Skip to main content
Gamereactor Nyheder The Witcher 4
Nyheder

CD Projekt RED arbejder muligvis også på et multiplayer Witcher-spil

Det lyder da meget interessant, gør det ikke?
Magnus Groth-Andersen 17 juni 2022

Tilbage i oktober 2021 købte CD Projekt RED studiet The Molasses Flood, som tidligere har stået bag multiplayer-spillet Drake Hollow, og til sidst i pressemeddelelsen fra dengang afslørede de, at studiet nu arbejdede på et "ambitious project" baseret på en af CD Projekt RED's etablerede IP'er.

Nu, takket være en række jobopslag (via GameRant), ved vi at de leder efter at hyre adskillige Multiplayer Designere, der, som bekendt, skal arbejde på en CD Projekt RED IP, som er Unreal Engine-baseret.

Cyberpunk 2077 er bygget med CD Projekt RED's egen grafiske teknologi, og The Witcher 4 er faktisk bygget i Unreal Engine 5. Tidligere har CEO Adam Kiciński også bekræftet at de ønsker at bringe multiplayer til både Cyberpunk og The Witcher, men alt tyder altså på at Molasses Flood hyrer ind til noget Witcher-relateret - om ikke andet er sammenfaldet slående.

Hvad ønsker du at se fra sådan et spil?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.