Skip to main content
Gamereactor Nyheder Cyberpunk 2077
Nyheder

CD Projekt RED-medarbejder skyder skylden for Cyberpunk-kritik på forbrugere og journalister

Cyberpunk 2077's problematiske lancering er nu en saga blot, men det er dog værd at huske på, hvor stor en forskel der var på det promoverede produkt, og det der landede på butikshylderne. CD…
Magnus Groth-Andersen 30 april 2021

Cyberpunk 2077's problematiske lancering er nu en saga blot, men det er dog værd at huske på, hvor stor en forskel der var på det promoverede produkt, og det der landede på butikshylderne. CD Projekt RED har indrømmet, at de har trådt i spinaten, og er dedikerede til at fikse spillet, men én medarbejder ønsker også lige at sætte ord på forventningerne fra forbrugere og journalister.

For nylig streamede Lead Quest Designer, Pawel Sasko, på Twitch, og her kommenterede han på den lunkne modtagelse. Han indrømmede at man har ret til at kræve et godt spil, men han synes ikke helt at der var nok forståelse for hvor svært spillet har været at udvikle:

"Our goals have been super ambitious. I don't really feel that players and journalists fully, completely understand how difficult it was to make this game."

Sasko sad og svarede på spørgsmål i mange timer fra tusindvis af fans, og vil gøre det igen på søndag kl. 20.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.