Skip to main content
Gamereactor Nyheder Cyberpunk 2077
Nyheder

CD Projekt Red opfordrer til en ny gennemspilning af Cyberpunk 2077 inden Phantom Liberty

Mængden af ændringer i 2.0-opdateringen får hovedspillet til at føles som en helt ny oplevelse.
Troels Ryde Grann 20 september 2023

Hvis du har gået og tænkt, at du bare støver din gamle Cyberpunk-fil fra 2020 eller 2021 af og hopper direkte ind i spillets kommende udvidelse, Phantom Liberty, bør du måske genoverveje din strategi. Det kan nemlig godt betale sig at lave en helt ny fil.

Det opfordrer udviklerne i hvert fald til i et opslag på X. Ifølge opslaget kan du sagtens hoppe direkte ind i udvidelsen, men på grund af de mange ændringer, som den store 2.0-opdatering har medbragt, vil du formentlig blive overrasket over, hvor meget selve hovedspillet har ændret sig.

https://twitter.com/CDPRED_Support/status/1704095856662622636

"Due to the number of changes, starting fresh will enhance your overall gameplay experience!" står der i opslaget. Det er altså CD Project Reds egen anbefaling, men som sagt bør intet stoppe dig fra at finde en gammel fil og tage hovedspring ind i udvidelsen.

Har du tænkt dig at starte forfra i Cyberpunk 2077, eller har du måske allerede gjort det?

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.