Sony Ericsson annoncerer i ny og næ nye telefoner, og et par måneder senere er de så som regel på markedet. Denne gang er der tre nye telefoner i pakken, to walkmantelefoner og en enkelt budgetmobil med et lidt særpræget design.
Z555 er en klaptelefon med et lidt sjovt design. Den har gesture control, hvilket vil sige du blot skal bevæge din hånd hen over den for eksempelvis at slukke en alarm, 1.3-megapixel kamera, port til ekstra hukommelseskort, Bluetooth og mulighed for automatisk at skifte temaer baseret på årstiderne.

W350 er ligesom den forrige model også en af de billigere telefoner, igen en klaptelefon, i et design der trækker mere på Walkman- end telefon-delen. Igen er der standardmulighederne for udvidelseskort, Bluetooth, 1.3-megapixel kamera, FM-radio og EDGE.

W760 er den af telefonerne der kan mest. Igen er der tale om en walkman-telefon, med alt hvad der dertil hører, inklusiv nogle ekstra funktioner. Den har fået indbygget GPS, har en stor widescreenskærm på 2.2", indbygget bevægelsessensor, stereohøjtalere og et 3.2-megapixelkamera. Der foreligger ingen priser på nogen af telefonerne endnu, og de ventes også først på markedet i løbet af 2. kvartal af 2008.