Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

CES: Nyheder fra Logitech

De fleste producenter har taget et større setup med til CES, og hos Schweiziske Logitech er der flere interessante nyheder.
Mikael Hansen 8 januar 2008

Først og fremmest har vi Logitechs nyeste højtalersystem Z Cinema.
Højtalerne gir en surroundfornemmelse uden brug af baghøjtalere og leveres med fjernbetjening så du kan betjene lyden fra sofaen. Men det er ikke det hele. Sættet forbindes til din computer med USB, og du kan derfor mere end blot at skrue op og ned for lyden, men også styre afspilningslister, internetradio mm. Sættet kommer på markedet i januar og kommer til at koste 2.499 kr.

Z Cinema
En anden spændende nyhed er Squeezebox Duet som bygger videre på den populære squeezebox men tilføjer en lcd-skærm til fjernbetjeningen, så det ligesom på dyrere sæt af samme type, er lettere at se hvad du har liggende af musik og finde det du vil høre. Den originale squeezebox havde kun display på selve modtageren. Squeezebox duet kommer også til Danmark en gang i januar, men er endnu ikke blevet prissat. Den vejledende pris i euro er dog sat til 399, og ønsker man at købe fjernbetjeningen alene (den virker også med den gamle squeezebox) koster den 149 euro.

Squeezebox Duet
Det sidste produkt jeg har valgt at fremhæve her, er et nyt keyboard i diNovo-serien. diNovo Mini er den perfekte styreenhed til dit mediacenter i stuen, og har to indstillinger alt efter hvad man vil bruge det til. De to funktioner er almindeligt tastatur eller noget der minder mere om en fjernbetjning til Windows Media Center. Alt efter hvilken funktion man har i brug, er tasterne bagbelyst i enten en grøn eller orange farve. diNovo mini har et låg så du kan lukke den sammen og lægge den væk når den ikke er i brug. Prisen kommer til at ligge på 1.199 kr. og diNovo Mini forventes i forretningerne til januar.

diNovo Mini
Udover de tre nævnte produkter, havde Logitech også et nyt keyboard-mus sæt med (MX5500) og en ny fjernbetjening i Harmony-serien (Harmony One), også produkter som kommer på markedet i januar måned.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.