Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

CES: Er det ved at være slut for HD-DVD?

Jeg har hele tiden holdt på at vi ikke skulle regne HD-DVD for udspillet, før de store supportører officielt havde opgivet formatet.
Mikael Hansen 7 januar 2008

Til trods for at flere og flere har valgt side og nu støtter den blå skive, har jeg holdt fast i at HD-DVD lejren stadig havde noget at kæmpe for, og hævdet at kampen langt fra var forbi. Det må jeg nok desværre indrømme at jeg ikke er så sikker på længere. Som i sikkert allerede ved, meldte filmselskabet Warner for nogle dage siden ud at de nu ville udgive deres film eksklusivt på Blu-Ray, og i dag er en stor pressekonference som HD DVD Group skulle have holdt, så blevet aflyst. På messen i Las Vegas er folk derfor så småt begyndt at tale i krogene, og den grundlæggende holdning er efterhånden at formatet synger på sidste vers. Toshiba har fra starten været en af de helst store forkæmpere i HD-DVD lejren, og de var mildest talt overraskede over Warners beslutning, ikke mindst fordi HD-DVD formatet efterhånden har fået et godt tag i de amerikanske forbrugere. Herhjemme ser det dog noget anderledes ud, ikke mindst på grund af det slunkne udvalg af film, og vi må nok forvente at ende som sidste led i fødekæden og acceptere det format der står tilbage når krigen en gang er overstået.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.