret" den brede kritik af de nye mikrotransaktioner - eller, adresseret er måske så meget sagt. Capcom har blot anerkendt deres eksistens og siger at flere af de ting man kan købe i butikken, også kan optjenes ved at spille spillet.

De forholder sig ikke til det måske lidt ufine trick, at liste markedspladsen ind af bagdøren kort efter udgivelsen, og uden at have talt om at de arbejdede på en sådan markedsplads inden spillet udkom. Det vides heller ikke, om de har tænkt sig at tage kritikken til sig, men det skal vi nok ikke regne med, for indtjeningen fra markedspladsen er helt sikkert med i Capcoms business case omkring Dragon's Dogma 2.

Capcom har også adresseret PC-udgavens performance-problemer og sagt at de arbejder på et fix - og at de også arbejder på at fixe de crash- og freeze bugs der også er.

Hvad tænker du om at Capcom tilføjer en markedsplads efter lanceringen af spillet, uden at have talt om den tidligere.

Dragon's Dogma 2

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold