Infinity Blade har taget alverdens iOS-ejere med storm. Serien står for mange som et eksempel på hvor godt Unreal-motoren kan arbejde på de mobile enheder. Wideload Games og Marvel har dog med Avengers Initiative deres egen udgave af hack-n-slash-eventyret. Her er det Unity-motoren der viser, at den sagtens kan følge med Epics motor.
Spillet har ganske vist Avengers-mærkatet, men indtil i går, har eneste tilgængelige holdmedlem været Hulk. Med den seneste opdatering får han dog selskab af Captain America. Du kan se traileren herunder.