Legetøjsproducenten Mattel benytter i år messen til blandt andet at fremvise deres nye Mind Flex spil, som benytter sig af din hjernes aktivitet til at styre en lille kugle igennem en cirkelformet labyrinth. Den lille kugle vandrer på en søjle af luft, og du skal så mentalt styre højden af denne luftsøjle. Du har et headset på hovedet til at registrere når du "spænder hjernemusklerne" og hvornår du slapper af, hvilket henholdsvis hæver og sænker kuglen.
Maskinen indeholder seks forskellige "baner" som dog alle går ud på at få den lille kugle frem og tilbage mellem de små huller og ringe. Desværre er der stadig grænser for hvad der er fysisk muligt, og du der derfor stadig nødt til at dreje på et lille hjul på fronten, for at flytte luftsøjlen og dermed bolden, rundt på den cirkelformede bane. Du kan se en demonstration af spillet HER. Spillet kommer til at koste $80.