Chiddy Bang har stille og roligt etableret sig selv på den alternative hip-hop-scene over de sidste par år, takket være duoens flair for labre synths, kreativ sampling og omkvæd, der sætter sig fast ved første lyt og aldrig giver slip igen.
De slog for alvor igennem med singlen Opposite of Adults, der samplede rockgruppen MGMT's hit Kids, og blev lidt af et internet-hit, dengang Myspace stadig var toppen af poppen når det kom til ny musik (åh, som tiderne skifter). Den fandt tilmed vej til lydsiden af Need for Speed: Hot Pursuit, og derfor vil jeg for evigt forbinde nummeret med at suse langs smukke kyststrækninger med 200 i timen og taget foldet ned.
Derfor kom det oprigtigt bag på mig, da jeg for et øjeblik siden fandt ud af at Breakfast faktisk er gruppens debutplade. De har to mixtapes bag sig, men jeg troede ærlig talt at de allerede havde lavet mindst ét rigtigt album i forvejen.
For Breakfast har været i konstant rotation på min iPod, siden jeg fik skiven stukket i hånden, og den lyder på ingen måde som et debutalbum. Den er helstøbt og selvsikker, og oser langt væk af at Chiddy Bang for længst har fundet deres eget udtryk og stil.
Det er lækker, dansabel og fængende hip-hop af bedste skuffe, selvom jeg har svært med at komme på oplagte sammenligninger. Chiddy Bangs lyd er sin helt egen, lavet på en bund af tykke synthesizere, og ligger et godt stykke væk fra hvad der ellers rør sig inden for genren for tiden - eller inden for det seneste årti, for den sags skyld.
Tekstuniverset strækker sig sjældent meget længere end fest, pral, swagger og reflektioner over at være en succes, men det gør ikke noget, når det leveres med så meget charme som her. Og så har gruppen et allerhelvedes stort talent for at skrive omkvæd så fængende, at wil.i.am ville give sin højre arm for bare at komme i nærheden af dem.
Højdepunkterne inkluderer den croonende lækre Handclaps & Guitars, den funky og soulede Ray Charles og den stjernedryssende Out 2 Space, men generelt holder gruppen et imponerende højt niveau hele pladen igennem, og tager sig tid til virkelig at kæle for detaljerne.
Det er mere hipster-hornbrille end det er street, mere stramme jeans end baggy pants, mere elektro end boom bap, men det går rent ind hos mig og sætter sig lige i danseskoene. Skal man kritisere Breakfast for noget, så er det, at den rent lyrisk ikke stikker særlig dybt, men med skinnende sommersolen, en kold drink i hånden og fuld knald på anlægget er den en sikker vinder.