Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Capcoms salg vil være 95% digitalt indenfor et år

Det estimerer koncernen og peger på at 93% af salget i Japan allerede er digitalt.
Jonathan Sørensen 30 juli 2026

Diskussionen om afskaffelse af fysiske spil synes at nå samme temperaturer som sommerens hedebølger for tiden, men uanset de højlydte protester, taler tallene sit tydelige sprog. Det er nok ikke en overraskelse at størstedelen af spilsalget er digitalt. Mange spil udkommer kun digitalt, og det siger sig selv at det kun trækker statistikken i en retning, men selv udgivere som Capcom der for mestendels tilbyder både digitale og fysiske udgaver, dominerer det digitale salg markant.

Dette bekræftes af Capcom i en ny finansiel rapport som viste at deres samlede spilsalg nu er mere end 93% digitalt. Denne udvikling er også drevet af at deres spil har set enorm fremgang på PC-platformen, hvor andelen af flere af deres store spil overstiger 50% af det totale salg.

Capcom forventer også at denne tendens fortsætte, og at digitale spil vil fylde omkring 95% af alt spilsalg inden for det næste år, et tal der kun vil stige yderligere når PlayStation bliver en fuldt digital platform.

Det er dog vigtet at bemærker at Capcom tæller Switch 2's Game-Key Card som et digitalt salg, hvor det er nærliggende at antage at en kunde ser det som det næstbedste valg i mangel på et egentlig fysisk spil.

Men ser man bort fra forbehold, som må siges at være bagateller i det store billede, udgjorde Capcoms digitale salg sidste kvartal 93,3%.

Fuld profil 279 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.