Til årets CES havde folkene fra WowWee en ny robot med - WowWee Rovio, en udersøgende og opsøgende robot med "teletilstedeværelse" og WiFi. Den kan snuse rundt i dit hus når du ikke er hjemme og overraske katten.
Fordi den har WiFi kan den styres på afstand, og med det indbyggede kamera kan du sidde langt væk og alligevel se hvad der foregår hjemme i privaten. Derudover har Rovio også en indbygget fearture kaldet NorthStar smart navigation and positioning system, som fungerer som en slags micro-GPS, og giver Rovio mulighed for at vide hvor "han" selv befinder sig, hvor han er henne i verden i forhold til andre enheder, og sågar navigere hen til dem, med stor præcision.
WowWee Rovio udkommer først engang til efteråret, og har en vejledende pris på $299, ca. 1.500 kr.