Der var ikke mange racerspil ved søndagens Xbox Games Showcase, men der kommer faktisk noget firehjulet action til Microsofts konsol i den nærmeste fremtid alligevel. CarX Technologies frigiver sin CarX Street til Xbox Series X/S den 18. juni.
Spillet giver mulighed for at konkurrere omkring Sunset City i en række forskellige discipliner og der er også fraktioner at alliere sig med og muligheder for at modificere og bygge biler.
CarX Street blev oprindeligt udgivet til smartphones i 2022, men kom sidste år til PC og nu også Xbox. Desuden kommer der senere på sommeren også en PlayStation 5-version.
Se traileren til Xbox-udgaven nedenfor.
